’’

BT - - NYHEDER -

ha­ve prø­vet at væ­re der for at for­stå det. Min kun­stop­fat­tel­se er, at hvis man har men­ne­sket her­ne­de og Vor­her­re her­op­pe, så er kun­sten en el­ler an­den til­stand ind imel­lem. Nog­le kan kom­me ind i det rum, an­dre kan ik­ke. Det er og­så der­for, der ik­ke ek­si­ste­rer god el­ler dår­lig kunst. Der ek­si­ste­rer kunst el­ler ik­ke kunst. «

Jo­hn­ny Mad­sen ma­ler for det me­ste i det højlof­te­de ate­li­er. Det er et lyst rum, men han fo­re­træk­ker nu kun­stigt lys.

» Nog­le ta­ler om ska­gens­lys, men det kan jeg ik­ke bru­ge til en skid. Neon­lys, det er fedt! «

Vi ta­ler om al­der. Om hvor­vidt man bli­ver en bed­re kunst­ner med åre­ne. Jo­hn­ny Mad­sen er 64.

» Det går jo den vej, og så­dan er det. Selv­føl­ge­lig bli­ver man klo­ge­re med al­de­ren, men jeg sy­nes sgu og­så, der var nog­le ting, jeg var klo­ge­re på, da jeg var 14. In­tel­lek­tet dan­nes he­nad vej­en, men der er og­så en vild­skab i kun­stens ver­den, som der og­så er for en te­e­na­ger. «

Je­a­nett Ex­ner gi­ver sit be­syv med: » Jo­hn­ny har li­ge læst om en da­me på 100 år. Hvor­dan var det nu, Jo­hn­ny? Prøv li­ge… «

Hun sp­rut­ter al­le­re­de af grin, in­den Jo­hn­ny Mad­sen er kom­met i gang med hi­sto­ri­en.

» Da­men var 120 og hav­de spist en mas­se cho­ko­la­de og druk­ket en del po­rtvin, « ind­le­der han dræ­ven­de.

» Og så holdt hun op med at ry­ge som 100- årig. Det men­te hun og­så hav­de væ­ret med­vir­ken­de til, at hun var ble­vet så gam­mel. «

Selv har han in­gen pla­ner om at læg­ge hver­ken de dag­li­ge 60 Prin­ce ul­tra light el­ler Ca­mi­nan­te- ce­rut­ter­ne på hyl­den.

Stor­ry­ge­re over 80

» De har al­le sam­men væ­ret stor­ry­ge­re i min fa­mi­lie, og de er ble­vet over 80. Så­dan er det. Og der har du igen det med love og reg­ler. Jeg tror, at stress er det no­get af det vær­ste, og Sund­heds­sty­rel­sen stres­ser alt­så folk. Du be­gyn­der må­ske da­gen med en kop kaf­fe og et rundstyk­ke. Det er ik­ke godt for dig. Du må ik­ke ta­ge en smøg, og du skal hel­le­re lø­be på ar­bej­de end at ta­ge bi­len. Det er da klart, at men­ne­sker bli­ver stres­se­de af den si­tu­a­tion. «

Men der er nu og­så da­ge, hvor Jo­hn­ny Mad­sen hol­der sig fra no­get af det us­un­de, for­tæl­ler han, da vi lidt se­ne­re be­sø­ger Vin­la­ge­ret, en vin­bar i Nord­by, han godt kan li­de at kom­me på. Han sør­ger for ek­sem­pel for at få ri­ge­ligt med broc­co­li.

» Det er godt for ry­ge­re. Det er no­get med fim­re­hå­re­ne, « for­kla­rer han.

Det er ba­re ik­ke den si­de, Mad­sens pu­bli­kum så of­te ser.

» Det er den to­ta­le anar­kis­me, når vi er ude at spil­le. Man sæt­ter sig ind i bi­len og kø­rer ve­je­ne tyn­de. Det er fri­hed. Så er vi ra­bi­a­te. Vi drik­ker og ry­ger og gør ved. Men når jeg så kom­mer hjem, skal der ma­les et

Nog­le ta­ler om ska­gens­lys, men det kan jeg ik­ke bru­ge til en skid. Neon­lys, det er fedt!

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.