’’

BT - - NYHEDER - Ib Andersen

Der hav­de ik­ke bo­et no­gen i hu­set i seks år, da jeg over­tog det.

» Det er jo ik­ke med stats­støt­te, « un­der­stre­ger han.

Hu­set er et pri­vat ud­lej­nings­hus, som han selv har fun­det. For det var han nødt til, me­ner han.

Mens han for­tæl­ler, rej­ser han sig op og går over til vin­du­eskar­men. Her står en elek­trisk ci­ga­re­trul­ler. Ap­pa­ra­tet la­ver en snur­ren­de lyd, mens den fyl­der fil­te­ret med to­bak. Det gør den et par gan­ge i ti­men.

Kun­ne ik­ke ven­te me­re

» Jeg kun­ne jo ik­ke bli­ve ved med at ven­te på kom­mu­nens love og re­gel­sæt. Al­le de tan­gen­ter de har at tryk­ke på, og så er der li­ge plud­se­lig én, der får tryk­ket for­kert, « si­ger Ib Andersen op­gi­ven­de, mens han ri­ver et styk­ke pa­pir af den rul­le toilet­pa­pir, der står på so­fa­bor­det. Han tør­rer sig om næ­sen, hvor­ef­ter han henka­stet smi­der det sam­men­krøl­le­de toilet­pa­pir på stu­e­gul­vet for­an pej­sen.

» Der hav­de ik­ke bo­et no­gen i hu­set i seks år, da jeg over­tog det. Jeg er ved at gå det igen­nem. Jeg er min egen her­re, « kon­sta­te­rer Ib Andersen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.