’’ Blot vil jeg kon­sta­te­re, at Dizzy Mizz Lizzy i mi­ne øren er ét af de fi ne­ste ro­ck­band, det­te land no­gen­sin­de har fo­stret

BT - - KULTUR -

blik tæp­pet gik op, og ban­det sat­te i med nye ’ I Would If I Could But I Can’t’, fulgt op af den for aft enen såre præ­cist be­tit­le­de ’ Gl­ory’, var vi op­pe i et stem­nings­le­je, som fi k eu­fori­en til en lands­hold­stri­umf ( hvis no­gen el­lers eft er­hån­den kan hu­ske, da den slags var re­le­vant) til at lig­nes ved et sum­me­mø­de i et ko­ma­tøst re­visor­sam­men­rend i Ring­s­ted.

Skal man kort for­sø­ge at for­kla­re, hvad der gør Dizzy Mizz Lizzy så me­get bed­re end de fl este an­dre band – så­vel na­tio­nalt som in­ter­na­tio­nalt – så er for­kla­rin­gen, at Dizzy – ud­over de san­ge, I ved - be­sid­der vove­mod. De spil­ler mu­sik af hjer­tens lyst og sam­mes kær­lig­hed til den via Zep­pe­lin, Sab­bath og Purp­le til So­und­gar­den.

Hjer­te­blo­dets tå­re

Og når man så på sam­me af­ten kan stå og tør­re en hjer­te­blo­dets tå­re af det slid­te gla­sø­je til re­gu­lært re­ge­ren­de klas­si­ke­re som ’ Bar­bedwi­red Ba­by’s Dream’, ’ Ro­ta­tor’, ’ Love Is A Lo­ser’s Game’ og ’ Run’ sup­ple­ret med det in­tet min­dre end frem­ra­gen­de nye num­mer ’ Fly Un­der The Ra­dar’. . . ja, så er det alt­så fan­dens svært at fi nde no­get at brok­ke sig over.

Blot vil jeg kon­sta­te­re at Dizzy Mizz Lizzy i mi­ne øren er ét af de fi ne­ste ro­ck­band, det­te land no­gen­sin­de har fo­stret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.