En stewardesse

BAG FACADEN

Ole Hall

Jesper Kongskov Personalet hos Ryanair skulle ikke bare tåle overfusninger fra vrede kunder. De måtte også sluge striben af sparetiltag, som O’Leary og den øvrige direktion besluttede i hovedkvarteret i Dublin. Et af dem kom i 2004. Ryanair havde indtil da ellers klaret sig over forventning på børsmarkedet med store kurshop som følge af høje vækstrater og solide overskud. Men selskabet kunne i et enkelt kvartal ikke leve op til investorernes forventning til profi tten.

Aktiekursen dykkede med mere end 30 procent, da Ryanair fremlagde sine eft er aktiemarkedets vurdering skuff ende tal. Profi tten lød ellers på over 1,5 mia. kr. det år. Men aktionærerne var alligevel tvivlende. For at sikre Ryanair en så høj overskudsgrad som muligt svingede O’Leary sparekniven endnu engang og fandt nye steder at skære omkostninger bort. Han meddelte de ansatte på fl yene, at de ikke kunne nyde gratis kaff e, Stift et i 1985 af Tony Ryan og har hovedsæde i Dublin. Europas største fl yselskab, beskæft iger cirka 10.000 medarbejdere og venter at transportere ca 100 mio. passagerer i år. Opererer i ca 30 europæiske luft havne og har en fl åde på fl ere end 300 fl y af ty pen Airbus 737- 800. te og vand på fl yet længere, da det pålagde selskabet for store udgifter. Fremover måtte man selv medbringe vandfl asker og kaff epulver, hvis man forudså, at man blev tørstig under fl yveturen. Kort eft er fi k O’Leary endnu en idé: Nu måtte de ansatte ikke længere bruge ovnene om bord til at opvarme egen medbragt mad. Dette kunne medføre ekstra omkostninger til rengøring.

Ryanair- bosserne spejdede eft er fl ere overfl ødige omkostninger, og blikket faldt på medarbejdernes sygefravær. De ansattes sygedage var også blevet en unødvendig stor omkostning for Ryanair, lød det fra ledelsen. David O’Brien, daværende head of operations, udsendte et memo til alle Ryanair- ansatte, som havde været fraværende i fem dage eller mere i løbet af de seneste 12 måneder. Heri fortalte han, at fl ere end 10.000 arbejdsdage var blevet tabt for Ryanair på grund af ansattes fravær, hvilket ifølge O’Brien svarede til syv fl y uden besætning i et helt år. Ryanair- chefen fastslog, at en så høj frekvens af fravær betød, at andre måtte arbejde ekstra. Alt fravær ville i fremtiden blive monitoreret tæt, og der var brug for ’ dramatiske og vedvarende forbedringer’ i fremmødet, lød det fra O’Brien. Yderligere fi k de ansatte besked på at bekræft e, at de havde modtaget hans memo og samtidig give deres chef en skrift lig forklaring på, hvad de ville gøre for at undgå yderligere fravær fremover.

De nye sparetiltag og presset for at undgå sygedage kom oven i de i forvejen udfordrende vilkår, som Ryanair bød sit kabinepersonale. Omsatte i 2014 for godt 35 milliarder kroner og tjente cirka 3,9 milliarder kroner eft er skat. Begyndte at fl yve fra Københavns Luft havn i marts i år. Venter ved årets udgang at have 12 ruter fra København. Ryanairs afvisning af danske overenskomster har vækket fagbevægelsen til kamp i Grundlønnen var lav for stewardesser og stewarder, da de i stedet skulle tjene en stor del af deres løn som provision ved at sælge mad, drinks, lotterikuponer, dutyfree og underholdning om bord på fl yet. I 2002 oplyste O’Leary, at omtrent 80 procent af den samlede udbetaling til stewarder og stewardesser kom fra bonus og provision. Denne fordeling ændrede sig eft er alt at dømme en del over årene. Uanset hvad betød modellen, at der var stor forskel på de ansattes løn fra den ene måned til den anden.

Betal for uniform og opsigelse

Man måtte som Ryanair- ansat også indstille sig på, at sikkerheden i ansættelsen var begrænset. Cirka 60 til 70 procent af kabinepersonalet blev ikke hyret direkte af Ryanair, men var derimod ansat af bemandingsselskaber, som lejede arbejdskraft en ud til Ryanair.

En kontrakt fra et af de helt store selskaber, Crewlink, fra 2012 viser, hvad man som Ryanair- stewardesse måtte gå med til. En af dem, der underskrev sådan en kontrakt, var italienske Alessandra Cocca, der forlod sit job som butiksansat i Italien, da hun var blevet fristet af Arbejdsretten, hvor parterne møder hinanden på tirsdag. I Københavns Kommune må de ansatte ikke fl yve med Ryanair i arbejdstiden. Kommunerne Albertslund, Hvidovre, Ballerup, Tårnby, Ringsted, Roskilde, Ishøj og Brøndby vil ligeledes indføre krav om, at billetter fremover kun må købes hos fl yselskaber med dansk overenskomst. en jobannonce, som lokkede med en tilværelse som stewardesse. Det fortryder hun i dag. Da Alessandra Cocca fi k jobbet, blev hun bedt om at underskrive en kontrakt, som gav hende markant ringere vilkår end i de gamle, traditionelle fl yselskaber.

Ifølge kontrakten havde Cocca mellem nul og to ugers opsigelsesvarsel, afh ængigt af hvor længe hun havde været ansat. De første 12 måneder var prøvetid. Hvis hun selv sagde op inden for de første 15 måneder, skulle hun betale et administrationsgebyr på 200 euro.

Cocca skulle arbejde ud fra luft - havnen i Rygge i Norge, men kunne uden varsel og kompensation fl yttes til en hvilken som helst anden af Ryanairs baser. Da hun arbejdede på et irsk registreret fl y, var der ifølge kontrakten tale om en irsk ansættelse, og ansættelsesforholdet var derfor underlagt irsk lovgivning. Lønnen var 16,20 euro ( 120 kroner) per bloktime – det vil sige den tid, fl yet reelt var i luft en. I beløbet var indeholdt uspecifi cerede tillæg for opgaver før og eft er fl yvning, arbejde på søn- og helligdage samt forplejning.

Var hun syg i tre dage eller mere,

SØNDAG 17. MAJ 2015 havde hun pligt til for egen regning at indhente og fremvise en lægeerklæring. Crewlink havde for egen regning ret til at kræve hende undersøgt af en anden læge. I givet fald skulle lægen rapportere til Crewlink om Coccas sundhedstilstand, og Crewlink havde ret til at opbevare disse data. Ikke bare luft havnenes sikkerhedspersonale, men også Ryanair havde ret til til hver en tid at kunne undersøge hendes taske og personlige ejendele, medbragt under arbejde. Cocca skulle selv fi nansiere ID- kort til luft havne og skulle desuden betale 30 euro om måneden for uniformen i det første år.

Grundet mindre fl ytrafi k om vinteren kunne Ryanair og Crewlink sende Cocca på ubetalt orlov fi re uger om året. Kontrakten gav hende ret til fi re ugers ferie, hvor hun ville få udbetalt 60 euro dagligt. Dog havde arbejdsgiveren ret til at afl yse allerede godkendt ferie uden varsel, og Cocca måtte hereft er ændre sine ferieplaner. Ifølge kontrakten havde Cocca desuden pligt til uden betaling at stå til rådighed et uspecifi ceret antal dage om året på en måde, så hun kunne møde på arbejde inden for en time.

Fyret for at være ’ for fl ink’

Cocca fortæller i dag, at hun og andre af Ryanairs stewardesser boede sammen i delelejligheder, og at det ikke var unormalt, at Ryanair- stewardesser i perioder måtte sove på samme værelser, fordi

olha@ berlingske. dk

jkon@ berlingske. dk Tirsdag skal Ryanair i Arbejdsretten for at forsvare de ansattes forhold . Foto: Thomas Lekfeldt