Der­for vir­ker træ­ner­fy­rin­ger så sjæl­dent

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - Fo­to: Claus Fi­sker/ Keld Navn­toft

DER BLI­VER OF­TE spe­ku­le­ret i træ­ner­fy­rin­ger, når re­sul­ta­ter svig­ter. Min over­be­vis­ning er dog, at kon­ti­nu­i­tet i langt de fl este til­fæl­de er fy­rin­gen over­le­gen, for­di kon­ti­nu­i­tet er ens­be­ty­den­de med, at man har en grund­tan­ke, der ik­ke er­stat­tes med den hur­ti­ge ud­skift ning. SE PÅ, HVOR­DAN det går i FC Midtjyl­land for ti­den. Ik­ke at det har væ­ret på ta­le at af­ske­di­ge Glen Rid­ders­holm, men det, der sker i det midtjy­ske, er et godt ek­sem­pel på, hvad kon­ti­nu­i­tet be­ty­der. Her tæn­ker jeg ik­ke ude­luk­ken­de på, at man har den sam­me træ­ner gen­nem læn­ge­re tid, men at der i klub­ben er en fæl­les for­stå­el­se af, hvad vi­sio­nen er. Hvor­dan vil man spil­le fod­bold? Der var en pe­ri­o­de i FC Midtjyl­land, hvor man plud­se­lig blev be­ta­get af bold­be­sid­del­se og små­spil. Hvor man føl­te, at det var en ’ fi ne­re’ form for fod­bold, selv om det ik­ke vir­ke­de spe­ci­elt godt. Og hel­dig­vis tog man kon­se­kven­sen af det og dyr­ke­de de dy­der, man som klub be­sad: den fy­si­ske over­le­gen­hed, grun­dig­hed og øn­sket om at dyg­tig­gø­re sig på ek­sem­pel­vis død­bol­de. Ele­men­ter, der i dag er grund­stam­men i den suc­ces, man ny­der.

TA­GER MAN EN klub som FC Kø­ben- havn, er hi­sto­ri­en på man­ge må­der den sam­me. Da grund­ste­ne­ne til det mo­der­ne FCK blev lagt, slog man fast, at grund­tan­ken er en 4- 4- 2- for­ma­tion. Det kan selv­føl­ge­lig for­lø­ses på man­ge må­der, men der var en grun­didé. Og det var ud fra den tan­ke­gang, man an­sat­te træ­ne­re - hvor Stå­le Sol­bak­ken er bed­ste ek­sem­pel. Han står på eg­ne ben i dag, men be­gynd­te på skul­dre­ne af Hans Ba­cke og Roy Hod­g­son. Ide­er­ne til, hvor­dan man har øn­sket at ud­vik­le sig fra det lidt ke­de­li­ge til det me­re spr­ud­len­de, især un­der Stå­le Sol­bak­kens for­ri­ge op­hold i klub­ben, har væ­ret der. Det sam­me har kon­ti­nu­i­te­ten i stilvalg. De smut­te­re, der har væ­ret, har især væ­ret, når man har skul­let føl­ge eft er det over­sta­digt go­de. ’ Det er al­drig nemt at hop­pe eft er Wirko­la,’ sag­de man om den nor­ske ski­hop­per Bjørn Wirko­la, der var kon­kur­ren­ter­ne over­le­gen. Så­dan har det og­så væ­ret i FCK eft er Stå­le Sol­bak­ken. AAB HAR OG­SÅ haft en fi lo­so­fi , hvor man spe­ci­fi kt har hen­tet træ­ne­re til en sær­lig spil­lestil. Selv om løn­nin­ger­ne ik­ke be­ret­ti­ger til det, har man hen­tet mester­ska­ber som føl­ge af en grund­tan­ke, der be­ty­der, at man og­så tid­li­ge­re kan ud­dan­ne spil­le­re, der kan træ­de ind på første­hol­det i en tidlig al­der. Helt i mod­sæt­ning til en klub som ek­sem­pel­vis AGF. I AGF har man haft træ­ne­re som Poul Han­sen, Sören Åke­by, Ove Pe­der­sen, Erik Ras­mus­sen - og så mig. Alt­så svin­ger man fra pol til pol i hå­bet om, at man kan fi nde det, den fo­re­gå­en­de mang­le­de. Hvor det man ser, ik­ke er godt nok, og der­for sø­ger man eft er det mod­sat­te. Pro­ble­met er selv­føl­ge­lig, at de spil­le­re, som den fo­re­gå­en­de træ­ner har hen­tet, er go­de til den ver­sion af spil­let, som den på­gæl­den­de træ­ner dyr­ke­de. Men jo ik­ke nød­ven­dig­vis pas­ser ind i den nye træ­ners fi lo­so­fi , hvis spi­l­op­fat­tel­sen er en mar­kant an­den. Det gi­ver en vold­som transak­tions­om­kost­ning. SELV­FØL­GE­LIG KAN MAN nå til en si­tu­a­tion, hvor det rig­ti­ge er at gri­be til hand­ling. Men oft e gør det ik­ke en po­si­tiv for­skel, for den man ta­ger, vil sjæl­dent væ­re den træ­ner, man øn­sker. Det er der­i­mod træ­ne­ren, der på på­gæl­den­de tids­punkt er le­dig. Valgt, for­di man vil no­get an­det som vig­tig­ste grund. DET KAN SELV­FØL­GE­LIG ha­ve en gavn­lig eff ekt, hvis man præ­ste­rer så rin­ge, at det ik­ke kan bli­ve vær­re, men hvis det er ren brand­sluk­ning, vil ud­for­drin­gen væ­re, at det ul­mer vi­de­re, og at man der­for ude­luk­ken­de ud­sky­der pi­nen. Det er godt ek­sem­pli­fi ce­ret i OB, hvor man nok er kom­met på af­stand af nedryk­nings­stre­gen, men ik­ke har få­et for­løst det po­ten­ti­a­le, der er i trup­pen. Ove Pe­der­sen ud­tal­te ved sin til­træ­del­se, at OB har ma­te­ri­a­le til top syv. Jeg me­ner, at po­ten­ti­a­let er end­nu stør­re, men må kon­sta­te­re, at selv sy­ven­de­plad­sen ser van­ske­lig ud at nå på det­te tids­punkt. SÅ KON­TI­NU­I­TET HAND­LER i høj grad om, at man som klub har en klar vi­sion, som man tør for­føl­ge. At man re­k­rut­te­rer på al­le po­si­tio­ner ud fra den sam­me stra­te­gi.

Dem, der for­mår det, er dem, der over tid har suc­ces.

Glen Rid­ders­holm og Stå­le Sol­bak­ken har suc­ces, for­di de­res klub­ber har en klar stra­te­gi og vi­sion på plads.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.