’ Godt nok’ er helt ok

Tårn­hø­je og ure­a­li­sti­ske for­vent­nin­ger til par­for­hol­det er år­sag til man­ge skils­mis­ser, me­ner psy­ko­log

BT - - PSYKOLOGI - An­ne Funch

afu@ ber­ling­s­ke. dk

Hdet for gi­vet og tror, at det er en men­ne­ske­ret at ha­ve et lyk­ke­ligt og vel­fun­ge­ren­de for­hold. «

Tryg­hed og ven­skab

Han hå­ber at kun­ne pro­vo­ke­re og ud­for­drer den gængse fo­re­stil­ling om, hvad et parforhold bør væ­re.

» Det hand­ler ik­ke om at bru­ge ener­gi på at fin­de frem til, hvor­dan man får et fan­ta­stisk og lyk­ke­ligt parforhold. I ste­det kan man ret­te sin op­mærk­som­hed mod, hvad man kan gø­re for at få et kær­ligt for­hold, der er ’ godt nok’, og som man grund­læg­gen­de tri­ves i. Jeg tror, man skal prø­ve at hol­de lidt me­re af hver­da­gen og an­er­ken­de, at et parforhold og­så er et ven­skab, en fæl­les hi­sto­rie, tryg­hed og støt­te. Op­le­ver man in­ti­me og stær­ke fø­lel­ser for hin­an­den i pe­ri­o­der, er det kun at væ­re tak­nem­lig, « si­ger han og af­vi­ser, at det er at ta­ge magi­en ud af par­for­hol­det.

» At ind­gå i et parforhold er no­get af det mest ut­ro­li­ge, man kan op­le­ve. En re­la­tion med stor for­tro­lig­hed, støt­te og tryg­hed, hvor man kan kom­me helt tæt på et an­det men­ne­ske. Men det er og­så en ud­for­dren­de re­la­tion. «

Det kræ­ver en ind­sats, før, det er for sent.

» Man­ge af de par, jeg mø­der, har næ­sten op­gi­vet at få det bed­re med hin­an­den. Det er trist. For det er mu­ligt at re­du­ce­re ri­si­ko­en for en skils­mis­se, hvis man gør no­get i ti­de. Alt for man­ge hand­ler først, når det er ved at væ­re for sent. «

Fri­hed til at væl­ge

I 2014 be­vil­ge­de stats­for­valt­nin­gen 5.511 se­pa­ra­tio­ner og 21.158 skils­mis­ser. Men hvor læn­ge skal man bli­ve sam­men og kæm­pe for et for­hold, der lig­ger på græn­sen til skils­mis­se?

Al­lan Wester­ling, der er lek­tor i psy­ko­lo­gi på Roskil­de Uni­ver­si­tet, me­ner ik­ke, at man for alt i ver­den skal kæm­pe til det sid­ste. For det kan og­så væ­re en sunds­heds­tegn at gå fra hin­an­den og at ha­ve et valg.

» Fle­re ste­der i ver­den er det for­budt at bli­ve skilt, og i man­ge kul­tu­rer er kvin­den sta­dig helt af­hæn­gig af man­dens ind­tægt. Der lig­ger en stor fri­hed i at kun­ne væl­ge, « si­ger han.

Iføl­ge un­der­sø­gel­ser fra Det Na­tio­na­le Forsk­nings­cen­ter for Vel­færd ( SFI), er for­æl­dre­nes ind­byr­des re­la­tion ef­ter en skils­mis­se af­gø­ren­de for bør­ne­nes triv­sel.

» For nog­le børn kan det væ­re en for­bed­ring af de­res livs­omstæn­dig­he­der, at de­res for­æl­dre bli­ver skilt, « si­ger Al­lan Wester­ling, der ik­ke me­ner, der er bund i an­ta­gel­sen om, at par er hur­ti­ge til at gå fra hin­an­den, så snart par­for­hol­det ik­ke le­ver op til for­vent­nin­gen.

» De brud, jeg ken­der til, har væ­ret for­bun­det med stor smer­te og man­ge over­vej­el­ser. Jeg tror ik­ke, no­gen skils­mis­ser er let­te. «

Fo­to Iris

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.