AN­NET­TE HEICK Hvor­for tig­ger han? J

BT - - SØNDAG -

eg har det svært med tig­ge­re. Må­ske for­di jeg som barn op­le­ve­de en ro­makvin­de i Spa­ni­en, som hver aft en sad med sit soven­de barn på ga­den. Jeg hav­de så ondt af hen­de. Ind­til den se­ne aft en, hvor vi gik hjem fra nog­le ven­ner og op­le­ve­de, at hen­des mand kom og hen­te­de hen­de og bar­net i de­res sto­re Mer­ce­des. Det sat­te man­ge tan­ker i gang... f. eks be­gynd­te jeg og­så at un­dre mig over, hvor­for det lil­le barn al­tid sov og al­drig græd el­ler føl­te trang til at le­ge. Nu bil­der jeg mig ik­ke ind, at al­le tig­ge­re har sto­re bi­ler der­hjem­me, men der er et el­ler an­det dybt for­ank­ret i mig, som gør, at jeg træk­ker mig, når jeg ser en tig­ger. HEL­LE­RE GI­VER JEG pen­ge til ga­demu­si­kan­ter el­ler f. eks. til hjem­lø­se. Vid­ste I for re­sten, at man kan over­fø­re pen­ge til de re­gi­stre­re­de hjem­lø­se via sms? Man skal ba­re be­de om de­res re­gi­stre­rings­num­mer. Me­get mo­der­ne og smart. FOR EN DEL uger si­den ud­tryk­te jeg min fru­stra­tion på den­ne si­de i for­bin­del­se med, at en tig­ger for­an min lo­ka­le køb­mand bad om det bør­ne­tøj, som jeg var ved at læg­ge i tøjcon­tai­ne­ren. Fru­stra­tio­nen hand­le­de mest om, at jeg skam­me­de mig over at ha­ve væ­ret til­ba­ge­hol­den­de. Jeg hav­de det mær­ke­ligt med at gi­ve tø­jet til ham og ik­ke læg­ge det i den sæd­van­li­ge tøjcon­tai­ner. Mit ræ­son­ne­ment gik på, at han jo i li­ge så høj grad kun­ne ha­ve brug for tø­jet som en hvil­ken som helst an­den træn­gen­de. MEN MÅ­SKE VAR min skep­sis slet ik­ke så for­kert end­da. Tig­ge­ren har nu ’ bo­et’ fast ved con­tai­ne­ren for­an køb­man­den i fl ere må­ne­der. Her sid­der han på den kol­de jord og be­der højlydt om pen­ge, hver gang no­gen går for­bi… ja, det vil si­ge, hvis han da ik­ke har travlt med at sms’e på sin smartp­ho­ne!! Jeg må in­drøm­me, jeg har st­ud­set et par gan­ge. Det fi k jeg så sagt højt ved kas­sen i bu­tik­ken, hvor he­le kø­en kun­ne mel­de ind med fl ere be­ret­nin­ger. DET VI­SER SIG, at den­ne her­re er fra Ru­mæ­ni­en. Her har et fi rma aver­te­ret med, at man kan kom­me på et tre må­ne­ders gra­tis op­hold i Nor­den og tje­ne 1500 kro­ner om ugen mod, at man tig­ger. Hver mor­gen halv ot­te bli­ver fy­ren så sat af i vo­res lil­le by for­an køb­man­den, in­den den norsk in­dre­gi­stre­re­de bil kø­rer vi­de­re med de øv­ri­ge ’ tig­ge­re’ til an­dre køb­mand i an­dre by­er. I tolv sti­ve ti­mer sid­der de så og tig­ger og ind­sam­ler tøj, ind­til de bli­ver hen­tet igen og for­ment­lig kørt til et lu­set fæl­les sove­sted. ER DET FOR­BUDT? Ja, det går jeg da stærkt ud fra. Men jeg ved dår­ligt, hvor jeg skal gø­re af al­le mi­ne fø­lel­ser om det. Jeg har ondt af dis­se ru­mæ­ne­re, men jeg tviv­ler på, at ejer­ne af den nor­ske bil går rundt med moral­ske skrup­ler. Hvis de be­ta­ler kost og lo­gi plus 1500 kro­ner om ugen, så er det jo for­di, det er en god for­ret­ning for dem. Og det

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.