’’

BT - - NYHEDER -

Poul- Erik Ras­mus­sen, tid­li­ge­re bør­ne­hjem­s­dreng

Maria Ryt­ter, hi­sto­ri­ker og for­fat­ter til ’ God­havns­rap­por­ten’, der i 2011 do­ku­men­te­re­de over­gre­be­ne på dren­ge­hjem­met, kal­der det ’ hjer­teskæ­ren­de’, at det ik­ke er lyk­ke­des at få en und­skyld­ning:

» Det er jo ik­ke mi­ni­ste­ren, der per­son­ligt skal und­skyl­de. Mi­ni­ste­ren skal und­skyl­de på veg­ne af de snart 100 år gam­le myn­dig­he­der, der skul­le ha­ve pas­set på bør­ne­ne. Det er et gen­nem­gå­en­de bræn­den­de øn­ske hos bør­ne­hjems­børn, at man an­er­ken­der dem og ser, hvad der er sket for dem. At man by­der dem vel­kom­men til­ba­ge i sam­fun­det. Det er man­ge hund­re­de, hvis ik­ke tu­sin­der men­ne­sker, som går rundt med det øn­ske, og God­havns­dren­ge­ne ta­ler på veg­ne af dem, « si­ger hun.

’ Et nyt over­greb’

Lis­beth Zor­nig Andersen, selv tid­li­ge­re an­bragt, kald­te i sin tid som for­mand for Bør­ne­rå­det den mang­len­de und­skyld­ning for ’ et nyt over­greb’. Den kri­tik fast­hol­der hun.

» Sta­ten gik den­gang langt ud over, hvad der var lov­ligt og moralsk i or­den, og det må man und­skyl­de for. Jeg ved per­son­ligt og fra dem, der har følt sig for­kert be­hand­let af sam­fun­det, at det er så fru­stre­ren­de og kan for­føl­ge en he­le li­vet, at man har væ­ret of­fer for så­dan et an­sigts­løst væ­sen, der har be­stemt ens skæb­ne. Det er det, vi ser i God­havns­sa­gen: At dis­se mænd, der er langt op­pe i åre­ne, al­drig har kun­net slip­pe det. De vil ha­ve en an­er­ken­del­se af, at det er sket for dem, « si­ger Lis­beth Zor­nig Andersen.

For uden­for­stå­en­de kan det in­der­li­ge øn­ske om en und­skyld­ning vir­ke ufor­stå­e­ligt. For hvil­ken for­skel gør simp­le ord 40 el­ler 50 år ef­ter?

Lær af for­ti­den

Men en of­fi­ci­el und­skyld­ning kan ha­ve en enorm be­tyd­ning, si­ger lek­tor i re­to­rik ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Lisa Vil­lad­sen, som har for­sket i stats­li­ge und­skyld­nin­ger på in­ter­na­tio­nalt plan:

» Rent men­ne­ske­ligt har man of­te ten­dens til at ven­de det in­dad, hvis man bli­ver ud­sat for et over­greb. En und­skyld­ning æn­drer på styr­ke­for­hol­det mel­lem par­ter­ne og gør of­ret li­ge­vær­digt igen, « si­ger hun.

I God­havns­sa­gen og en ’ und­skyld­nings­pro­ces’ lig­ger des­u­den, me­ner Lisa Vil­lad­sen, en rig chan­ce for at læ­re af for­ti­den:

» Al­le­re­de den­gang var be­hand­lin­gen af dren­ge­ne på God­havn jo ulov­lig på fle­re pa­ra­me­tre. Men det fik lov at ske. Det pe­ger på en vis dob­belt­moral: at man så gen­nem fin­gre med mis­bru­get, net­op for­di det var an­brag­te bør­ne­hjems­børn. En und­skyld­ning vil tvin­ge os til som sam­fund at over­ve­je vo­res syn på an­brag­te børn i dag, « si­ger hun.

Glemt af sy­ste­met

So­ci­al­mi­ni­ster Ma­nu Sa­re­en ( R) øn­sker ik­ke at med­vir­ke i et in­ter­view, men har frem­sendt en tid­li­ge­re kom­men­tar om sa­gen på skrift:

’ Det er på al­le må­der en me­get ulyk­ke­lig sag. Jeg sy­nes ik­ke, at de for­hold, som God­havns­dren­ge­ne le­ve­de un­der, var i or­den. Nu har ret­ten af­gjort, at sa­gen er for­æl­det og der­for af­slut­tet, men det æn­drer ik­ke på, at sa­gens ho­ved­per­so­ner har min dy­be­ste med­fø­lel­se’.

Med med­fø­lel­se og be­kla­gel­se nyt­ter in­tet, si­ger God­havns­dren­ge­nes for­mand Poul- Erik Ras­mus­sen:

» Jeg har hørt fra fle­re mi­ni­stre, at det er synd for os. Der var og­så en af mi­ni­stre­ne, der sag­de, at vi ik­ke kan und­skyl­de over for men­ne­sker, der ik­ke le­ver me­re. Men så har de mis­for­stå­et vo­res ær­in­de. Vi er ik­ke på hævn­togt ef­ter de læ­re­re, der mis­hand­le­de os. Det var sy­ste­met, der glem­te at hol­de øje med os. Mi­ni­ste­ren kan stil­le sig op og si­ge: ’ Det er rig­tigt, hvad I si­ger, sta­ten svig­te­de jer, I var no­get værd’. Jeg tror, den und­skyld­ning vil­le gi­ve man­ge fred i sin­det. «

Vi fik al­drig no­gen kær­lig­hed. End ik­ke et knus, når vi græd

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.