Ove Han­sen / 60 år På God­havn: 1966- 1971 ’’ Han luk­ke­de dø­ren bag os, og så gik han fuld­stæn­dig amok

BT - - NYHEDER -

» Jeg blev mod­ta­get på God­havn af for­stan­de­ren. Han så me­get flink ud, og det syn­tes mi­ne for­æl­dre og­så. Han sag­de: » Her skal Ove nok få det godt « . Der gik ik­ke en uge, før jeg fik min før­ste fla­de øre­tæ­ve af for­stan­de­ren. Jeg var jo ban­ge for sove det nye sted og sav­ne­de dem der­hjem­me. Og så lå jeg og græd om nat­ten i mør­ket. Vag­ten hav­de sagt, at jeg skul­le tie stil­le, men jeg kun­ne ik­ke hol­de op. Da­gen ef­ter blev jeg kaldt ned til for­stan­de­ren. » Her græ­der man ik­ke, « sag­de han, og så sva­re­de jeg igen: » Ja­men, det gør jeg alt­så. « Da fik jeg den før­ste lus­sing.

Jeg kom derop, for­di jeg ik­ke kun­ne gå på al­min­de­li­ge sko­ler i Kø­ben­havn. Jeg var må­ske lidt umu­lig og pjæk­ke­de. Det var Bør­ne­vær­net, der be­stem­te det, men mi­ne for­æl­dre tro­e­de og­så, at det var det bed­ste. Jeg var 11 år og slap først der­fra, da jeg var 16.

Jeg hav­de prø­vet at få en lus­sing i sko­len før, men det var an­der­le­des på God­havn. Der var re­gu­læ­re tæsk. Hvis man var lidt umu­lig, så fik man de der pil­ler for at fal­de til ro. Jeg fik al­drig at vi­de, hvad det var for no­get me­di­cin. Jeg kan ba­re hu­ske, at ham læ­gen godt kun­ne li­de at pil­le. Han var psy­ki­a­ter, så det var svært at for­stå, at han he­le ti­den skul­le stik­ke en fin­ger op i ens en­de­tarm.

Når man stak af, fik man ek­stra man­ge klø. Jeg kan hu­ske en epi­so­de, hvor jeg hav­de væ­ret væk i ot­te da­ge. Jeg var ta­get ind til min mor­mor og mor­far i Kø­ben­havn. Da jeg kom til­ba­ge igen, blev jeg sendt ind til for­stan­der Bek. Han luk­ke­de dø­ren bag os, og så gik han fuld­stæn­dig amok. Han slog og skub­be­de, så jeg røg ind i dø­re og dør­kar­me. Da han var fær­dig, hav­de jeg mær­ker overalt i ho­ve­d­et og på krop­pen. Så blev jeg sendt op på sy­ge­stu­en, hvor jeg skul­le bli­ve lig­gen­de, ind­til de blå mær­ker var for­s­vun­det. In­gen måt­te se det.

I dag vil vi ba­re ha­ve myn­dig­he­der­ne til at ind­se og in­drøm­me, at det dér vir­ke­lig er fo­re­gå­et. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.