Hi­sto­rie Hit­lers hem­mel

Så­dan fik varul­ve­ne ny og falsk iden­ti­tet Ny bog og ud­stil­lin­ger sæt­ter fo­kus på de dan­ske varul­ve, 100 mænd og kvin­der, som fik ny iden­ti­tet og var klar til at bom­be Dan­mark søn­der og sam­men. Fle­re af dem kan væ­re i li­ve i dag

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son suss@ bt. dk

BE­FRI­EL­SEN

På tirs­dag er det 70 år si­den, at fri­he­dens be­ru­sel­se flød ud i lan­det, at fre­den en­de­lig sæn­ke­de sig over Dan­mark ef­ter fem års be­sæt­tel­se.

Men hvis Hit­lers vil­je og nø­je udtænk­te plan var ble­vet fulgt til dørs, var fre­den ble­vet uen­de­lig kort. Og sto­re de­le af Dan­mark bom­bet søn­der og sam­men. Af Hit­lers soven­de ter­r­or­cel­le, varul­ve­ne, be­stå­en­de af om­kring 100 dan­ske mænd og kvin­der. Hvoraf fle­re sta­dig kan væ­re i li­ve og le­ve un­der falsk iden­ti­tet.

I år­ti­er har hi­sto­ri­en om varul­ve­ne haft ka­rak­ter ad en van­dre­hi­sto­rie, væ­ret én, som man­ge hi­sto­ri­ke­re ryste­de på ho­ve­d­et af. Men et ene­stå­en­de fund af hem­me­li­ge do­ku­men­ter, skjult på Po­li­ti­går­den i Kø­ben­havn, har gjort en­hver mi­stro til skam­me. Do­ku­men­ter, som iføl­ge mu­se­ums­in­spek­tør Fre­de­rik Strand fra Po­li­ti­mu­se­et med sik­ker­hed be­kræf­ter ek­si­sten­sen af ter­r­or­grup­pen varul­ve­ne og af­dæk­ker de­res 130 eks­plo­si­ve vå­ben­de­po­ter rundt om­kring i lan­det.

» Bort­set fra ’ Blekin­ge­ga­de­ban­den’ er varul­ve­ne den må­ske ene­ste ter­r­or­or­ga­ni­sa­tion i Dan­mark, « si­ger han, og er over­be­vist om, at grup­pen kun­ne ha­ve for­voldt enor­me ska­der.

» Det kun­ne væ­re ble­vet sær­de­les blo­digt med man­ge spræng­nin­ger og drab til føl­ge. «

Men hvem var de? Og hvad var de­res mål?

Soven­de ter­r­or­net­værk

Det var i som­me­ren 1944, at Hit­ler lag­de sin plan for, hvor­dan han kun­ne ska­be mest ra­va­ge, hvis det utæn­ke­lig skul­le ske. At han tab­te kri­gen. At fjen­den rul­le­de ind over ham. De ind­le­den­de øvel­ser var be­gyndt al­le­re­de i 1942, men i ’ 44 blev ope­ra­tion We­hrwolf - varul­ve­ne - for al­vor sat i værk. Og pla­ner­ne var hånd­fa­ste nok: I en ræk­ke eu­ro­pæ­i­ske lan­de skul­le op­ret­tes soven­de ter­r­or­net­værk, hvis mål var at gå i ak­tion. Når og hvis.

» Grup­pen skul­le ik­ke yde mod­stand, når en be­sæt­tel­ses­magt træng­te ind, men væ­re un­der jor­den. Og når så be­sæt­tel­ses­mag­ten hav­de sat sig på lan­det, skul­le grup­pen gå i ak­tion og an­gri­be og øde­læg­ge så me­get som mu­ligt. Det var den grund­læg­gen­de plan, « for­kla­rer Fre­de­rik Strand.

I Dan­mark faldt op­ga­ven med at dan­ne og sty­re et ter­r­or­net­værk ind un­der SS- Hauptsturmführer Horst Is­sel.

Han var al­le­re­de kendt i Dan­mark som en af na­zi­ster­nes le­de­re af den fryg­te­de Pe­ter­grup­pen, den nok mest pro­fes­sio­nel­le ter­r­or­grup­pe un­der kri­gen. Det var dem, der stod bag den vold­som­me kon­tra­sa­bo­ta­ge og bomb­nin­ger­ne af bl. a. Tivoli og Nor­disk Film, Bang & Oluf­sen og Tu­borgs fa­brik­ker.

Det var der­for na­tur­ligt, at Hit­lers nye ter­r­or­net­værk be­stod af med­lem­mer af net­op Pe­ter­grup­pen, som hav­de den for­nød­ne er­fa­ring i spræng­nin­ger, død og øde­læg­gel­se. Her­fra hen­te­de man om­kring 20 mand. Men det var langt­fra nok.

Størst mu­lig ska­de

Dan­mark blev op­delt i ot­te di­strik­ter, og i alt skul­le 13 ter­r­or­grup­per - be­stå­en­de af mel­lem 6 og ti per­so­ner - væ­re klar til ak­tion. Der­med var det sam­le­de be­hov om­kring 100 dan­ske mænd og kvin­der. Og stør­ste­delen af dem skul­le væ­re hem­me­li­ge.

For at Hit­lers plan kun­ne fun­ge­re, var det nem­lig vig­tigt, at hans varul­ve kun­ne ind­slu­ses på cen­tra­le po­ster rundt om­kring i lan­det, hvor de kun­ne gø­re størst mu­lig ska­de. Nem­lig in­den­for jer­n­ba­ner­ne, i post­væ­se­net, på skibsværf­ter, på fær­ge­over­far­ter.

Der­for skul­le de om­kring 80 re­ste­ren­de med­lem­mer, der blev re­k­rut­te­ret som varul­ve, ud­sty­res med ny falsk iden­ti­tet. Med et navn, der var ren­set for for­bin­del­se til Na­zitys­kland.

» Det var folk, som hav­de til­knyt­ning til den na­zi­sti­ske be­sæt­tel­ses­magt, og var na­tio­nalso­ci­a­li­stisk ori­en­te­re­de, og vil­le væ­re in­ter­es­se­re­de i at ind­gå i ter­ror. Man­ge var en­ten tid­li­ge­re øst­front- fri­vil­li­ge el­ler Tys­klands­ar­bej­de­re fra sær­lig Ope­ra­tion Todt ( en stats­lig en­tre­pre­nør­virk­som­hed, som stod for na­zi­ster­nes an­lægs­ar­bej­de, red.). Dis­se mænd og kvin­der og blev sat ind i nøg­le­or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark med hen­blik på at in­fil­tre­re in­de­fra, « for­kla­rer Fre­de­rik Strand.

Pro­ces­sen med at frem­brin­ge fal­ske iden­ti­te­ter til varul­ve­ne var om­fat­ten­de og kom­pli­ce­ret. Men og­så her var hjæl­pen nær.

Erik Vi­ctor Pe­ter­sen var ik­ke ale­ne le­der af Schal­burg­kor­p­sets ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste og Hipo. Han hav­de og­så en for­tid i dét, der var for­lø­be­ren for In­ter­pol og var der­med eks­pert i for­falsk­ning af pa­pi­rer.

» Horst Is­sel nævn­te un­der af­hø­rin­gen i 1949, at de pa­pi­rer, Erik V. Pe­ter­sen la­ve­de, ik­ke kun­ne skel­nes fra æg­te iden­ti­te­ter, « si­ger Fre­de­rik Strand, hvis mu­se­um står bag en ny ud­stil­ling om Hit­lers varul­ve, li­ge­som han har bi­dra­get til en kom­men­de bog om den dan­ske ter­r­or­grup­pe skre­vet af den kri­mi­nal­in­spek­tør, som gjor­de det op­sigt­væk­ken­de fund af de hem­me­li­ge do­ku­men­ter i 2012.

Blandt pa­pi­rer­ne lå bl. a. en ræk­ke hånd­teg­ne­de kort, samt en mi­nu­tiøs beskri­vel­se af, hvor­dan man fandt frem til vå­ben­de­po­tet og ik­ke mindst hvad det in­de­holdt af vå­ben, spræng­kaps­ler, gam­mon­bom­ber, hånd­gra­na­ter. Og stormtændstik­ker.

Og det var net­op på grund af de 130 hem­me­li­ge vå­ben­de­po­ter, at en ny ef­ter­forsk­ning af varul­ve­ne blev sat i værk i 2012. Som alt­så har ført til af­dæk­nin­gen af Hit­lers ter­r­or­net­værk.

Som nævnt oven­for, var varul­ve­nes mis­sion ik­ke at yde mod­stand, hvis fjen­den rul­le­de ind over Dan­marks græn­ser. I ste­det skul­le de hol­de øje med avi­sen Jyl­lands- Po­sten. Og sand­syn­lig­vis og­så Po­li­ti­ken. En ru­bri­kan­non­ce med or­de­ne ’ Schæ­fer­hund. Jo­hn’ var ko­de­or­de­et for, at al­le grup­per skul­le gå i ak­tion. Om ik­ke syn­kront, så i hvert fald sam­me dag.

Og man ved fra af­hø­rin­ger ef­ter kri­gen, at der rent fak­tisk var ind­kaldt til et grup­pe­le­der­mø­de i Kol­ding den 4. maj 1945. Et mø­de, som dog løb ud i san­det, for­di Horst Is­sel al­drig duk­ke­de op.

Præ­cis hvor­for Hit­lers ter­r­or­plan li- ge­le­des løb ud i san­det ef­ter den 5. maj 1945, får vi næp­pe no­gen­sin­de et en­de­gyl­digt svar på. Men iføl­ge Fre­de­rik Strand, er der en brug­bar for­kla­ring.

» En del af dem, der blev hver­vet til grup­pen, var ik­ke kun na­zi­ster. De var først og frem­mest an­ti- kom­mu­ni­ster. Og det er en del af for­kla­rin­gen på, at der ik­ke sker me­re. Hvis det var rus­ser­ne, der var ryk­ket ind, er der in­gen tvivl om, at de var gå­et i ak­tion med det sam­me. Al­le­re­de 6. el­ler 7. maj.

Fæl­les mod rus­ser­ne

Der­til kom­mer, at SS- ge­ne­ral Schel­len­berg i da­ge­ne op til be­fri­el­sen sid­der di­rek­te in­vol­ve­ret i for­hand­lin­ger med de al­li­e­re­de i Flens­borg, hvor man bl. a. dis­ku­te­rer slut­kam­pe i Skan­di­navi­en. Og her un­der­støt­ter Schel­len­berg den rigs­be­fuld­mæg­ti­ge­de Wer­ner Bests an­be­fa­lin­ger af ik­ke at kæm­pe. Og der­med bli­ver der in­di­rek­te lagt af­stand til, at varul­ve­ne ak­ti­ve­res i Dan­mark, « for­kla­rer Fre­de­rik Strand.

Men er de der­u­de end­nu, nog­le af de gam­le varul­ve? Uden tvivl, me­ner han.

» Ef­ter 1949 blev der ik­ke læn­ge­re ef­ter­for­sket i varul­ve­ne. Man men­te ik­ke, at der var no­get at kom­me ef­ter. Hvil­ket selv­føl­ge­lig er en smu­le tvivl­s­omt. For me­get ty­der på, at der har væ­ret en form for sam­ar­bej­de mel­lem varul­ve­ne og de­le af den mi­li­tæ­re mod­stands­be­væ­gel­se. Man skal hu­ske, at der den gang var stor usik­ker­hed om, hvem der kom til Dan­mark først. Og hav­de det væ­ret rus­ser­ne, hav­de beg­ge par­ter haft en fæl­les fjen­de og der­med in­ter­es­se i en grad af sam­ar­bej­de. Hvor stort det var, er al­drig ble­vet en­de­lig af­kla­ret,

Men hvor man­ge varul­ve, der sta­dig går rundt der­u­de, er svært at vi­de. Ef­ter kri­gen fik de i hvert fald ik­ke fat i dem al­le sam­men. Så de kan ha­ve le­vet vi­de­re un­der de sam­me hem­me­li­ge iden­ti­te­ter, for i 1945 og ’ 46 var in­gen af de folk in­ter­es­se­re­de i at bli­ve op­da­get. Ik­ke ale­ne har det væ­ret vold­somt stig­ma­ti­se­ren­de at væ­re en del af varul­ve- grup­pen, det vil­le og­så ha­ve væ­ret straf­bart. Al­le vil­le ha­ve stå­et til en ret al­vor­lig fængsels­straf, så for den en­kel­te har der væ­ret en stor in­ter­es­se i at be­va­re den fal­ske iden­ti­tet. Og le­ve vi­de­re med den. «

Sær­ud­stil­lin­gen på Po­li­ti­mu­se­et åb­ner på be­fri­el­ses­da­gen, 5. maj.

Bo­gen ’ De dan­ske varul­ve’ udkommer på Gyl­den­dal 27. maj

LØR­DAG 2. MAJ 2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.