AL­LE SKAL BE­SKYT­TES – OG­SÅ GE­ERT WIL­DERS ’’

BT - - DEBAT - Bø­de for Sa­rah og Julies død? FOR­BIL­LE­DET

Hi­sto­ri­en gen­ta­ger sig. To is­la­mi­ster an­gri­ber en ud­stil­ling, der vi­ser bil­le­der af pro­fe­ten Muham­med. Vi er ved at væ­re vant til det i Eu­ro­pa, men det er før­ste gang, det sker på ame­ri­kansk jord. Før­ste gang, at Is­la­misk Stat ta­ger an­svar for en ter­r­or­hand­ling i USA. De to an­gri­be­re nå­e­de ik­ke ind på ud­stil­lin­gen, men blev skudt og dræbt af lo­ka­le be­tjen­te i Gar­land, Dal­las, Te­xas. Be­tjen­te, der var ud­kom­man­de­ret for at pas­se på bå­de ud­stil­le­re og pu­bli­kum. Ge­ert Wil­ders, den hol­land­ske par­la­men­ta­ri­ker og is­lam- kri­ti­ker, hav­de net­op for­ladt ud­stil­lin­gen, da an­gre­bet fandt sted. ALT HAND­LER SOM be­kendt om ti­m­ing. Det ken­der man og­så til i Tryk­ke­fri­heds­sel­ska­bet. Straks eft er nyhe­den om de to dræb­te i USA kom det frem, at sel­ska­bet hav­de in­vi­te­ret Ge­ert Wil­ders til Fol­ke­mø­det på Born­holm til ju­ni. Et små­ligt for­søg på pro­vo­ka­tion for pro­vo­ka­tio­nens skyld, kan man me­ne. Og det er helt sik­kert en pro­vo­ke­ren­de og uro­ska­ben­de nyhed for rig­tig man­ge del­ta­ge­re på Fol­ke­mø­det. Pro­ble­met er ba­re, at Wil­ders’ del­ta­gel­se er helt i Fol­ke­mø­de­ts ånd. I et de­mo­kra­tisk land skal vi gi­ve lov til, at al­le lov­li­ge yt­rin­ger kan frem­sæt­tes. Selv om vi er lodret ue­ni­ge i det, der bli- ver sagt, skal vi til en­hver tid for­sva­re, at det kan si­ges. Der­for skal Wil­ders selv­føl­ge­lig kun­ne ta­le på Born­holm, og­så selv om det gi­vet­vis vil gø­re det åb­ne og fest­li­ge fol­ke­mø­de i Al­lin­ge til no­get af en fæst­ning. Og et sandt ma­re­ridt for po­li­ti og PET at be­skyt­te. ET PO­LI­TI OG eft er­ret­nings­væ­sen, der står al­vor­ligt svæk­ket eft er rap­por­ten om ansla­get mod Kr­udt­tøn­den og den jø­di­ske sy­na­go­ge i Kø­ben­havn. Man­ge års vel­lyk­ket for­svar af ud­sat­te per­so­ner og in­sti­tu­tio­ner - Jyl­lands- Po­sten, Kurt Wester­gaard, Naser Khader, Flem­m­ing Ro­se - for­vand­le­de 22- åri­ge Omar El- Hus­se­in til et ma­re­ridt, da han i lø­bet af 13 ti­mer i Kø­ben­havn bå­de an­greb Kr­udt­tøn­den og sy­na­go­gen - og slog to men­ne­sker ihjel. Der blev be­gå­et åben­ly­se fejl: Sy­na­go­gen blev be­skyt­tet for sent, be­tjen­te­ne var for dår­ligt træ­ne­de, og PET- vag­ter­ne i Kr­udt­tøn­den age­re­de iføl­ge øjen­vid­ner alt for af­slap­pe­de. Ge­ne­relt fi k Omar El- Hus­se­in for let spil - og det var en af grun­de­ne til, at PET- che­fen mi­ste­de sit job eft er kun halvan­det år på po­sten. VI KAN AL­LE væ­re eni­ge om, at po­li­ti og eft er­ret­ning­s­tje­ne­ste står over for en me­get van­ske­lig op­ga­ve. Trus­ler­ne

DER­FOR BLEV JEG kom­mer bå­de fra so­fi sti­ke­re­de og res­sour­cestær­ke ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­ner og fra den en­som­me ulv, der kan duk­ke op når som helst. Hvor som helst. Som Hus­se­in. Der er, som ter­r­or­for­sker Flem­m­ing Splids­bo­el un­der­stre­ger, en hår­fi n græn­se mel­lem et ter­r­or­be­red­skab, der er til­stræk­ke­ligt, og et be­red­skab, der er for om­fat­ten­de. Hvis vi ram­mes af det sid­ste, rå­ber vi op om over­våg­ning og po­li­ti­stat. I baks­pej­let kan vi kon­sta­te­re, at be­red­ska­bet den 14. fe­bru­ar ik­ke var til­stræk­ke­ligt til at dæm­me op for Hus­se­in. De fejl, der er ble­vet do­ku­men­te­ret i rap­por­ten, er for grel­le til, at man ba­re kan slå det hen som no­get, vi må le­ve med. SOM BE­FOLK­NING MÅ vi kræ­ve en ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste, der er i stand til at be­skyt­te det vig­tig­ste, vi har: Vo­res liv og fri­hed. Ret­ten til at mø­des og yt­re os. Til at le­ve, som vi ger­ne vil. Det in­de­bæ­rer, at vi må bru­ge al­le kræft er på at be­skyt­te et Muham­med- ar­ran­ge­ment i Kø­ben­havn og Te­xas. El­ler Ge­ert Wil­ders på Fol­ke­mø­det på Born­holm. Selv om vi kan væ­re nok så ue­ni­ge. Det er sel­ve de­mo­kra­tiets ker­ne. Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Jeg blev po­li­ti­ker, for­di jeg ger­ne vil væ­re med til at ska­be et sam­fund, der vir­ke­lig gi­ver børn den bed­ste barn­dom, så de kla­rer sig godt som men­ne­ske og bor­ger. Det var der­for, jeg og­så kom ind i par­tipo­li­tik. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? Jeg var fag­ligt ak­tiv som læ­rer, men jeg var med­lem af Det Ra­di­ka­le Ven­stre. No­gen be­der mig om at stil­le op til by­rå­det i Gund­sø i 1982. Jeg sag­de ja, og det greb om sig, og i 1987 kom jeg i Fol­ke­tin­get.

4. maj:

27 kom­men­ta­rer

5. maj:

Den svæ­re kunst at gå i takt

6 kom­men­ta­rer

6. maj:

En gang til, Movia: Det er prin­cip­pet!

11 kom­men­ta­rer

7. maj:

Glans bil­le­det af po­li­tiets ter­r­or­ind­sats kra­ke­le­rer

24 kom­men­ta­rer

8. maj:

Er det al­tid sam­fun­dets skyld?

9 kom­men­ta­rer

9. maj:

Dob­belt­mora­len i de­bat­ten

2 kom­men­ta­rer

Læs og de­bat­tér ugens le­de­re på bt. dk/ le­der

Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Jeg har læst me­get om og af Pe­ter Munch. Han var en af de mar­kan­te grund­læg­ge­re af Det Ra­di­ka­le Ven­stre. Han er et for­bil­le­de. Men det er Vig­go Hørup ( bil­le­det) og Na­ta­lie

Za­h­le og­så.

VIG­GO HØRUP

Hvad er din vig­tig­ste mær­kesag? Min stør­te mær­kesag er, at al­le børn får li­ge mu­lig­he­der og bli­ver kre­a­ti­ve, så de står bedst ru­stet til frem­ti­den.

Fhv. mi­ni­ster ( R)

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.