’ Jeg bli­ver ra­sen­de over dem, der hå­ner dan­ske­re og in­vi­te­rer fl ygt­nin­ge til lan­det’

BT - - WEEKEND - Si­mon Rie­del sir@ bt. dk

IN­TER­VIEW En per­son, der hav­de grund til at væ­re skuff et over mig, er... min far, for­di jeg som dreng var med til at smadre 24 ru­der i et for­ladt hus. Jeg næg­te­de at ha­ve gjort det i uge­vis, og det var et stort sam­ta­le­em­ne i vo­res lil­le by Sven­strup i Him­mer­land. En dag vil­le min med­ger­nings­mand, Her­luf, der var et års tid æl­dre og fra Je­hovas Vid­ner, ha­ve et mø­de med min far, som var sko­le­in­spek­tør og kir­ke­degn. Han kræ­ve­de, jeg var til ste­de. Han for­tal­te, at vi med pil og bue hav­de skudt ru­der­ne i styk­ker. Jeg skal love for, jeg var nervøs. Min far, som el­lers al­drig hav­de slå­et mig, gav mig en øre­fi gen, og Her­luf modt­og ti kro­ner. Det er mis­for­stå­et god­hed, når... man år eft er år, igen og igen, sen­der mil­li­ar­der af sted - li­ge lukt ned i kor­rup­te ulan­des statskas­ser. Af­g­ha­ni­stan er et ek­sem­pel på en af de kor­rup­te sta­ter, som får en mas­se pen­ge uden at skul­le gø­re re­de for, hvad de bru­ges til. Ulands­bi­stand går jeg ind for, men det skal væ­re pro­jek­ter, der sty­res ben­hårdt. Det er nai­ve og fak­ta- re­si­sten­te men­ne­sker... der tror, at al­le lan­de i ver­den vil ha­ve vo­res de­mo­kra­ti­ske sy­stem. Det så­kald­te ara­bi­ske for­år vi­ser, at i de lan­de, hvor man får de­mo­kra­ti, går der ik­ke læn­ge, så er der is­la­mis­me. I Egyp­ten har de nu et hær­sty­re, og igen­nem åre­ne har skift en­de se­ku­læ­re dik­ta­to­rer haft held med at hol­de is­la­mi­ster­ne stan­gen. De er end­da med ve­st­lig hjælp ble­vet væl­tet, og si­den er der kom­met is­la­mi­ster til. Jeg var de­ci­de­ret næ­rig, da... ik­ke for­di jeg vil pra­le, men pen­ge­ne sid­der løst på mig, når det gæl­der an­dre men­ne­sker. Jeg kø­ber ik­ke no­get til mig selv, kun tøj, når jeg er sam­men med min ko­ne. Hun ken­der mi­ne num­re, som al­le er alt for sto­re, und­ta­gen mi­ne sko. Jeg har man­ge uva­ner og la­ster, men næ­rig­hed er ik­ke en af dem. Det var en pin­lig om­gang, da jeg... mød­te frem til et læn­ge­re tv- in­ter­view med Lot­te Mejl­he­de i TV2, et som­merin­ter­view, og der tog jeg en af mi­ne smar­te, ori­gi­na­le hawai­iskjor­ter på, og det vi­ste sig at væ­re en for­kert dis­po­si­tion. Kvin­der kan ha­ve hvad som helst på, mænd må kun ha­ve jak­ke­sæt og slips. In­gen lyt­te­de til mi­ne ord, al eft erom­ta­le hand­le­de om min skjor­te. Jeg sov dår­ligt fl ere næt­ter i træk, da... jeg i seks- syv uger dø­je­de med dis­kuspro­laps - el­lers har jeg et be­un­drings­vær­digt godt sove­hjer­te. Jeg hand­le­de sær­de­les klogt, da... jeg i sin tid drop­pe­de te­o­lo­gi- stu­di­er­ne, og be­gynd­te på Dan­marks Jour­na­list­højsko­le. I te­o­lo­gi læ­ste jeg 2 ½ år fa­ge­ne græsk, he­bra­isk, kir­ke­hi­sto­rie - og fi lo­so­fi . Men blev ud­dan­net jour­na­list, jeg var på den­ne avis, BT, i 1980- 88, den­gang var der man­ge re­dak­tio­ner i Dan­mark. Jeg for­try­der me­get, at jeg ik­ke... be­hold­te min pragt­ful­de skån­ske øde­gård - med Si­mon­strupå­en i bag­ha­ven. Gen­nem­ført skør be­slut­ning at sæl­ge den. Fø­lel­ser­ne kan lø­be af med mig, når... jeg hø­rer den wa­li­si­ske bas­baryton Bryn Ter­fel syn­ge ’ Songs from the Bri­tish Is­les’. Den cd har jeg få­et af Mor­ten Mes­ser­s­ch­midt. Et tå­ge­horn, som får alt for me­get op­mærk­som­hed, er... den til en­hver tid sid­den­de che­fre­dak­tion på dag­bla­det Po­li­ti­ken. Det stam­mer til­ba­ge fra Hørups da­ge. De er vir­ke­lig pri­mi­ti­ve tå­ge­horn, har hold­nin­ger, der som re­gel er til ska­de for lan­det, men de er ut­ro­lig be­gej­stre­de for sig selv. De har al­tid valgt den let­te­ste vej sam­men med Ra­di­ka­le Ven­stre. De­res hold­nin­ger til ind­van­dre­re, hvor­dan vi skal til­pas­se os dem, er ba­re et ek­sem­pel. De har hyl­det for­fat­te­re som Rifb jerg, mens de al­tid har hå­net og lat­ter­lig­gjort krist­ne, In­dre Mis­sion og al­min­de­li­ge dan­ske­re. De­res ind­fl ydel­se er sta­dig enorm, i fol­ke­li­ge be­væ­gel­ser er de go­de til at sæt­te sig i spid­sen, og i lob­by­af­de­lin­gen. De er go­de til at væ­re med i mil­jøpro­jek­ter, hvor det gæl­der om at få

åb­net sta­tens kas­ser, og­så til egen for­del. Det at væ­re en livskunst­ner vil si­ge.. at man trods sor­ger og mod­gang sta­dig kan jub­le, hver gang for­å­ret kom­mer, og ’ den gu­le lø­ve­tand på Sjæl­lands grøft er gror...’ Jeg er me­get stolt af... mi­ne fem her­li­ge, mod­ne, hu­mo­ri­sti­ske, kre­a­ti­ve, selv­tæn­ken­de børn - de­res æg­te­fæl­ler og kæ­re­ster - samt af mi­ne fri­ske bør­ne­børn. Jeg er og­så stolt af, at Dansk Fol­ke­par­ti, som be­gynd­te fra nul, har gjort det væl­dig godt. At­trak­ti­ve kvin­der er ken­de­teg­net ved, ... hu­mor, kom­bi­ne­ret med in­ci­te­ren­de, spil­le­ven­de øj­ne af en­hver far­ve. Fo­rel­skel­se fi k mig til at ... hol­de op med først og frem­mest at tæn­ke på mig selv. Jeg mød­te min bri­ti­ske ko­ne Yvet­te i den bri­ti­ske ko­lo­ni Gibraltar i 1980, da jeg skrev en op­ga­ve om de­res op­ta­gel­se i EU. Jeg fi k et godt øje til hen­de, og eft er vi hav­de væ­ret hjem­me i nog­le må­ne­der, hver især, fl yt­te­de hun stort set ind med det sam­me hos mig i Faxe La­de­plads. Jeg bli­ver ra­sen­de ... over dem,... der hå­ner dan­ske­re og in­vi­te­rer fl ygt­nin­ge til lan­det. Dis­se men­ne­sker har få­et bildt sig selv og an­dre ind, at de er så al­ler­hel­ve­des go­de og hel­li­ge, selv­om de i vir­ke­lig­he­den ik­ke in­ter­es­se­rer sig for Dan­marks skæb­ne. Mil­li­o­ner af men­ne­sker sø­ger mod vo­res lil­le vel­færds­mør­hul og lan­de som Sve­ri­ge og Tys­kland, men det kan en­de som et klon­di­ke, for vi har ik­ke råd til man­ge fl ere på over­før­sels­ind­komst. Vi har al­le­re­de 700.000- 800.000. Be­mærk, at dis­se fl ygt­nin­ge åben­bart al­drig er så for­fulg­te, at de væl­ger at bo­sæt­te sig i Po­len, Bul­ga­ri­en el­ler Ru­mæ­ni­en, for der får de ik­ke mid­ler som her. Sve­ri­ge er på vej til no­get, der kom­mer til at lig­ne en øko­no­misk ka­ta­stro­fe med sin ind­van­drings­po­li­tik. Det go­de ved at væ­re Sø­ren Es­per­sen er... at min ko­ne og mi­ne børn si­ger, at de sy­nes, at jeg er fl ink, og at jeg tror, de me­ner det.

Det knap så go­de ved det er... når jeg frisk- fyr­ag­tigt og i en rap be­mærk­ning har sagt no­get, som nok får folk til at gri­ne, men som bag­eft er ly­der van­vit­tig dumt. Hvis ik­ke vi ta­ger fat nu... er Dan­mark om 20 år ... en EU- del­stat, hvor or­drer­ne kom­mer syd­fra, og hvor det dan­ske folk ik­ke læn­ge­re re­ge­rer Dan­mark. Jeg er ut­ro­lig dår­lig i... løn­for­hand­lin­ger. Jeg har al­drig bedt om at få en hø­je­re løn. Selv­om jeg har hørt, at kol­le­ger har for­hand­let sig op i løn og har væ­ret me­get bed­re løn­net end mig, har jeg væ­ret glad for det, jeg fi k. Det var en svær er­ken­del­se,... at jeg måt­te ind­se, at jeg ik­ke var uund­vær­lig. Jeg kun­ne alt­så godt und­væ­res som pres­se­chef for Dansk Fol­ke­par­ti, det vi­ste sig, at Sø­ren Søn­der­gaard var bed­re, og det var no­get af en bet. Den vær­ste tid i mit liv var, da... min kæ­re nevøs dat­ter på tre år dø­de. Det var gru­somt for os al­le­sam­men, og det ske­te helt uden var­sel. Hun sag­de, hun var træt og gik op og lag­de sig i sin seng, men våg­ne­de al­drig op. Jeg har væ­ret med til man­ge be­gra­vel­ser, og det er selv­føl­ge­lig al­drig sjovt, men den­ne her kan ik­ke be­skri­ves.

BLÅ BOG Sø­ren Es­per­sen ( født 20. juli 1953) er næst­for­mand i Dansk Fol­ke­par­ti, jour­na­list og for­fat­ter og har si­den 8. fe­bru­ar 2005 væ­ret med­lem af Fol­ke­tin­get for Dansk Fol­ke­par­ti. Var vær­neplig­tig i søvær­net og har i 19972005 væ­ret pres­se­chef for DF. Han bor i Køng på Sydsjæl­land og har fem børn sam­men med Yvet­te Kim Fay.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.