RED DI­NE BØR

Børn og un­ge bør kun hø­re mu­sik en ti­me dag­ligt, an­be­fa­ler or­ga­ni­sa­tio­nen WHO

BT - - SUNADNSEHN ELOUDISE - Char­lot­te Bo Qvist chqv@ bt. dk

SKRU NED

Hø­re­te­le­fo­ner i ører­ne. Og skru­et helt op for ynd­lings­san­gen på vej gen­nem by­en på cyk­len. Det er sik­kert et bil­le­de, man­ge kan gen­ken­de. Men cir­ka 1,1 mil­li­ard te­e­na­ge­re og un­ge voks­ne ( 12- 35- åri­ge, red.) er, iføl­ge WHO, i ri­si­ko for at få hø­reska­der, for­di mu­sik­ken er for høj. Der­for an­be­fa­ler WHO i en ny kampag­ne, at man be­græn­ser for­bru­get til min­dre end en ti­me dag­ligt, hvis man vil pas­se på hø­rel­sen.

Rik­ke Sch­na­ck- Pe­ter­sen, over­læ­ge og for­mand for Dansk Me­di­cinsk Au­di­o­lo­gisk Sel­skab, ser dog in­tet pro­blem i at hø­re mu­sik me­re end en ti­me dag­ligt:

» Det vig­tig­ste er ik­ke, hvor læn­ge de un­ge hø­rer mu­sik, men at de skru­er ned for ly­den. Vi har ik­ke no­gen be­vi­ser for, at man får en hø­reska­de, hvis man hø­rer mu­sik ved ’ nor­malt’ lyd­ni­veau, selv­om man ren­der rundt med det man­ge ti­mer hver dag, « si­ger Rik­ke Sch­na­ck- Pe­ter­sen.

Ver­dens­sund­heds­or­ga­ni­sa­tio­nen ( WHO) har ana­ly­se­ret da­ta fra mid­del- og højind­komst­lan­de, som af­slø­rer de 12- 35- åri­ges ri­si­kab­le ad­færd. Næ­sten 50 pro­cent ud­sæt­ter sig selv for ska­de­li­ge lyd­ni­veau­er, når de be­nyt­ter sig af de­res mu­si­k­af­spil­le­re, og cir­ka 40 pro­cent er i ri­si­ko for at få ska­der ved ar­ran­ge­men­ter som f. eks. kon­cer­ter og festi­va­ler.

Så højt er for højt

Der her­sker vist in­gen tvivl om, at lyd ved hø­je ni­veau­er kan gi­ve hø­reska­der. Men den svæ­re del er, hvor­når det bli­ver ska­de­ligt.

Man­ge har prø­vet at sid­de ved si­den af en i to­get, hvor mu­sik­ken er så høj, at man kan syn­ge med. Og så er mu­sik­ken for høj, fast­slår Rik­ke Sch­na­ck- Pe­ter­sen. Børn får te­stet de­res hø­rel­se af sund­heds­ple­jer­sken i fol­ke­sko­le­ti­den, men der har de end­nu ik­ke væ­ret ud­sat for høj mu­sik gen­nem læn­ge­re tid.

» Vi ser først ska­der­ne, når de duk­ker op på hø­re­kli­nik­ker­ne som voks­ne, og så er det svært at be­vi­se, hvor ska­den stam­mer fra. De kom­mer ind med tin­ni­tus, el­ler for­di de har svært ved at skel­ne i lyt­te­kræ­ven­de si­tu­a­tio­ner. F. eks. hvis man ar­bej­der i åb­ne kon­tor­land­ska­ber og ta­ler me­get i te­le­fon, så kan det væ­re svært at føl­ge med - og der kan selv en lil­le hø­reska­de væ­re et pro­blem, « for­tæl­ler over­læ­gen, der og­så næv­ner, at sko­le­læ­re­re og pæ­da­go­ger i bør­ne­ha­ver kan ha­ve svært ved at hø­re, hvad bar­net på ba­ger­ste ræk­ke si­ger:

» Med en let­te­re hø­re­ned­sæt­tel­se bli­ver man me­re af­hæn­gig af at mund­af­læ­se, når man er i so­ci­a­le sam­men­hæn­ge. Og det gæl­der re­sten af li­vet, « si­ger hun.

Vo­lu­men og tid tæl­ler

Lyd må­les i de­ci­bel. Hvi­sken sva­rer til 30 de­ci­bel, hvor­i­mod ly­den af en trak­tor er 96 de­ci­bel. Ek­semp­ler på ska­de­li­ge ni­veau­er er iføl­ge WHO 85 de­ci­bel i ot­te ti­mer el­ler 100 i blot et kvar­ter.

Dor­te Ham­mers­høi er pro­fes­sor i lyd og hø­rel­se på Aal­borg Uni­ver­si­tet, og hun for­tæl­ler, at de sty­ren­de fak­to­rer for, om man over­be­la­ster sin hø­rel­se, er vo­lu­men­ni­veau­et, og hvor læn­ge man lyt­ter til mu­sik­ken. Og beg­ge de­le er li­ge vig­ti­ge.

» Man skal i før­ste om­gang vi­de, at man har et ap­pa­rat, som fak­tisk kan spil­le så højt, at det kan sam­men­lig­nes med de lyd­ni­veau­er, vi ac­cep­te­rer på disko­te­ker, festi­va­ler og kon­cer­ter, « si­ger Dor­te Ham­mers­høi.

Hvis tek­no­lo­gi­en i mu­si­k­af­spil­le­ren får skrap­pe­re be­græns­nin­ger på mak­si­mum­ni­veau­er­ne, bli­ver lyd­kva­li­te­ten øde­lagt. Som ek­sem­pel næv­ner Dor­te Ham­mers­høi klas­sisk mu­sik, hvor der bå­de er kraf­ti­ge og stil­le pas­sa­ger i sam­me num­mer.

» Bran­chen ar­bej­der in­tenst på at la­ve nog­le funk­tio­ner, som kan vi­se og be­græn­se lyd­på­virk­nin­gen. Med an­dre ord en mu­lig­hed for at be­reg­ne, hvor man­ge de­ci­bel der er ta­le om. Det blev be­slut­tet i EU al­le­re­de i ju­ni 2009, men det har væ­ret svært at få im­ple­men­te­ret. Af­spil­ler­ne kan kun må­le på det elek­tri­ske sig­nal, der går ind i hø­re­te­le­fo­ner­ne, og ik­ke på den lyd, som hø­re­te­le­fo­ner­ne la­ver i ører­ne. Og der kan væ­re op til 25 de­ci­bel for­skel på hø­re­te­le­fo­ner­nes følsom­hed, « for­tæl­ler Dor­te Ham­mers­høi .

Hun po­in­te­r­er sam­ti­dig, at det der­for er li­ge­gyl­digt, at f. eks. en iPho­ne vi­ser en gul og der­ef­ter rø­de prik­ker, jo hø­je­re man skru­er op for ly­den. Det gi­ver en for­nem­mel­se af, hvor kraf­tig ly­den er, men det er ik­ke nød­ven­dig­vis det san­de bil­le­de. For nog­le gan­ge er ly­den og­så lav i det rø­de om­rå­de.

Kun en ti­me til hver­dag

WHOs an­be­fa­lin­ger er, at te­e­na­ge­re og un­ge voks­ne ta­ger pau­ser fra larm i hver­da­gen, og at de be­græn­ser de­res for­brug af mu­sik med hø­re­te­le­fo­ner til min­dre end en ti­me dag­ligt.

Iføl­ge WHO er der 360 mil­li­o­ner men­ne­sker i ver­den, der li­der af mo­de­rat el­ler svært hø­re­tab, for­di de har lidt af syg­dom­me, har få­et me­di­cin el­ler pga. al­der­dom. Det vur­de­res dog, at me­re end halv­de­len af de 360 mil­li­o­ner til­fæl­de kan fore­byg­ges.

Over­læ­ge Rik­ke Sch­na­ck­Pe­ter­sen vur­de­rer, at WHO an­be­fa­ler en ti­me, for­di det kan bru­ges som en ret­tes­nor bå­de for de un­ge selv og for­æl­dre­ne.

» Hø­rer de un­ge mu­sik på 85- 90 de­ci­bel, så hed­der det jo kor­te­re tid de­sto bed­re. Men sko­ler og disko­te­ker har og­så et stort an­svar, når de skru­er op for ly­den, for så væn­ner bør­ne­ne sig til hø­je­re lyd. Der bør man sæt­te ind med nog­le reg­ler, « si­ger hun. Få in­spira­tion til et sun­de­re liv

BT PLUS

På fin­der du en lang ræk­ke gu­i­der om sund­hed, syg­dom, kost og mo­tion. Læs me­re på bt. dk/ plus

SØN­DAG 26. APRIL 2015

Fo­to: Ni­ko­lai Li­na­res

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.