’’

BT - - DER -

Man slår ik­ke ihjel for sjov, med­min­dre man er psy­ko­pat el­ler le­je­mor­der. Der er in­gen af de un­ge men­ne­sker, der går rundt og plan­læg­ger drab. Det er im­puls­hand­lin­ger. Ukon­trol­le­de, ulyk­ke­li­ge im­puls­hand­lin­ger Jør­gen Beck­mann, pen­sio­ne­ret pro­fes­sor i psy­ko­lo­gi og

tid­li­ge­re kli­nik­chef på Oden­se Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal

En del af for­kla­rin­gen på, at og­så un­ge dan­ske­re fyl­der i drabs­sta­ti­stik­ken, kan mu­lig­vis fin­des i de­res hjer­ner. En te­e­na­gers hjer­ne er ik­ke helt så ud­vik­let som et vok­sent men­ne­skes hjer­ne, og der­for kan te­e­na­ger­ne ha­ve svæ­re­re ved at sty­re im­pul­ser og over­skue kon­se­kven­ser­ne af det, de gør.

Al­de­ren ik­ke af­gø­ren­de

» Man slår ik­ke ihjel for sjov, med­min­dre man er psy­ko­pat el­ler le­je­mor­der. Der er in­gen af de un­ge men­ne­sker, der det nær­mest ved at be­teg­ne det som en ‘ ulyk­ke’. En ulyk­ke med dø­den til føl­ge. «

Psy­ki­a­ter Hen­rik Day Poul­sen pe­ger li­ge­le­des på, at man­ge af de drab, som un­ge men­ne­sker står bag, ik­ke er plan­lag­te. De hand­ler of­te på de­res fø­lel­ser og når sjæl­dent at gen­nem­skue kon­se­kven­ser­ne af de­res hand­lin­ger, før ska­den er sket.

» De fle­ste vol­de­li­ge epi­so­der er ik­ke- plan­lag­te. Det er of­te no­get, der sker i af­fekt, for ek­sem­pel i for­bin­del­se med sto­find­ta­gel­se. Det er me­get sjæl­dent, at man ser, at drab bli­ver plan­lag­te i de­tal­jer. Det er næ­sten kun på film, det fo­re­går, « si­ger psy­ki­a­te­ren.

Har re­la­tion til hin­an­den

Gen­nem­gan­gen af drabs­sa­ger­ne fra de se­ne­ste ti år, hvor te­e­na­ge­re er sig­tet el­ler dømt, vi­ser, at der of­te er ta­le om så­kald­te nær­drab, hvor of­fer og ger­nings­mand har en re­la­tion til hin­an­den.

Det var dog ik­ke til­fæl­det i en sag fra Lemvig i som­me­ren 2014, hvor en 15- årig dreng blev an­holdt og sig­tet for at ha­ve vold­ta­get og kvalt 77- åri­ge El­se Jo­han­ne­sen i Lemvig. I så­dan et til­fæl­de er der of­te al­vor­li­ge psy­ki­ske pro­ble­mer, som spil­ler ind, på­pe­ger Jør­gen Beck­mann og Hen­rik Day Poul­sen sam­stem­men­de.

» De fle­ste drab bli­ver be­gå­et på folk, som gerningsmanden ken­der. Det er me­get, me­get sjæl­dent, at det er drab på til­fæl­di­ge. Når det sker, får det og­så os psy­ki­a­te­re til at spør­ge, om der er en un­der­lig­gen­de psy­kisk syg­dom, der kan for­kla­re det, « si­ger Hen­rik Day Poul­sen.

Men­ta­lun­der­sø­ges

Der­for bli­ver de un­ge drabs­mænd og­så men­ta­lun­der­søgt af psy­ki­a­te­re, hvis det vur­de­res at ha­ve be­tyd­ning for sa­gens af­gø­rel­se. Un­der­sø­gel­sen dan­ner grund­lag for den men­taler­klæ­ring, som bru­ges til at vur­de­re, om gerningsmanden er eg­net til al­min­de­lig fængsels­straf.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.