Hi­sto­rie Vi­dun­de­ret blev e

Vandtæt­te fa­cts om Lil­le­bælts­bro­en Lil­le­bælts­bro­en dan­ne­de præ­ce­dens for en lind - og v

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son suss@ bt. dk

JU­BILÆUM

’ En hi­sto­risk dag. Dens li­ge fin­des ik­ke,’ skrev Mid­del­fart So­ci­al­De­mo­krat. Og fort­sæt­tel­sen var ik­ke min­dre stor­la­den.

’ Vo­res sto­re na­tio­na­le min­de­da­ge bleg­ner i ly­set fra det gi­gan­ti­ske sølvgl­in­sen­de jern­spind, der nu spæn­der fra bred til bred og gør to sto­re lands­de­le til ét. End ik­ke i Na­ziland på en stør­re af­g­ud­s­dyr­kel­ses­dag kun­ne man ar­ran­ge­re det bed­re el­ler flot­te­re. En mær­ke­dag i Dan­marks ri­ges og det dan­ske folks hi­sto­rie.’

I dag - 80 år se­ne­re - æn­ser man den knap. I dag er den for de fle­ste af os blot en flyg­tig plet i ven­stre øjen­krog, når vi i bil drø­ner over Fyn på vej mod Jyl­land. Men den 14. maj 1935 var den en milepæl i lan­dets hi­sto­rie. Dén dag hvor to lands­de­le blev til én. Hvor Lil­le­bælts­bro­en skul­le ind­vies.

Men en min­dre syn­lig milepæl var og­så en del af det stor­slå­e­de pro­jekt. Nem­lig ind­fø­rel­sen af bil­af­gif­ter. Som ba­ne­de vej­en for at for­vand­le de fi­re­hju­le­de til en af de stør­ste pen­ge­ma­ski­ner.

Det var især to ting, der sat­te skub i det sto­re bro­byg­ge­ri mel­lem de to lands­de­le. Dels gen­for­e­nin­gen i 1920, dels stig­nin­gen i den mo­to­ri­se­re­de tra­fik.

Pro­jek­tet om en bro mel­lem Jyl­land og Fyn hav­de væ­ret en luf­tig idé li­ge si­den 1872, hvor der blev ind­sat en jer­n­ba­ne­fær­ge mel­lem de to lands­de­le. Men pro­jek­tet var for dyrt og blev skrot­tet.

Med gen­for­e­nin­gen i 1920 øge­des tra­fik­ken mel­lem Søn­derjyl­land og Fyn i en så­dan grad, at det blev pres­se­ren­de igen at ta­ge spørgs­må­let op. Jer­n­ba­ne­fær­gen sat­te sim­pelt­hen for stor en prop i en fly­den­de tra­fik mel­lem de to lands­de­le. Så i 1924 lyk­ke­des det en­de­lig at få loven ved­ta­get. En lov om en dob­beltspo­ret jer­n­ba­ne­bro.

Bil- eks­plo­sion

Men - li­ge­som det of­test er til­fæl­det i dag - over­ha­le­de tek­no­lo­gi­en vir­ke­lig­he­den. I 1924 var der iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik to­talt 47.783 au­to­mo­bi­ler i he­le lan­det. Tre år se­ne­re var tal­let op­pe på 75.594. Og tra­fik­ken over Lil­le­bælt for­tal­te sam­me hi­sto­rie. I 1923 blev 27.087 bi­ler frag­tet over bæl­tet med fær­gen. I 1926 hed tal­let 64.992 bi­ler. I 1934 var tal­let ste­get til he­le 200.000.

Så in­den før­ste spa­destik over­ho­ve­det blev ta­get i de­cem­ber 1925, var bro­pro­jek­tet ude af trit med vir­ke­lig­he­den og dens be­hov. En til­lægs­lov blev ved­ta­get. Nu skul­le broen bå­de væ­re til jer­n­ba­nen og til au­to­mo­bi­ler. Samt gå­en­de og cyk­li­ster.

Men ud­vi­del­sen af broen var langt­fra gra­tis. Om­kring 7,5 mio. kr. - 265 mio. om­reg­net til nu­tids­kro­ner - ek­stra. Det måt­te de, der blev til­go­de­set af bro- ud­vi­del­sen, be­ta­le. Bi­li­ster­ne.

Hvor man for­sig­tigt var be­gyndt med ind­fø­rel­sen af en af­gift for at kø­re på ve­je­ne helt til­ba­ge i 1910, blev bi­ler­ne nu på­lagt en år­lig re­gi­stre­rings­af­gift samt en ben­zin­skat på 7 øre - om­reg­net sva­ren­de til to kr. - hvoraf den ene øre skul­le gå til at fi­nan­si­e­re Lil­le­bælts­bro­en.

Trods den skjul­te ’ broskat’ kald­te man­ge den kom­men­de bro for ’ au­to­mo­bil­bi­li­ster­nes drøm’. For skat­ten var vand ved si­den af, hvad det ko­ste­de at kom­me over med fær­gen. Mel­lem tre og ot­te kro­ner - sva­ren­de til mel­lem 113 til 300 kr. - måt­te bi­li­ster­ne slip­pe for en en­kelt­bil­let. Og det vel at mær­ke på en tid, hvor uge­løn­nen for en fag­lært ar­bej­der var på un­der 80 kr.

I 1928 bud­get­te­re­de sta­ten med en ind­tægt på 27 mio. kr. i ’ broskat’. Den re­el­le ind­tægt var ved årets af­slut­ning 36 mio. kr. Og blot to år se­ne­re vok­set til 50 mio. kr. Alt­så langt over de 42 mio. kr., he­le Lil­le­bælts­bro­en vil­le ko­ste.

Brofjendt­ligt far­vand

Selv­om Lil­le­bælt på sit smal­le­ste sted kun er 712 m, var der sto­re ud­for­drin­ger for­bun­det med kon­struk­tio­nen af en bro. Ik­ke ale­ne skul­le der ta­ges høj­de for stej­le un­der­søi­ske skræn­ter på især Fyns­si­den, må­lin­ger vi­ste og­så, at den of­te kraf­ti­ge strøm i bæl­tet på blot en halv ti­me kun­ne skif­te fra nord til syd.

» At byg­ge bro­pil­ler i Lil­le­bælt var no­get nær på græn­sen af ti­dens tek­ni­ske kun­nen. Lil­le­bælt er et af de far­van­de i ver­den, som mest har ka­rak­ter af åbent hav p. g. a. strøm­mens plud­se­lig­hed, om­skif­te­lig­hed og styr­ke. Jeg ken­der ik­ke no­get far­vand, som er me­re brofjendt­ligt, « for­tal­te in­ge­ni­ør og pro­fes­sor An­ker En­ge­lund, som pro­jek­te­re­de Lil­le­bælts­bro­en, si­den­hen.

Det ind­le­den­de ar­bej­de med bro­byg­ge­ri­et be­gynd­te som nævnt al­le­re­de i vin­te­r­en 1925. Og i en tid med stor ar­bejds­løs­hed - 14 pct. i 1930, to år se­ne­re 32 pct. - val­far­te­de le­di­ge fra he­le lan­det til byg­ge­plad­ser­ne på Fyn og i Jyl­land. Til fods el­ler på cy­kel. Men de fle­ste måt­te gå tom­hæn­de­de hjem. Bru­gen af mo­der­ne ma­ski­ner be­tød nem­lig, at he­le det om­fat­ten­de byg­ge­pro­jekt kun kræ­ve­de om­kring 500 mand.

Bro­bis­ser, blev de kaldt. Og de ar­bej­de­de hårdt og i døgn­drift for at få broen klar til ti­den.

Al­le­re­de i for­å­ret 1929 stød­te pro­jek­tet på for­hin­drin­ger. Ik­ke på bun­den af bæl­tet, men fra ar­bej­der­ne. De gik for 98 øre i ti­men, 30 pct. un­der, hvad fa­briks­ar­bej­de­re i sam­me om­rå­de fik. I knap et år strej­ke­de de, før en ny overenskomst blev ind­gå­et, nu med en ti­me­løn på 1,05 kr.

Det var der­for først i au­gust 1930, at ar­bej­det kun­ne på­be­gyn­des på det, der var det helt sto­re, ba­ne­bry­den­de ele­ment. Nem­lig sæn­ke­kas­ser, det var mu­ligt at ar­bej­de i uden brug af try­kluft­kam­re. 30 m un­der van­d­over­fla­den. ele­va­torskakt og et luft­rør.

Der blev ar­bej­det i døgn­drift un­der van­det. Tre hold af ot­te ti­mer, som ud­gra­ve­de jord og ler og der­næst fyld­te ar­bejds­kam­me­ret med be­ton. Et ben­hårdt ar­bej­de iføl­ge en af ar­bej­der­ne i sæn­ke­kas­ser­ne.

» Luf­ten var ik­ke god, for der lug­te­de af råd­ne mus­lin­ger. Tem­pe­ra­tu­ren var ens døg­net rundt, og var­men fik vi ved at ar­bej­de, Drev vi den af i ba­re to mi­nut­ter, frøs vi bit­ter­ligt. Når vi støb­te, sved­te be­to­nen. Vi kun­ne ik­ke spi­se no­get, og det ene­ste jeg kun­ne få ned, var kold te med suk­ker i, « som Gun­nar Andersen har for­talt om at ar­bej­de 30 me­ter un­der van­d­over­fla­den.

Når man ta­ger i be­tragt­ning, hvor ik­ke ek­si­ste­ren­de sik­ker­hed på ar­bejds­plad­sen var den­gang, er det et un­der, at det ti år lan­ge pro­jekt kun ko­ste­de to liv.

Fik knust ho­ve­d­et

SØN­DAG 17. MAJ 2015

Li­vet som det tog sig ud på den gam­le bro i 1935. Fo­to: Scan­pix

Mo­del af en af Lil­le­bælts­bro­ens pil­ler. Fo­to: In­du­stri­mu­se­et

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.