’’

BT - - KULTUR - Mor­ten Sa­broe, for­fat­ter og jour­na­list

Min ko­ne Do og jeg er flyt­tet til Hun­de­sted og bor ri­me­lig iso­le­ret. Når hun rej­ser på grund af sit ar­bej­de, og jeg er ale­ne hjem­me, ri­der fan­ta­si­en of­te af med mig. Så går jeg i seng med min kød­k­niv og min øk­se. Nog­le gan­ge og­så ste­ge­pan­den

helt stiv. Jeg blev ind­lagt igen og igen. Min nu­væ­ren­de ko­ne har me­get for­nuf­tigt for­budt mig at ta­ge min puls, « si­ger Sa­broe med et grin.

Så­dan er det med ham. Al­voren er i kon­stant ping- po­ng med gri­net.

I 2006 blev Sa­broe ramt af en blod­prop og blev for 117. gang ind­lagt. Det vi­ste sig, at han al­drig hav­de haft aorta­steno­se. Men en helt an­den hjer­te­syg­dom.

» Læ­ger­ne har i lang tid øn­sket at ind­læg­ge en ’ hjer­te­recor­der’, der vur­de­rer, om man skal ha­ve en hjer­te­stø­der, der kan sæt­te hjer­tet i gang. Så­dan én, som Anja Andersen fik ind­lagt. Men jeg tror, at jeg si­ger nej. Det er svært at tro på et sy­stem, der har holdt én for nar i så man­ge år. Jeg vil ik­ke. Jeg tror ik­ke på det. « Er døds­ang­sten et brænd­stof? » Du går på tynd ek­si­sten­ti­el is - lød det be­ga­vet? Det er godt for en for­fat­ter­ty­pe som mig. I et overci­vi­li­se­ret sam­fund som det dan­ske, har jeg al­drig lø­bet. Men jeg har al­tid gå­et enormt me­get. Jeg har al­tid væ­ret en vir­ke­lig­heds­fjern drøm­mer­ty­pe. Det er godt at gå lan­ge tu­re, mens man tæn­ker. Jeg har al­tid haft man­ge fan­ta­si­er: stor­heds­v­an­vids­drøm­me. Jeg gik lan­ge tu­re, mens jeg i fan­ta­si­en fæl­de­de ame­ri­kan­ske præ­si­den­ter med min fan­ta­sti­ske jour­na­li­stik. El­lers gik jeg i sko­ven og kon­ver­se­re­de med Bru­ce Springs­te­en og Bob Dylan. Det kun­ne godt væ­re svært at for­la­de Dy­re­ha­ven gen­nem den rø­de po­rt ud i vir­ke­lig­he­dens døds­sy­ge Klam­pen­borg, « si­ger Sa­broe. Nyt grin.

Lan­ger ud ef­ter alt og al­le

Den an­den si­de af Sa­broe, som og­så den nye ro­man bæ­rer præg af, er hu­mo­ri­sten. Der lan­ger ud ef­ter alt og al­le.

» Hen­rik Da­hl bag­tal­te f. eks. Thor­ning i en bog. Dår­lig stil. Jeg tænk­te, at han skul­le ha’ én. Så ud­tal­te han i et in­ter­view, at det var no­get vær­re lort, at han hav­de det her kvin­de­tæk­ke. Han hav­de oven i kø­bet væ­ret til psy­ko­log for at kla­re det. Det var jeg jo nødt til at me­ne no­get om. Hvad fan­den skal man si­ge? Jeg har og­så væ­ret ef­ter Cla­es Kast­holm. Poul Nyrup, der al­drig vil­le se mig igen. «

Hvis man er så ner­ve­be­to­net. Var det så ik­ke let­te­re at hol­de ka­je?

» Dan­mark er et ke­de­ligt land. Man våg­ner og får sin mor­gen­mad, og når man er gam­mel nok, får man sin pen­sion. Selv TV- Avi­sen er ke­de­lig, med­min­dre der er ter­ror. Der er no­get fedt i at skri­ve nog­le tek­ster, hvor man ud­stil­ler sig selv. Det er det sam­me, som når man ud­gi­ver en ny bog. Er der over­ho­ve­det no­gen, der gi­der læ­se det lort, jeg har la­vet? Jeg læg­ger si­tren­de tek­ster­ne ud. Det hol­der ho­ve­d­et klart. Jeg tror ik­ke en­gang, at mi­ne nær­me­ste ven­ner og kol­le­ger har væ­ret klar over, hvor me­get jeg er i tvivl. Ham den selv­fe­de Sa­broe? Usik­ker? De tror vel, at man er en stor, hvid ele­fant, der ba­re smi­der si­ne tek­ster på bor­det og si­ger, ’ tryk det’. I vir­ke­lig­he­den er jeg ski­de nervøs, hver gang, « si­ger Mor­ten Sa­broe.

» Men igen, det er mit dri­ve. «

MOR­TEN SA­BROE

Født: Sa­broe

Som jour­na­list

5. ju­ni 1947 i Gen­tof­te ( 67 år).

er søn af re­dak­tør og cir­kus­revy- di­rek­tør Povl Sa­broe og In­grid Lar­sen, bar­ne­barn af so­ci­al­re­for­ma­tor og so­ci­al­de­mo­krat Pe­ter Sa­broe. Ef­ter en ud­dan­nel­se til byg­nings­sned­ker fulg­te et stu­die i Frank­rig og jour­na­listud­dan­nel­se på Ber­ling­s­ke Ti­den­de.

ud­vik­le­de Sa­broe en stærkt per­son­lig stil, hvor jour­na­li­stens en­ga­ge­ment og fø­lel­ser er det bæ­ren­de ele­ment frem for neut­ral rap­por­te­ring. Den­ne ten­dens ses og­så i prosa­en, der of­te har selv­bi­o­gra­fi­ske ele­men­ter. Har mod­ta­get fle­re ar­bejds­le­ga­ter fra Sta­tens Kunst­fond. » Al­le mi­ne fan­ta­si­er får let frit løb. Min nye ro­man byg­ger me­get på mi­ne eg­ne tan­ker og angst. (...) Må­ske bli­ver jeg snart ban­ge for nazi- is­la­mi­ster­ne, « si­ger for­fat­te­ren Mor­ten Sa­broe med et hint til en af si­ne ynd­lings­of­re p. t., Naser Khader. Som til­gen­gæld ’ kal­der mig et svin’. Fo­to: Linda Ka­strup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.