Sól­run hol­der mig op­pe, når jeg er ne­de

BT - - SØNDAG - Sir@ bt. dk

Gik 125 km

Jeg var me­get ak­tiv som grøn spej­der, og jeg hav­de min egen pa­trul­je, der hed Gra­ner­ne. Et år var vi i Nor­ge helt ale­ne. Vi var og­så vil­de med at gå langt. Vi ind­før­te selv 125 km mær­ket. Det go­de ved at væ­re spej­der er alt: Det er fril­uft sliv, mo­tion, in­tel­lek­tu­el ud­for­dring, mor­se­al­fa­be­tet, kam­me­rat­skab og man læ­rer at ta­ge an­svar. Min søn Ber­gur er i dag i ho­ved­be­sty rel­sen for de Grøn­ne Spej­de­re.

3.

mig, at jeg kun­ne ik­ke, ef­ter at ha­ve væ­ret til spil fi­re gan­ge, kom­me hjem og si­ge, at jeg ik­ke gad spil­le trom­pet al­li­ge­vel.

Der var og­så lidt dra­ma i min barn­dom, jeg blev kørt ned to gan­ge og faldt ned på en jer­nkant og fik en flæn­ge. Ar­ret der­fra duk­ke­de op, ef­ter­hån­den som min fri­su­re flyt­te­de sig. Før­ste gang, jeg blev kørt ned, skul­le jeg til ba­ge­ren sam­men med en kam­me­rat. Han måt­te ik­ke kryd­se den sto­re vej, men jeg måt­te åben­bart ger­ne. Han stod og så til, da jeg blev kørt ned af en bil. Det var nu ik­ke no­get al­vor­ligt. An­den gang, jeg blev kørt ned, var for­di der kom en bil kø­ren­de for stærkt på vo­res vej. Jeg skul­le dog ik­ke på sy­ge­hu­set, det var først da jeg faldt ned på en jer­nkant på en sand­kas­se, at jeg måt­te på sy­ge­hu­set og sy­es. På bil­le­det er en fa­mi­lie­kom­sam­men med min far, mor, min fa­ster og hen­des mand og sto­re­sø­ster.

Si­mon Rie­del

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.