Kul­tur Skøn og dum kærl

Trods skøn­heds­fejl ram­mer de­butant May el- Touk­hy plet med ny dansk komedie

BT - - KULTUR - Ni­els Lind Lar­sen nll@ bt. dk

FILM

’ Nu vil du ha mig. Nu vil du ik­ke ha mig’, sang Pe­ter AG til­ba­ge i 1983, og han var næp­pe den før­ste til at kon­sta­te­re, at kær­lig­hed er en fuck­ed up umu­lig kunst.

Vi drøm­mer, fø­ler, kræ­ver, tviv­ler, bry­der og for­try­der, så læn­ge vi or­ker at mær­ke eft er. Det er vil­kå­re­ne for mo­der­ne men­ne­sker, der vil væl­ge og væl­ges med hjer­tet, og det er præ­mis­sen for de­butant May el- Touk­hys rap­pe, hver­dags­ro­man­ti­ske fest­ko­me­die ’ Lang hi­sto­rie kort’.

Over tre år føl­ger vi en stor og bro­get fl ok voks­ne ven­ner, der al­le på hver sin vis kæm­per med at ind­fri de­res for­vent­nin­ger til til­væ­rel­sen og kær­lig­he­den.

Li­vets gang til fest

I fl ok­kens cen­trum står den kon­tant les­bi­ske Anet­te ( Tri­ne Dyr­holm), læ­ge, lidt for glad for rød­vin og kæ­re­ste med den yn­gre Maya ( Da­ni­ca Curcic), som ger­ne vil ha­ve børn.

Anet­tes jovi­a­le æl­dre ven, Rolf ( Pe­ter Gantz­ler), tror sig der­i­mod fær­dig med kær­lig­he­den. Han er fra­skilt og har run­det de 50, men til nytårs­fe­sten, hvor fi lmen be­gyn­der, mø­der han Di­na ( Ma­ri­ja­na Jan­ko­vic), der har an­dre pla- ner, og før vi ved af det, er vi til hou­sewar­m­ing hos de to.

’ Lang hi­sto­rie kort’ er nem­lig for­talt ude­luk­ken­de gen­nem fe­ster. Ot­te fe­ster helt præ­cis, hvor de ti ven­ner mø­des og skil­les.

Og selv om det umid­del­bart kan ly­de som en ren gim­mi­ck, så gi­ver det bå­de fi lmen et rask tem­po og hi­sto­ri­en en god po­in­te. reo­ty­per­ne lig­ger li­ge for. Men ’ Lang hi­sto­rie kort’ er for godt skre­vet til at plum­pe i fald­gru­ber­ne.

Den vin­der for hvert mø­de, og selv om det er en en­sem­ble­fi lm, læg­ger den li­ge lidt ek­stra vægt på Anet­tes ve­nin­de og kol­le­ga El­len ( Mil­le Hoff mey­er Le­h­feldt), der kon­stant kryd­ser klin­ger med ung­kar­len Max ( Jens Al­bi­nus).

De går i spand som vand og olie og er må­ske i vir­ke­lig­he­den de to, der me­strer sel­skabs­li­vets og kær­lig­he­dens kon­ven­tio­ner dår­ligst. Men det er der og­så en trod­sig ener­gi i, og gen­nem El­len og Max får fø­lel­ser­ne re­so­nans og bå­de en- og to­som­he­den plads midt i kol­lek­ti­vet.

Må­ske kun­ne fi lmen ha­ve få­et et an­det ud­tryk med min­dre kend­te an­sig­ter, men selv med Tor­denskjolds sol­da­ter er den et frisk pust. Den er let uden at væ­re li­ge­gyl­dig. Sjov uden at jag­te sin po­in­ter. Og ro­man­tisk uden at fo­re­gø­g­le no­gen hap­py end.

For par­for­hol­det er in­gen til­stand, og kær­lig­he­den er in­gen præ­mie. Det er en fest, en slå­skamp, et bæst, der ik­ke la­der sig tøj­le, og alt det hyl­der May el- Touk­hy den for. Til sy­ven­de og sidst er det nem­lig det uper­fek­te, det ufor­ud­si­ge­li­ge og det in­di­vi­du­el­le, der hol­der kær­lig­he­den og os al­le sam­men le­ven­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.