MIT FO­TO­AL­BUM

BT - - SØNDAG -

Char­lot­te Bircow Næs­sS­ch­midt er oft e ble­vet ud­råbt som Dan­marks fi tnes­sdron­ning. For 25 år si­den lan­ce­re­de hun sin før­ste fi tnes­svi­deo ’ Bal­der af stål’ i Ja­ne Fon­da- stil. Si­den har hun un­der­vist som fi tnes­sin­struk­tør og dri­ver i dag si­tet char­lot­te­bircow. com, hvor hun sæl­ger bø­ger, træ­nings­pro­gram­mer, dvd’er, træ­nings­red­ska­ber og - tøj samt co­a­chin­g­for­løb. I 2012 ud­gav hun bo­gen ’ Kræft æde mig - nej!’, som er en per­son­lig for­tæl­ling om at be­kæm­pe bryst­kræft . Char­lot­te Bircow er 53 år og mor til tre børn og stil­ler nu op for LI­be­ral Al­li­an­ce. 10 år

Far var rets­me­di­ci­ner. Jeg blev født på Fre­de­riks­berg, og vok­se­de op i Bir­ke­rød. Min far var læ­ge og min mor ho­spi­tals­la­bo­r­ant. Og­så den­gang var jeg rig­tig glad for at be­væ­ge mig og dan­se­de sport­s­dans, gik til jiu- jitsu, ka­ra­te og spil­le­de ten­nis med min sø­ster. Min far var på rets­me­di­cinsk som kirurg - jeg hu­sker lug­ten, når jeg skul­le hen­te ham fra ar­bej­de - in­den han se­ne­re blev prak­ti­se­ren­de læ­ge.

1.

Un­der­vist af Laxholm

Da jeg var 14, dan­se­de jeg me­get sport­s­dans, og der­for var mi­ne we­e­ken­der be­sat, men jeg var og­så glad for at fe­ste og røg fak­tisk ci­ga­ret­ter i tre- fi re år. Jeg fi k pri­vat­ti­mer i tur­ne­rings­dans af Laxholm- par­ret, og da jeg var 16, vandt jeg dan­marks­mester­ska­bet i stan­dard- og lat­in­dan­se. Jeg gik i gym­na­si­et på Ma­rie Kru­se Sko­le i Farum og bag­eft er læ­ste jeg HA/ HD på Han­dels­højsko­len, hvor jeg gik ud med et lavt snit, for­di jeg hav­de så me­get an­det om ører­ne. Jeg fi k ik­ke SU, for jeg ar­bej­de­de som dan­ser i revy­er og mu­si­cals, i Ti­vo­li­revy­en med Ulf Pil­gaard og Lis­bet Da­hl. Om vin­te­r­en, når revy­sæ­so­nen var slut, var jeg nødt til at gø­re rent for at tje­ne pen­ge.

2.

Mod­vind og 35 gra­der

Det var en lang dag på kon­to­ret, da jeg gen­nem­før­te en iron­man på Lan­za­ro­te, for den samt den på Hawaii er ver­dens hår­de­ste iron­men. Jeg gjor­de det jo ik­ke for at få en god tid, men for­di jeg tænk­te: Hvor­dan kan jeg fø­le mig rask, når jeg ik­ke har følt mig syg, eft er jeg var ramt af kræft ? Det var kun bi­virk­nin­ger­ne af me­di­ci­nen, som gav ube­ha­get. Jeg tænk­te: Jeg la­ver en iron­man, så jeg ved, at mi­ne or­ga­ner og krop fun­ge­rer. Jeg lag­de ud med at væ­re sinds­sygt sø­syg, da jeg svøm­me­de de 3,8 km i ha­vet. Bag­eft er ven­te­de 180 km cyk­ling i mod­vind med 2600 høj­de­me­ter. Det blæ­ste op til 17 m/ s og med ka­ste­vin­de, og jeg var så hel­dig at få mod­vind he­le vej­en. Til sidst en ma­ra­ton i 35 gra­ders var­me. Alt i alt var det no­get af en kamp, men jeg over­ve­je­de al­drig at kvit­te, selv­om jeg kom ind 21 min. over ti­den. Et par må­ne­der se­ne­re tog jeg en iron­man i Kø­ben­havn, og det gik me­get let­te­re, jeg hav­de ik­ke no­gen ska­der el­ler var ramt da­gen eft er. Det er en fan­ta­stisk for­nem­mel­se bag­eft er, og man er jo høj, for­di det lyk­kes.

3.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.