’’

BT - - NYHEDER -

Han gri­ner. Hvor kom­mer din fri­heds­trang fra?

» Den tror jeg al­tid, jeg har haft. Jeg var ik­ke me­re end 16 år, da jeg daf­fe­de til Kø­ben­havn. Vi er jo født med ryg­gen mod land op­pe i Thy­bor­øn. Den sto­re mo­tor­vej til Eng­land trak li­ge­som. Så­dan har det al­tid væ­ret for mig. Jeg har haft en trang til at be­skri­ve, en trang til at for­dy­be mig og ta­ge de der spa­destik dy­be­re. At man så in­di­mel­lem ram­mer et klo­ak­dæk­sel, det er, hvad det er. Men det lig­ger mig og­så in­der­ligt fjer­nt at skul­le be­stem­me over an­dre. Der er in­gen, der hø­rer mig hol­de lan­ge moral­ske præ­di­ke­ner om, hvad de skal gø­re. «

’ MAD­SENS TER­NIN­GER’ står der på lå­gen af den lil­le fry­ser i ate­li­e­ret, Jo­hn­ny Mad­sen hen­ter si­ne ister­nin­ger fra. Dem kom­mer han i det he­le. Li­ge nu er det hvid­vi­nen.

» Jeg skal ba­re ha­ve no­get, der ras- ler, « som han si­ger.

» Hvis en vin er lidt sur, er det en god idé at hæl­de ister­nin­ger i. Det ta­ger li­ge over­fla­den. «

Den sel­vud­nævn­te trans­la­tør iler til med en re­gibe­mærk­ning om, at Jo­hn­ny Mad­sen i vir­ke­lig­he­den er vin­ken­der:

In­dram­mer ka­os

» Hans smags­sans i for­hold til vi­ne er ek­stremt ud­vik­let. Han kan næ­sten di­ag­no­sti­ce­re hvad som helst. «

Til­ba­ge til fri­he­den. For det er og­så den, der til­træk­ker Jo­hn­ny Mad­sen ved kun­sten. Bå­de som sangskri­ver og som bil­led­kunst­ner.

» Det er en ver­den, som er fri. Mu­lig­he­der­ne er frie og til­fæl­dig­he­der­ne sto­re. Det er som re­gel mit kunst­ne­ri­ske ud­gangs­punkt. Jeg luk­ker øj­ne­ne og ka­ster en sten ud i mør­ket, og så hø­rer jeg et kluk. Der­fra be­gyn­der jeg med et lil­le styk­ke ord­net ver­den i ka­os. For ver­den er ka­os. Jeg in­dram­mer et lil­le styk­ke ka­os. «

Har du al­tid vidst, at du skul­le væ­re kunst­ner?

» Ja, det lå li­ge­som i kor­te­ne. Jeg tror, jeg var fem- seks år, da jeg fik det, der hed­der et kos­misk syn. Jeg gik tur på stran­den med min bed­ste­mor, og så åb­ne­de him­len sig. Liv og død gled sam­men. Jeg kun­ne kig­ge gen­nem he­le uni­ver­set. Det var ba­re et kort se­kund. Det var et godt bil­le­de på, hvor jeg var på vej hen. Det var på om­kring sam­me tid, jeg fik min før­ste gu­i­tar og blev dra­get af den ver­den. «

Op­le­vel­sen på stran­den skræm­te ham ik­ke. Det var no­get, der var na­tur­ligt.

» Så­dan var det ba­re, « si­ger han med tryk på ’ det’.

» I den ver­den er det ba­re så­dan.

Selv­føl­ge­lig er min grun­dindstil­ling li­be­ral, for­di det er der, flest ting kan la­de sig gø­re

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.