Min kæ­re­ste er al­ko­ho­li­ker

BT - - SØNDAG -

Jeg er i chok. Min kæ­re­ste har igen­nem 2 år haft et al­ko­hol­pro­blem. Det eska­le­re­de her i we­e­ken­den, hvor han hav­de lo­vet at væ­re hjem­me in­den klok­ken 3, men først var hjem­me kl. 10 om mor­ge­nen. Det er laaaaangt­fra før­ste gang det sker, og møn­ste­ret er det sam­me: han er ik­ke hjem­me til aft alt tid, jeg græ­der og væl­ger så at kø­re ud i nat­te­li­vet for at fi nde ham. Den­ne we­e­kend var jeg så nervøs, at jeg valg­te at rin­ge til hans go­de ven, som han var ude med. Han re­a­ge­re­de ved at si­ge: what! Camilla? Hvor­for rin­ger du? Min kæ­re­ste har åben­bart kaldt mig sin eks­kæ­re­ste det se­ne­ste år. Han har al­drig vil­let la­de mig mø­de hans ven­ner, og nu fi nder jeg ud af, at han har holdt vo­res for­hold skjult. Vi bor end­da sam­men og har væ­ret kæ­re­ster i tre år. Jeg spurg­te så hans ven, om han tro­e­de, at han holdt mig skjult, for­di han vil­le sco­re osv, men han af­vi­ste blankt og for­tal­te mig, at han al­drig har op­le­vet min kæ­re­ste sco­re i by­en. Han var i chok og sag­de, at al­le ven­ner­ne i grup­pen har få­et sam­me hi­sto­rie: at vi gik fra hin­an­den for et år si­den. Han har så sent som i lør­dags om­talt mig som ’ eks­kæ­re­sten’. Hvad fan­den skal jeg gø­re? Min kæ­re­ste er al­ko­ho­li­ker, men al­le hans løg­ne er først be­gyndt at kom­me op til over­fl aden nu. Han mis­bru­ger al­ko­ho­len hver we­e­kend, hvor han drik­ker mini­mum en fl aske sp­rut ale­ne. Han får bla­ck­out, tis­ser i sen­gen og mi­ster sin te­le­fon. Og det sker hver we­e­kend. Vi er beg­ge i 20’ er­ne. Han er dog snart 30. Vi har talt om børn, men nu aner jeg ik­ke, om jeg skal smi­de ham ud. Jeg sy­nes, det er svært at vi­de, hvor græn­sen skal gå. Jeg el­sker ham me­get, men tan­ken om, at han har holdt mig skjult for al­le si­ne ven­ner, er nær­mest ubær­lig. Jeg fø­ler, at jeg bør væ­re me­re værd end det. Vi er beg­ge ve­lud­dan­ne­de, og hvis man så min kæ­re­ste på ga­den, vil­le man al­drig gæt­te, at han hav­de et pro­blem. Camilla

Det må ha­ve væ­ret en me­get vold­som op­le­vel­se for dig. Hvor græn­sen skal gå, er jo en 100% sub­jek­tiv be­slut­ning. Jeg kan si­ge så me­get, at min græn­se hav­de væ­ret nå­et for længst. Tis­ser i sen­gen og bla­ck­ou­ter… det er gan­ske græn­se­over­skri­den­de. MEN jeg for­nem­mer jo og­så en stor kær­lig­hed fra din si­de, og den skal man ik­ke sid­de over­hø­rig. Jeg sy­nes, du skal bru­ge din kær­lig­hed på at hjæl­pe ham ud af sit mis­brug. Du kan få en mas­se hjælp og støt­te hos di­ver­se for­e­nin­ger, som du fi nder på net­tet. Men det afh æn­ger jo desvær­re af, at han selv ind­ser, at han har et pro­blem, og at han vil gø­re no­get ved det. At væ­re al­ko­ho­li­ker, ja, det er no­get, man er he­le li­vet. Og det vil si­ge, at hvis hans møn­ster skal æn­dre sig, så kræ­ver det en ved­va­ren­de ind­sats fra hans si­de. Kan han kla­re det, tror du?

Jeg ved ik­ke, om je­res kær­lig­hed kan hol­de til he­le for­lø­bet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.