’’

BT - - SØNDAG -

Kia Holm­berg

» Hvis ik­ke jeg var kom­met i ple­je, hav­de jeg ik­ke kun­net væ­re sik­ker på, at jeg var ble­vet hen­tet eft er sko­le el­ler haft mad på bor­det, « si­ger Kia Holm­berg.

Der­for har Kia Holm­berg og­så al­tid set sin ple­je­mor Lo­ne Bund­gaard som sin an­den mor.

» Det har væ­ret svært ik­ke at se min bi­o­lo­gi­ske mor som al­le an­dre i klas­sen gjor­de. Men i dag er det helt na­tur­ligt for mig, for­di min bi­o­lo­gi­ske mor si­ger, det er bedst, at jeg bor hos min ple­je­mor, « si­ger Kia Holm­berg, der i dag ik­ke bæ­rer nag over for den mor, der var så af­hæn­gig af stoff er, at hun ik­ke for­må­e­de at væ­re mor.

» På et tids­punkt var jeg sur over, at min bi­o­lo­gi­ske mor ik­ke kun­ne ta­ge sig af mig, men jeg har til­gi­vet hen­de for det. Jeg bli­ver kun sur, når hun svig­ter i for­hold til aft aler om at ses, « si­ger Kia Holm­berg, der se­ne­st så mo­de­ren til sin kon­fi rma­tion i be­gyn­del­sen af den­ne må­ned.

En dug­frisk un­der­sø­gel­se fra SFI vi­ser, at børn og un­ge, der bor hos ple­je­fa­mi­li­er, tri­ves væ­sent­ligt bed­re end dem, der er an­bragt på in­sti­tu­tio­ner.

Al­li­ge­vel sen­der Dan­mark hvert an­det barn på in­sti­tu­tion. Og det er langt fl ere end Nor­ge, hvor kun hver fem­te barn en­der på en in­sti­tu- tion, mens det i Sve­ri­ge er un­der hvert tred­je barn.

Men pa­ra­doksalt nok er ple­je­fa­mi­li­er dog ik­ke nød­ven­dig­vis en bed­re løs­ning end in­sti­tu­tio­ner, for­kla­rer Sig­ne Fre­de­rik­sen, der har væ­ret med til at la­ve triv­sels­un­der­sø­gel­sen.

» Børn på in­sti­tu­tio­ner har en helt an­den pro­blemtyng­de end dem i ple­je­fa­mi­li­er. Nog­le børn har brug for de fa­ste ram­mer, der til­by­des ude på in­sti­tu­tio­ner­ne, mens an­dre godt kan kla­re, at sen­ge­ti­den er til for­hand­ling som i ple­je­fa­mi­li­er­ne. Så det er umu­ligt at si­ge, om ple­je­fa­mi­li­er er bed­re end in­sti­tu­tio­ner, « si­ger hun.

Et stort eks­pe­ri­ment

Fak­tisk ved vi ik­ke ret me­get om, om hvor­vidt an­brin­gel­se af børn over­ho­ve­det vir­ker. I hvert fald er om­rå­det me­get uud­for­sket, si­ger Frank Eb­sen, der er forsk­nings­le­der på In­sti­tut for So­ci­alt Ar­bej­de. I me­re end 100 år har vi brugt sam­me mo­del, hvor bør­ne­ne en­ten får hjælp i hjem­met, kom­mer på in­sti­tu­tion el­ler i ple­je­fa­mi­lie. Men re­elt ved vi kun me­get lidt om, hvor­dan det vil­le væ­re gå­et bør­ne­ne, hvis de ik­ke var ble­vet an­bragt.

» Kon­se­kven­sen er, at vi har et stort eks­pe­ri­ment kø­ren­de. Vi eks­pe­ri­men­te­rer sim­pelt­hen med nog­le af de al­ler­mest ud­sat­te i sam­fun­det. Vi gør, hvad der står i loven, men vi fi nder ik­ke ud af, om loven vir­ker, « si­ger Frank Eb­sen, der der har skre­vet afh and­ling om den før­ste sam­len­de an­brin­gel­ses­lov fra 1905.

For en må­ned si­den fi k Ea Kras­sels for­e­ning De An­brag­tes Vil­kår Bør­ne­hjælps­da­gens Lil­le­bror Pris for sit ar­bej­de for at få an­brag­te børn og un­ge til at tri­ves på li­ge fod med an­dre børn - og­så eft er de er ble­vet voks­ne. Da Ea Kras­sel selv blev an­bragt som barn, var der ik­ke no­gen, der for­kla­re­de hen­de, hvad der skul­le ske. Men hvis fl ere skal lyk­kes med at bry­de den so­ci­a­le arv, skal bør­ne­ne ind­dra­ges, me­ner hun,

» Det er vig­tigt, at man hø­rer og ser de børn, der er an­bragt. Og at man bli­ver bed­re til at ind­dra­ge dem i de­res egen sag. For­kla­re dem, hvad en kom­mu­ne og en sags­be­hand­ler er, så de bli­ver bed­re til at navi­ge­re i de­res egen sag. An­brag­te børn har fak­tisk øn­sker og ide­er til, hvad der er bedst for dem selv. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.