’’

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - Ni­els Age­sen

Jeg vil­le 100 gan­ge hel­le­re stå på ba­nen end at se det på tv. Det var uli­de­ligt

En uli­de­lig op­le­vel­se, for­tæl­ler Ni­els Age­sen, der blot kun­ne se til, da Team Tvis tre mi­nut­ter før tid var ved at smi­de alt på gul­vet.

» Jeg vil­le 100 gan­ge hel­le­re stå på ba­nen end at se det på tv. Det var uli­de­ligt. Jeg ved ik­ke, hvor­dan jeg skal be­skri­ve det. Jeg har en dat­ter på seks, der spurg­te, om hun ik­ke måt­te sid­de lidt ved mig. Men hun kun­ne godt se, at jeg ik­ke hav­de det helt godt. Hun sad ved mig i 30 se­kun­der og sag­de så: ’ Far, du ryster jo helt’, og så gik hun igen. Det hå­ber jeg ik­ke, at no­gen an­dre skal prø­ve, « si­ger han.

Skyld­fø­lel­se

Team Tvis Holste­bro kom med en 13- måls- sejr fra før­ste op­gør hjem­me i Gråkjær Are­na. Men tre mi­nut­ter før tid var pi­ger­ne bag­ud med 12 mål, og kol­lap­set syn­tes plud­se­ligt me­get tæt på. Holste­bro- pi­ger­ne end­te dog med at træk­ke et 22- 33- ne­der­lag hjem og kun­ne der­ef­ter ræk­ke ar­me­ne i vej­ret og la­de sølv­kon­fet­tien fal­de ned over sig.

» Jeg faldt helt sam­men, mens jeg jub­le­de. Jeg er me­get let­tet. Jeg har ik­ke væ­ret i kon­takt med dem end­nu. De skal fe­ste og gø­re alt det, man skal, når man vin­der så­dan en po­kal, « si­ger Ni­els Age­sen.

Men hvor­dan kun­ne det gå så galt? Hjem­me på Gråkjær Are­na vandt Team TvisHolste­bro med 13 mål, og det lig­ne­de der­for en formsag at kø­re po­ka­len hjem i rus­si­ske Ro­stov ved Don. Ni­els Age­sen mær­ke­de en fø­lel­se af skyld over, at han ik­ke var der til at hjæl­pe pi­ger­ne i nød.

» Jeg har he­le ti­den tænkt på, om jeg kun­ne ha­ve gjort no­get an­der­le­des. Hvad kun­ne jeg ha­ve gjort? Hvis det var glip­pet, hav­de jeg følt, at det i hø­je­re grad var min skyld, « si­ger han.

I ste­det var det as­si­stent­træ­ner Pet­her Kraut­mey­er, der stod for ti­meouts og ud­skift nin­ger, og på trods af as­si­sten­tens 11- måls- ne­der­lag, var Ni­els Age­sen til­freds med sin sted­fortræ­der.

» Jeg hav­de kon­takt med Pet­her un­der­vejs. Jeg skrev be­ske­der, og så var det op til ham, om han vil­le bru­ge det un­der­vejs. En ting er, hvad jeg ser, men han står midt i det. Der er nog­le ting, jeg kan se, men det har jeg for­stå­el­se for, at man ik­ke kan se un­der­vejs. Jeg tror ik­ke, at jeg kun­ne ha­ve gjort den sto­re for­skel. Pet­her kla­re­de det fi nt. Det, der ik­ke må ske, er at gå i pa- nik, og han be­va­re­de fat­nin­gen, « si­ger han og pe­ge­de i ste­det på den men­tale aspekt samt dom­me­ren som grund til det sto­re kol­laps.

Bort­dømt

» Jeg må si­ge, at Ro­stov- Don hæ­ver de­res ni­veau ge­val­digt. Der­u­d­over bli­ver vi van­vit­tig bort­dømt. Alt, hvad der kun­ne væ­re tvivl om, gik de­res vej. Når cif­re­ne be­gyn­der at svær­me sig om de 12 mål - for ek­sem­pel da de fø­rer med seks i pau­sen - så er det me­re men­talt end præ­sta­tions­mæs­sigt. Spil­tem­po­et bli­ver sat ned, fl ere fejl op­står, og spil­ler­ne be­gyn­der at tø­ve. Det kan skyl­des, at spil­ler­ne har en tryg­hed i, at det skal væ­re som det ple­jer at væ­re: ’ Ne­ver chan­ge a win­ning team.’ Når jeg så ik­ke er der, kan det må­ske ha­ve gjort no­get men­talt, « si­ger han.

Bund­linj­en vi­ser dog en EHF Cup- tri­umf til Team Tvis Holste­bro, og nu glæ­der Ni­els Age­sen sig til at ta­ge imod pi­ger­ne og fejre sej­ren.

» Jeg hen­ter dem i Ham­burg i mor­gen ( i dag red.), og så kom­mer vi til Holste­bro ved fem- ti­den, hvor vi så skal på rå­d­hu­set. Hvad der sker der­fra, hå­ber jeg er im­pulsivt. Det ple­jer at væ­re det bed­ste, « si­ger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.