CCart­ney

BT - - FESTIVAL- SOMMER -

ven. Et li­ve­al­bum, ud­sendt af Paul McCart­ney i 1976.

En mas­se post- te­e­na­ge­snak, welts­ch­mertz a gogo, et an­tal com­man­doraids mod ’ øl­ord­nin­gen’ - et æl­dre, ru­stent kø­le­skab.

Skrå­len med på san­ge­ne, lal­leg­lad, lyk­ke­lig syn­gen med på den udtjal­de­de ’ Hi H’ Hi’ og ’ Drink to me, drink to my he­alth’/’ Pi­cas­sos Fa­mous Last Words’. Skrå­len med på ’ Go Now’, Jet’, ’ Ro­cks­how’ og ’ Blu­e­bird’ uden at spil­de det en tan­ke, at det hørt i dag ly­der som Sir Pauls for­søg på at skri­ve en Eag­les- sang. Der har gi­vet­vis væ­ret hå­nen­de be­mærk­nin­ger om Lin­das mu­si­kal­ske for­må­en. Om Pauls lat­ter­li­ge idé med at kre­di­te­re de ( kun) fem Be­at­les san­ge omvendt som ’ McCart­neyLen­non’. Ty­de­ligst hu­sker jeg, at min ven trå­d­te ud på al­ta­nen med sit jagt­horn og spil­le­de med på ’ Li­ve And Let Die’. Na­bo­en var ik­ke vild med det.

Det skul­le vi­se sig at bli­ve en af de man­ge stun­der i ens liv, hvor mu­sik­kens kraft og var­men i men­ne­ske­ligt samvær gjor­de en for­skel.

1997

De føl­gen­de år har The Be­at­les væ­ret der he­le ti­den. Jo­hn Len­nons og Ge­or­ge Har­ri­sons døds­da­ge hhv. 8. de­cem­ber 1980 og 29. novem­ber 2001 er ble­vet hel­lig­da­ge i mit liv. McCart­neys kon­cert i Par­ken 2. maj 2003 et høj­de­punkt.

I 1997 ud­send­te han ’ Fla­m­ing Pie’. Det blev afl eve­ret på BT en som­mer­ligt varm for­års­fre­dag i be­gyn­del­sen af maj.

Selv­om fl ere san­ge er skre­vet læn­ge in­den, Linda McCart­ney blev ramt af kræft , lød al­bum­met den eft er­mid­dag som en lang, rø­ren­de og hå­be­fuld kær­lig­hed­ser­klæ­ring til hu­stru­en, der dø­de et års tid se­ne­re. Der er mindst tre san­ge om at ny­de de go­de da­ge, mens de er der. F. eks. ’ Gre­at Day’. Der er den po­p­fo­rel­ske­de Pol­lepop­sang ’ Yo­ung Boy’, der som ’ Beau­ti­ful Night’ for­vand­ler de hvi­de og sor­te tan­gen­ter til lyd­li­ge lyk­kepi­l­ler. Hørt i dag fortje­ner det al­bum si­ne fem stjer­ner.

Jeg hu­sker sta­dig aft ens­mad på ter­ras­sen sam­me dag og en gå­tur til sø­en med den den­gang tre­åri­ge søn og sy­våri­ge dat­ter ( med Mel C- pisk i nak­ken). Hvor so­len smel­te­de van­d­over­fl aden som i Mac­cas ’ Hea­ven On A Sun­day’.

2015

Selv­føl­ge­lig står jeg i Smat­ten lør­dag aft en den 4. juli. Ser du en mand spil­le luft jagt­horn un­der ’ Li­ve And Let Die’, så træk over­bæ­ren­de på skul­dre­ne. En ’ long and win­ding ro­ad’ har ført mig der­til.

Paul McCart­ney gav kon­cert i Par­ken i Kø­ben­havn i 2003. 4. juli i år går han på sce­nen un­der den Or­an­ge telt­dug på Roskil­de Festi­val. Fo­to: Mo­gens Flindt

Som McCart­ney så ud, da al­bum­met ’ Fla­m­ing Pie’ blev ud­sendt i 1997. Al­bum­met lød som en lang hå­be­fuld kær­lig­hed­ser­klæ­ring til Linda Mc cart­ney. PR- fo­to

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.