Kon­gen er død

BT - - NAVNE - Klaus Moe moe@ bt. dk Fo­to: Reu­ters

DØDS­FALD

Kon­gen er død. Blu­es- leg­en­den B. B. King dø­de i går i sit hjem i Las Ve­gas, 89 år gam­mel.

Hans kraft ful­de, me­lo­di­ø­se stem­me og hans iø­re­fal­den­de, let­gen­ken­de­li­ge to­ne på Gib­son- gu­i­ta­ren Lucil­le gjor­de ham el­sket ver­den over langt ud over blu­es­fa­na­ti­ker­nes ræk­ker.

Men han hav­de run­det 40 år, før han fi k sit gen­nem­brud som blu­es­kon­gen. Og det kan han tak­ke en ræk­ke bri­ti­ske mu­si­ke­re for. Rol­ling Sto­nes tog ham med på USA- tur­né i 1969, og folk som Eric Clap­ton, Jeff Beck og Rory Gal­lag­her tog hans mu­sik til sig og gjor­de den kendt for den nye, elek­tri­ske blu­es­ge­ne­ra­tion.

In­den da hav­de han måt­tet le­ve fra hån­den til mun­den ved at spil­le i små blu­esjo­ints for sor­te i et ra­ce­delt USA, hvor hans mu­sik kun kun­ne spil­les på små ’ sor­te’ ra­dio­sta­tio­ner.

Ved en så­dan op­træ­den i en blu­esjo­int i Twist, Ar­kansas i 1949 kom to mænd op at slås. Slags­må­let an­tænd­te en brand, og al­le måt­te fl yg­te. Men B. B. King var ved at mi­ste li­vet, da han løb til­ba­ge og red­de­de sin gu­i­tar fra fl am­mer­ne. De to mænd var kom­met op at slås om en kvin­de ved navn Lucil­le – og si­den kald­te B. B. si­ne gu­i­ta­rer for Lucil­le – et navn han si­den fi k sat ind i si­ne in­stru­men­ters gri­be­bræt med per­lemor.

Hans gu­i­tarstil var en­kel. Få velvalg­te to­ner og en for­mi­da­bel hånd­vi­bra­to, hvor hans kæm­pe­sto­re hæn­der ’ mal­ke­de’ gu­i­ta­ren for de ’ blå’ to­ner, som er fun­da­men­tet for al blu­es. Let at spot­te, men næ­sten umu­ligt at gø­re eft er, selv­om man­ge har for­søgt – og li­ge så man­ge har la­det sig in­spi­re­re.

Gram­my- vin­der

Gen­nem­brud­det kom med

sig- na­tur­san­gen ’ The Thrill Is Gone’ (’ Spæn­din­gen er væk’, red.), som sik­re­de ham en gram­my som årets R& B- san­ger i 1971. Be­røm­mel­sen bred­te sig fra Eu­ro­pa til et USA, hvor ra­ce­diskri­mi­na­tio­nen var stærkt på re­tur – i hvert fald på over­fl aden.

Det blev til man­ge sto­re tur­ne­er, kry­dret med pla­de­ind­spil­nin­ger og tv- op­træ­den. Hans mest solg­te al­bum er ’ Ri­ding with the King’, som han la­ve­de i fæl­les­skab med Eric Clap­ton.

Dren­gen fra bo­mulds­plan­ta­gen i Be­na, Mis­sis­sip­pi blev vel­ha­ven­de.

Det gav ham mu­lig­hed for at åb­ne si­ne eg­ne blu­es­klub­ber, B. B. King’s Blu­es Club, på Be­a­le Stre­et i Memp­his, Ten­nes­see og i Chi­ca­go.

King, der var di­a­be­ti­ker, tog fl ycer­ti­fi kat al­le­re­de i 1963 og fl øj i man­ge år oft e selv til si­ne kon­cer­ter fra hjem­met i Las Ve­gas.

Det sto­re gen­nem­brud uden for blu­e­sens pu­bli­kum fi k han, da han spil­le­de en ræk­ke kon­cer­ter med U2. Hans ene­ste be­tin­gel­se: ’ Jeg spil­ler alt­så ik­ke ak­kor­der’. Dem måt­te The Ed­ge fra U2 ta­ge sig af, mens B. B. spil­le­de so­lo­to­ner­ne – og det var beg­ge vist me­get godt tjent med.

Nu er Lucil­le ale­ne. Spæn­din­gen er væk. ’ The Thrill Is Gone’.

B. B. King med sin el­ske­de gu­i­tar Lucil­le på et fo­to fra 1996. Han var en stil­ska­ben­de san­ger og gu­i­ta­rist.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.