KÆ­RE MOR.

BT - - SØNDAG -

Det er læn­ge si­den, du er død. Al­li­ge­vel sid­der jeg nu og skri­ver til dig. For der er så man­ge ting, jeg al­drig fi k spurgt dig om. I dag ved jeg ik­ke, hvem min far er. El­ler hvor­for du gik fra mig og mi­ne sø­stre.

Men der er og­så man­ge ting, jeg al­drig fi k sagt til dig. Du dø­de jo så plud­se­ligt. I man­ge år var jeg sur på dig, ik­ke sur over min op­vækst, men sur over, at du dø­de fra mig og ik­ke holdt det, du lo­ve­de. At vi skul­le væ­re en rig­tig fa­mi­lie. Først som vok­sen har jeg for­stå­et, hvor­dan tin­ge­ne hang sam­men. Og nu har jeg til­gi­vet dig. For du kun­ne ik­ke gø­re for det.

Der­for skri­ver jeg til dig nu. Du har gjort mig og mi­ne sø­stre me­get ondt, men jeg vil ger­ne til­gi­ve dig.

Jeg glem­mer al­drig den søn­dag aft en for 20 år si­den. Jeg sad og spej­de­de ud ad vin­du­et, men du kom ik­ke. I fi re må­ne­der sad jeg der på bør­ne­hjem­met og ven­te­de på dig. Jeg tur­de ik­ke gå no­gen ste­der, for hvad nu hvis du kom og hen­te­de os, som du hav­de lo­vet? Vi skul­le jo kun væ­re på bør­ne­hjem­met i we­e­ken­den, men du var for­s­vun­det, og du hav­de ik­ke en­gang låst dø­ren til vo­res lej­lig­hed. In­gen vid­ste, hvor du var. Jeg var ni år den­gang. En­de­lig rin­ge­de du og sag­de, at du var gå­et på lan­de­vej­en som va­ga­bond.

Du drak. Jeg tror, du har druk­ket, si­den du som 16- årig blev smidt ud hjem­me­fra og måt­te kla­re dig selv. Du fi k tre små pi­ger med tre for­skel­li­ge mænd, men du var ale­ne med os, og hvor­dan skul­le du kun­ne kla­re det? Må­ske var det der­for, du fl yg­te­de. Må­ske så du in­gen an­den ud­vej. In­derst in­de tror jeg, at du al­drig selv tro­e­de på, at du kun­ne bli­ve en god mor. Men jeg tror, du øn­ske­de det.

I mi­ne sags­ak­ter står der, at vi i de før­ste seks år af mit liv bo­e­de på ni re­gi­stre­re­de adres­ser i Kor­sør, Skæls­kør, Gre­ve og om­egn. Jeg ved dog, at vi bo­e­de end­nu fl ere ste­der. I dag kan jeg se, at vi var en no­ma­de­fa­mi­lie. Den­gang sag­de du, at vi ba­re var på be­søg. Og vi kend­te jo ik­ke til an­det.

Da du blev gravid med min lil­le­sø­ster, fi k vi en lej­lig­hed. Det var før­ste

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.