Kon­gens ka­pe

En æg­te sørø­ver­skat er fun­det på bun­den af Det In­di­ske Oce­an og genop­li­ver myste­ri­et om Kap­ta­jn Kidd

BT - - NYHEDER -

ubå­den in­de­holdt en na­ziskat: Alt det guld, som ty­sker­ne i kri­gens slut­fa­se for­søg­te at red­de ud af lan­det. Men myten var us­and. Ubå­den var tom.

Le­gen­de vakt til li­ve

Myter og myste­ri­er er en væ­sent­lig in­gre­di­ens i jag­ten på gul­det. Og­så i hi­sto­ri­en om kap­ta­jn Kidd og hans sørø­ver­skat.

Hans navn er så le­gen­da­risk, at han og hans skat har dan­net grund­lag for Hol­lywood­fi lm og com­pu­ter­spil, at han ind­går i ad­skil­li­ge bø­ger, og at san­ge er ble­vet sun­get om ham. Der er ba­rer opkaldt eft er ham. Og i del­sta­ten New Jer­sey afh ol­der de hvert år, den tred­je we­e­kend i maj, en ’ Kap­ta­jn Kid­ds we­e­kend’, hvor børn kan gra­ve eft er sørø­ver­skat­te på stran­den.

Skotsk­fød­te Wil­li­am Kidd gik som ung i sin fars fod­spor – el­ler havspor – og blev kap­ta­jn. Så­dan én, myn­dig­he­der­ne og de ri­ge herrer kun­ne hy­re til at be­skyt­te de­res fl åde mod pira­ter og an­dre fj en­der.

Og han var god til det. Så god, at den en­gel­ske kong Wil­li­am III hen mod slut­nin­gen af 1600- tal­let of­fi ci­elt hy­re­de ham som ka­per, alt­så en pri­vat kap­ta­jn med be­myn­di­gel­se til at kapre fj endt­li­ge han­dels­ski­be. Og i det­te til­vi­de­re for­løb kun­ne væ­re fæl­de ik­ke mindst dem fra arskå­ret ud af den suc­ces­ful­de vefj en­den Frank­rig. fi lm­se­rie ’ Pira­tes of the Ca­rib

Til den op­ga­ve blev kap­ta­jn be­an’. Kidd ud­sty­ret med et helt nyt Kap­ta­jn Kidd blev selv piskib, Ad­ven­tu­re Gal­ley, som rat. Og ra­ge­de guld og sølv til med si­ne 284 ton, 34 sig.ka­no­ner og en be­sæt­ning på 150 Hans stør­ste fangst var i mand var ide­elt til op­ga­ven. 1698, hvor han kapre­de og Og i sep­tem­ber 1696 sat­te Ad­plyn­dre­de det ar­men­ske skib ven­tu­re Gal­ley sejl med kurs Qu­e­dagh Mer­chant, som mod Kap Det Go­de Håb. sej­le­de un­der fransk fl ag og der­med re­præ­sen­te­re­de den stør­ste fj en­de. Præ­cis hvor stort ud­byt­tet var, vi­des ik­ke, men la­strum­met var spæk­ket med dy­re og eks­klu­si­ve stoff er samt bjer­ge af guld og

Stjal skib fra en­gelsk kap­ta­jn

Hvad der der­eft er ske­te, har in­gen no­gen­sin­de kun­net gi­ve et en­de­gyl­digt svar på. Men sik­kert er det, at det sølv. Min­dre hel­digt var det til gen­gæld, at ski­bets kap­ta­jn var eng­læn­der. Og at en stor del af ski­bets last til­hør­te for Det Bri­tisk- Ostin­di­ske Kom­pag­ni.

Myten si­ger, at kap­ta­jn Kidd for­gæ­ves for­søg­te at over­ta­le sin be­sæt­ning til at over­gi­ve ski­bet og dets last til den en­gel­ske kap­ta­jn. Men for­gæ­ves. Og for at und­gå myt­te­ri gik han med på mand­ska­bets be­tin­gel­ser, om­døb­te ski­bet til Ad­ven­tu­re Prize og sej­le­de mod Ma­da­ga­skar.

Men nyhe­den om kaprin- gen hav­de nå­et Eng­land, og en ar­re­stor­dre på kap­ta­jn Kidd blev ud­stedt. Og så var det, at han be­gynd­te at skju­le si­ne skat­te.

Ka­stet i hul­let og døds­dømt

6. juli 1699 var lø­bet kørt for kap­ta­jn Kidd. Han blev lok­ket i bag­hold i Bo­ston, ar­re­ste­ret og smidt i fan­gekæl­de­ren. Og først eft er et år – hvor han eft er si­gen­de nå­e­de at bli­ve sinds­syg – blev han sendt til Eng­land, hvor sa­gen mod ham skul­le fø­res.

In­den da blev kap­ta­jn Kidd dog kaldt til for­hør i det en- gel­ske par­la­ment, hvor de kon­ser­va­ti­ve tory­er nu hav­de fl er­tal­let. De­res håb var til­sy­ne­la­den­de at få Kidd til at miskre­di­te­re det li­be­ra­le whig- par­ti, der op­rin­de­lig støt­te­de kap­ta­jn Kidd og de be­fø­jel­ser, som kong Wil­li­am den Tre­die sand­syn­lig­vis gav ham. Nem­lig ret­ten til at be­hol­de, hvad han kapre­de. Præ­cis som det var til­fæl­det med vir­ke­lig­he­dens Ja­ck Spar­row – alt­så ham, som Jo­hn­ny Depp spil­ler i ’ Pira­tes of the Ca­ri­b­be­an’.

Men da kap­ta­jn Kidd næg­te­de at ud­le­ve­re whig­ger­ne,

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.