Eks­pert: Man­ge bo­li­ge­je­re bør over­ve­je kon­ver­te­ring

BT - - PRIVATØKONOMI - Lars Lin­de­vall Han­sen larh@ bt. dk Hvad er år­sa­gen til den se­ne­ste ren­testig­ning? Hvad ko­ster en lå­neom­læg­ning ty­pisk i ge­by­rer? Hvad er di­ne for­vent­nin­ger til ren­ten?

KLAR TA­LE

I de se­ne­ste må­ne­der har bo­li­ge­je­re nær­mest stå­et i kø for at om­læg­ge re­al­kre­dit­lån, mens ren­ten har væ­ret kon­stant ned­ad­gå­en­de.

Til stor over­ra­skel­se for man­ge eks­per­ter har ren­ten nu ta­get et stort ryk opad, og det har skabt nervø­si­tet på mar­ke­det. BT har spurgt den pri­va­tø­ko­no­mi­ske rå­d­gi­ver Hans Pe­ter Christensen, hvor­dan lån­ta­ge­re skal for­hol­de sig til den nye ren­te- si­tu­a­tion. » Det er svært at si­ge, hvad der har ud­løst den, og det er kom­met bag på man­ge, hvor hur­tigt det er gå­et. Vi vid­ste jo godt, at ren­ten på et el­ler an­det tids­punkt skul­le op igen, men at den skul­le hop­pe et halvt pro­cent­po­int op så hur­tigt, var nok me­re vold­somt, end de fle­ste hav­de reg­net med. Ge­ne­relt er en ren­testig­ning dog et ud­tryk for, at de, der sid­der med ob­liga­tio­ner­ne, er ved at skil­le sig af med dem. Og det er det, der pres­ser kur­sen ned og der­med ren­ten op. «

Hvem kan få no­get ud af at kon­ver­te­re nu?

» Der er sta­dig man­ge bo­li­ge­je­re, der bør over­ve­je en kon­ver­te­ring. Det er dels re­le­vant for dem, som har va­ri­a­bel ren­te og er nervø­se for, at ren­ten nu for al­vor skal til at sti­ge. Må­ske er det nu, at de skal sprin­ge om bord på et fast­for­ren­tet tog, in­den det kø­rer alt for langt. Og så er det en mu­lig­hed for dem, der har en fast ren­te, som lig­ger på et hø­je­re ni­veau, end det, de kan få i dag. Det er svært at si­ge, om det skal væ­re 1 el­ler 2 pro­cent hø­je­re, for at det kan be­ta­le sig. Det kom­mer an på, hvor stort lå­net er, og hvor lang tid man har tænkt sig at bli­ve bo­en­de. Og det kom­mer og­så an på, hvor lang lø­be­tid ens ek­si­ste­ren­de lån har. «

Hvad skal man væ­re op­mærk­som på in­den en om­læg­ning?

» Det er vig­tigt at få en ret­vi­sen­de vur­de­ring af sin bo­lig, så man sik­rer sig, at man får en bi­drags­sats, der sva­rer til den vær­di, bo­li­gen har. Bi­drags­sat­sen bli­ver be­reg­net ud fra, hvor stor en pro­cent­del af din ejen­doms­vær­di, der er belånt. Jo la­ve­re belå­nings­grad, de­sto bil­li­ge­re bi­drags­sats. Hvis du får flyt­tet din vur­de­ring fra 2 mil­li­o­ner til 2,2 mil­li­o­ner, så kan det væ­re, at du spa­rer 0,1 i bi­drags­sats. Det kan godt bli­ve til man­ge pen­ge, hvis det er et stort lån. Der­u­d­over skal du væ­re op­mærk­som på, hvem der kan til­by­de det bed­ste lån. Det kan godt be­ta­le sig at se sig lidt for og be­de om at få la­vet en be­reg­ning af om­kost­nin­ger­ne. « » Hvis re­al­kre­dit­sel­ska­bet får lov at be­stem­me, kan det ko­ste mel­lem 10 og 15 tu­sind kro­ner. Men hvis du tryk­ker dem lidt på ma­ven, kan du godt få pri­sen ned. Nog­le ting lig­ger fast, men eks­pe­di­tions­ge­by­ret kan man ty­pisk for­hand­le om. Det er dog klart, at i pe­ri­o­der, hvor de har travlt, og hvor kun­der­ne står og trip­per in­den en op­si­gel­ses­ter­min, så er de lidt svæ­re­re at hand­le med. Og det kom­mer og­så an på, hvor god en kun­de du er. « » Jeg hå­ber, at det, vi ser nu, er en lil­le over­re­ak­tion, og at ren­ten sta­bi­li­se­rer sig. Men hvis vi kig­ger på den lan­ge ba­ne, har jeg nok en for­vent­ning om, at vi in­den for en år­ræk­ke kom­mer hen på et me­re nor­malt ni­veau, som vil væ­re 4- 5 pro­cent på en 30- årig fast ren­te. Det er dog ik­ke til at si­ge, hvor­når ren­ten sti­ger. Li­ge for ti­den kan der ske me­get fra uge til uge. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.