MOR­DE­RE DU­ER AL­LI­GE­VEL IK­KE ’’

Ma­nu Sa­re­en la­ver ko­ven­ding eft er pres fra Fol­ke­tin­gets par­ti­er og me­di­eom­ta­le

BT - - DEBAT -

For­æl­dre­myn­dig­he­den over even­tu­el­le fæl­les børn skal ik­ke som ud­gangs­punkt gå til en for­æl­der, der har myr­det den an­den for­æl­der. Så­dan ly­der det nu fra so­ci­al­mi­ni­ste­ren, der el­lers en tid for­sva­re­de et sy­stem, der har fun­ge­ret omvendt. En ræk­ke kon­kre­te sa­ger har aff ødt en prin­ci­pi­el de­bat på Chri­sti­ans­borg og har aff ødt en ko­ven­ding fra so­ci­al­mi­ni­ster Ma­nu Sa­re­en. Som loven er i dag, skal for­æl­dre­myn­dig­he­den bli­ve hos den over­le­ven­de for­æl­dre - med­min­dre af­gø­ren­de ele­men­ter ta­ler imod. Det så bl. a. En­heds­li­stens so­ci­al- og retsord­fø­rer Per­nil­le Skip­per ger­ne vendt om, så bør­ne­ne som ud­gangs­punkt ik­ke går til drabs­per­so­nen, med­min­dre no­get af­gø­ren­de ta­ler for det. I prak­sis vil af­gø­rel­sen væ­re over­ladt til stats­for­valt­nin­ger­ne som i dag, uan­set om loven har det ene el­ler an­det ud­gangs­punkt. BAR­NETS TARV SKAL al­tid kom­me først. Spørgs­må­let er, om det er vær­st at mi­ste sin ene­ste til­ba­ge­væ­ren­de for­æl­der, eft er at den an­den er ble­vet myr­det - el­ler om det er vær­st at vok­se op hos en, der har myr­det ens ene for­æl­der? Der er kun dår­li­ge løs­nin­ger i så­dan en tragisk si­tu­a­tion. Men man må for­mode, at det i for­vej­en tæl­ler kraft igt ned i vur­de­rin­gen af ens for­æl­dre­ev­ne, hvis man har myr­det no­gen. OP­RIN­DE­LIGT UD­TAL­TE MA­NU Sa­re­en, at ’ hvis man fi k myn­dig­he­den per au­to­ma­tik, vil­le jeg kig­ge på det, men det gør man ik­ke, så jeg er tryg ved lov­giv­nin­gen’. Den prak­ti­ske dag­li­ge for­valt­ning af loven kan da og­så godt ha­ve væ­ret vel­fun­ge­ren­de, men som po­li­tisk stå­sted var det et mi­ne­fl et. Utal­li­ge po­li­ti­ke­re har gen­nem ti­den kæm­pet for et sag­ligt ar­gu­ment - godt un­der­støt­tet af mi­ni­ste­ri­et og ek­ster­ne eks­per­ter - men i en me­di­e­vir­ke­lig­hed kræ­ver det en stærk mi­ni­ster at stå imod fol­kets lo­gik. FOR­UD FOR ET mø­de med Fol­ke­tin­gets so­ci­al­ord­fø­re­re tirs­dag lød det plud­se­ligt fra Ma­nu Sa­re­en: » Jeg vil æn­dre lov­giv­nin­gen på det her om­rå­de. Det skal væ­re så­dan frem­over, at drabs­man­den som ud­gangs­punkt ik­ke får for­æl­dre­myn­dig­he­den i de her ulyk­ke­li­ge sa­ger. Det skal væ­re så­dan, at vi ta­ger ud­gangs­punkt i bar­nets tarv. Så­dan er det ik­ke i dag, og det sen­der et me­get uhel­digt sig­nal. « Det stil­ler dog ik­ke al­le ord­fø­re­re til­fred­se. Fa­mi­lie­ord­fø­rer Tina Ne­der­gaard fra Ven­stre øn­sker, at for­æl­dre­myn­dig­he­den sim­pelt­hen skal bort­fal­de, hvis en for­æl­dre dræ- ber en an­den. Hun kal­der det dog for ’ en nu­an­ce­for­skel’, hvil­ket må tol­kes som en sig­nal om, at Ven­stre trods alt øn­sker at ind­gå i en aft ale. DAN­SKE FA­MI­LIE­AD­VO­KA­TER KRI­TI­SE­RER so­ci­al­mi­ni­ste­rens nye stand­punkt, som de kal­der ’ po­puli­stisk’. For­mand Lo­ne Brandenborg min­der bl. a. om, at ’ loven skal ik­ke ta­ge ud­gangs­punkt i, hvor­dan vi kan ska­be en ret­fær­dig­heds­fø­lel­se hos de eft er­lad­te til den dø­de. Det har vi straff eloven til at gø­re op med. For­æl­dre­ansvars­lo­ven skal ale­ne se på, hvor­dan vi va­re­ta­ger bør­ne­nes tarv bedst mu­ligt’. TINA NE­DER­GAARD FRYG­TER ik­ke at bli­ve be­skyldt for po­pulis­me: ’ Her tror jeg, at be­folk­nin­gen sy­nes, at det er sund for­nuft . Det har vi læn­ge kun­net se i Ven­stre. Det tog så lidt læn­ge­re tid for mi­ni­ste­ren’. VI SKAL NÆP­PE øn­ske os po­li­ti­ke­re, der blindt la­der sig dik­te­re af den fag­li­ge rå­d­giv­ning, men vi skal be­stemt hel­ler ik­ke øn­ske os en fl ok po­puli­ster. Den dyg­ti­ge po­li­ti­ker ev­ner at ta­ge fol­ke­lig snus­for­nuft med i hver fag­ligt fun­de­ret be­slut­ning. Det har kne­bet med at fi nde den ba­lan­ce i den­ne sag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.