’ Der er så yndigt, her­u­de på lan­det’

BT - - KENDER DU DET? -

Når vi sid­der og spi­ser mor­gen­mad, med ud­sigt til den nyud­sprung­ne bø­ge­skov og vo­res eget Dis­ney- li­ves­how, med ha­rer, rå­dyr, havør­ne og glen­ter li­ge uden­for vin­du­et, så er det umu­ligt at be­gri­be, hvor­dan no­gen kan me­ne, at her ik­ke er at­trak­tivt at bo. Vi bor på Stevns. 17 km fra Kø­ge. 50 mi­nut­ter fra Kø­ben­havn. Det bli­ver kaldt ’ ud­kants­dan­mark’. I ud­kan­ten af hvad? I mi­ne øj­ne er vi midt i det he­le. Se­ri­øst – Dan­mark er for lil­le til at ha­ve en ud­kant. Når man be­sø­ger stor­by­er i an­dre lan­de, kan man snildt kø­re i halvan­den ti­me og sta­dig væ­re i by­en. Star­ter du bi­len i Kø­ben­havn og kø­rer mod syd i halvan­den ti­me, så ram­mer du Fal­ster... Kø­ge er alt­så ik­ke ud­kan­ten af no­get som helst, det er en for­stad til Kø­ben­havn. Der går s- tog hver 10. mi­nut, og fra 2018 kan man med re­gio­nalt­o­get kom­me til Ho­ved­ba­ne­går­den på 20 mi­nut­ter. Man kan ind­ven­de, at her mang­ler sko­ler og lo­ka­le ind­købs­mu­lig­he­der. Men det hand­ler i høj grad om, hvad man op­fat­ter som ’ na­bo­la­get’. Da jeg bo­e­de i Ka­strup, hav­de na­bo­la­get en ra­di­us af tre km. Nu har na­bo­la­get en ra­di­us på 20 km. Det har selv­føl­ge­lig no­get at gø­re med, at man væn­ner sig til at sæt­te sig på cyk­len el­ler ind i sin bil, hver gang man skal no­get. Her er det ene­ste i gå­af­stand – sko­ven, stran­den og de sø­de na­bo­er. Det kræ­ver en bil at bo her­u­de. Det er en af ud­for­drin­ger­ne. Man skal ha­ve råd til at etab­le­re sig på lan­det. Ud­over råd til en bil ( el­ler to), skal man skal ha­ve plus på kon­to­en, hvis man skal ha­ve lov at lå­ne til et hus. For re­al­kre­di­tin­sti­tu­tio­ner­ne vil ha­ve sik­ker­hed for si­ne pen­ge. Men har man først få­et god­kendt sit lån, sæt­ter man sig med en mar­kant min­dre må­ned­lig ydel­se, end hvis man hav­de købt et til­sva­ren­de hus i Kø­ben­havn. Med de la­ve­re fa­ste om­kost­nin­ger kan der bli­ve råd til at ud­le­ve nog­le af de drøm­me, der vil­le væ­re svæ­re at re­a­li­se­re i by­en, hvor man ik­ke har sam­me grad af øko­no­misk uaf­hæn­gig­hed. Må­ske bli­ver der råd til at sprin­ge ud som selv­stæn­dig. Til at den ene kan gå hjem­me med småbørn. El­ler til at rej­se tre må­ne­der til Sy­da­me­ri­ka? En an­den be­kym­ring ved at flyt­te så langt væk som 50 km fra cen­trum kan væ­re job­bet, der sta­dig skal pas­ses – i by­en. Og jo. Selv­om E20 er ble­vet min­dre be­la­stet nu, hvor ud­vi­del­sen er en re­a­li­tet, så er der tids­punk­ter, hvor vej­net­tet er be­la­stet. Er man nødt til at kø­re ind til by­en hver dag, må man tæn­ke lidt kre­a­tivt. Er der f. eks. mu­lig­hed for at skub­be ar­bejds­ti­den, så man slip­per for myl­dre­tid­stra­fik­ken? • Chri­sti­na Se­derq­vist er 40 år, for­fat­ter, ko­mi­ker og fored­rags­hol­der. Kendt fra se­ri­en ’ Skrå­plan’, som hun la­ve­de med Linda P. Hun er mor til to og er for ny­lig flyt­tet på lan­det med børn, kæ­re­ste og en min­dre dy­re­park. • I næ­ste uge skri­ves klum­men af Mi­chel­le Hvi­id Og der er og­så det med det so­ci­a­le... Hvor­dan kan man und­væ­re det pul­se­ren­de caféliv, til for­del for bøn­der i stor­blom­stre­de ga­ma­s­cher, Clog­gs og as­sy­me­tri­ske kort­hårs­fri­su­rer i kon­tra­ste­ren­de pang­far­ver? Det er fair at tæn­ke. Jeg gjor­de det sam­me. Og jeg vil si­ge, at her er man­ge lig­he­der med Ama­ger. Her er man­ge sol­cen­tre, og de un­ge mænd bæ­rer Kø­ge- ka­lot­ten med sam­me stolt­hed, som min søn bæ­rer sit Ama­ger- fod­spor ( en art ul­tra­kort ha­ne­kam). Men her er så og­så man­ge, der, som jeg selv er ta­get her­ud for at re­a­li­se­re sig selv. Og det er en per­fekt kombi. Li­ge­som på Fre­de­riks­berg har vi og­så yo­ga, spelt og bi­o­dy­na­mik på højt plan. Men her in­te­gre­res det med den dej­ligt jord­bund­ne at­ti­tu­de og ro­en fra dem, der har bo­et her i ge­ne­ra­tio­ner. Der­for får det he­le en min­dre selv­høj­ti­de­lig og sel­vi­s­ce­ne­sæt­ten­de klang. Her le­ver man ’ mind- fuldt’, for­di det fø­les rig­tigt. Træn­ger man til at flas­he sin nye Vibs­kov- ba­by­bæ­res­lyn­ge, er man nødt til at tril­le til ho­ved­sta­den, hvor de rig­tigt tren­dy caféer fin­des. For dem kan Stevns ik­ke by­de på. De go­de spi­se­ste­der der­i­mod, med lo­ka­le øko­lo­gi­ske råva­rer og kær­lig­hed til mad­lav­nin­gen – dem har vi mas­ser af. Er man sta­dig loren ved ud­sig­ten til den nye om­gangskreds, er der jo og­så mu­lig­he­den for at ta­ge ven­ner og fa­mi­lie med her­ud. Jeg hu­sker 90er­ne, hvor bo­lig­mar­ke­det i Kø­ben­havn var helt håb­løst for folk med al­min­de­li­ge ind­tæg­ter. Den­gang flyt­te­de he­le ven­ne­kred­se på lan­det og over­tog på det nær­me­ste små lands­by­er. Jeg hav­de f. eks. be­kend­te, der ar­bej­de­de på en fa­brik i Karl­slun­de. På et tids­punkt flyt­te­de sto­re de­le af me­d­ar­bej­der­sta­ben til den sam­me by på Lol­land, og så skif­te­des de el­lers til at kø­re ind mod by­en hver mor­gen og hyg­ge­de sig un­der­vejs i bi­len med mor­gen­mad og kaf­fe. Der er så man­ge ste­der i Dan­mark, hvor man sta­dig kan få bå­de na­tur og nær­hed til stor­by­er­ne, med en mini­mal trans­port­tid. Løft blik­ket. Det er sim­pelt­hen for sinds­sygt ik­ke at ud­nyt­te den mu­lig­hed. Med lidt kre­a­tiv tænk­ning og et åbent sind kan man få hu­se i høj kva­li­tet og med oce­a­ner af plads for 1,5 mio. kr. En­ten helt ude på Lars Tynd­skids mar­ker, el­ler i de min­dre by­er, hvor man får na­bo­er, tog­sta­tio­ner og ind­købs­mu­lig­he­der med i kø­bet. Og det bed­ste er, at I er me­re end vel­kom­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.