D

BT - - SØNDAG -

øren smæk­ker med et brag. Stil­he­den lar­mer. Se­kun­der for­in­den er der ble­vet råbt ord, som al­le­re­de er ved at bli­ve fortr­udt. Skæn­de­ri­et er slut. Men I er hver­ken nå­et til enig­hed el­ler har få­et mod­par­ten til at for­stå. Kan du nik­ke gen­ken­den­de til sce­na­ri­er som det­te? Skæn­de­ri­er og kon­fl ik­ter er uund­gå­e­li­ge, når man le­ver sam­men i et parforhold, men man kan fak­tisk godt bli­ve ’ god’ til at skæn­des. For­stå­et på den må­de, at man kan bli­ve god til at hånd­te­re kon­fl ik­ter­ne og på sigt få et bed­re for­hold.

Det si­ger Ma­rion Thor­ning, der dri­ver en kon­su­lentvirk­som­hed og er ma­ster i kon­fl ik­t­mæg­ling.

Den ty­pi­ske fejl er, at vi i en kon­fl ikt oft e stræ­ber eft er at bli­ve eni­ge, me­ner hun.

» Må­let er fak­tisk ik­ke at nå til enig­hed. Som men­ne­sker er vi så for­skel­li­ge, at det er umu­ligt at væ­re eni­ge om alt, « si­ger Ma­rion Thor­ning, der står bag fl ere bø­ger og i øje­blik­ket er ak­tu­el med bo­gen ’ Mel­lem os – ABC til kon­fl ikt’.

» I ste­det hand­ler det om at for­stå den an­den og så fi nde en må­de at le­ve med for­skel­lig­he­der­ne på. «

Og iføl­ge Ma­rion Thor­ning op­står de fl este skæn­de­ri­er, net­op for­di vi ik­ke ser den an­dens be­hov og vær­di­er, for­di vi så ger­ne vil ha­ve dem til at mat­che vo­res eg­ne.

» De fl este kon­fl ik­ter bun­der i, at man ik­ke er eni­ge om, hvor me­get fæl­les­skab der skal væ­re. Hvor eni­ge skal vi væ­re, skal vi ha­ve sam­me hold­nin­ger og be­hov? Man kan ik­ke væ­re sik­ker på, at det, man selv sy­nes og har lyst til, sva­rer til det, ens part­ner har lyst til, « si­ger hun.

De bed­ste for­hold er dem, hvor par­ter­ne ac­cep­te­rer, at man er to for­skel­li­ge men­ne­sker med vidt for­skel­li­ge be­hov, me­ner kon­fl ik­t­mæg­le­ren. Dem, der gør alt, hvad de kan for at væ­re ens og eni­ge, byg­ger et øn­skeslot op, og det vil sand­syn­lig­vis bri­ste, si­ger hun.

Tri­ck­et er der­for at gi­ve plads til for­skel­li­ge be­hov, uden at grund­la­get skri­der. Man skal der­for un­der­sø­ge, hvad den an­den har brug for. Og så kan man pas­sen­de be­gyn­de med at kig­ge sig selv i spej­let, me­ner Ma­rion Thor­ning.

» Spørg dig selv: ’ Hvad har jeg lyst til? Hvor- dan sy­nes jeg, det skal væ­re?’ Vi har oft e en for­u­dind­ta­get fo­re­stil­ling om, hvad den an­den tæn­ker og me­ner, men i ste­det for at sky­de den an­den no­get i sko­en, skal man der­eft er spør­ge nys­ger­rigt ind til, hvad han el­ler hun kun­ne tæn­ke sig. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.