’’

BT - - SØNDAG - Bt. dk/ brev­kas­ser

skul­le tro, at den i den an­den en­de var uden for­bin­del­se og der­for skul­le rå­bes op). JEG BIL­DER MIG ik­ke ind, at man får en ho­ved­stad, hvor folk li­ster rundt på strøm­pe­so­k­ker og hvi­sker til hin­an­den, men jeg tror, der vil kom­me caféer og re­stau­ran­ter, hvor man re­k­la­me­rer med, at her er der in­gen støj­foru­re­ning. Og ik­ke mindst tror jeg, at un­ge ge­ne­ra­tio­ner vil spør­ge os an­dre: Hvor­dan kun­ne I hol­de ud at le­ve med al den larm den­gang? JA­JA, DET ER skam til­ladt at gri­ne ad min frem­tids­vi­sion. Det var der som sagt og­så man­ge, der gjor­de den­gang i 1998. det, men det for­tæl­ler jo en mas­se om, at jeg i mi­ne 20’ ere hel­ler ik­ke helt kun­ne pe­ge på, hvad jeg ger­ne vil­le. El­ler må­ske kun­ne jeg… men tur­de ik­ke. Jeg sy­nes, du skal gi­ve dig selv lov til at ud­for­ske mu­lig­he­der­ne. Må­ske kan din kæ­re­ste føl­ge med. Må­ske ik­ke. Må­ske ud­vik­ler du dig i en helt an­den ret­ning. Jeg selv be­væ­ge­de mig langt væk fra den kæ­re­ste, jeg bo­e­de sam­men med i 4 år. I dag er det ty­de­ligt for mig, hvor­for det ik­ke kun­ne bli­ve os to, selv­om han var sød. At væ­re væ­gels­in­det kan godt som­me ti­der hand­le om, at man ik­ke tør si­ge højt, hvad man in­derst in­de drøm­mer om. Desvær­re kom­mer man ik­ke vi­de­re, før man har nå­et sin er­ken­del­se af, hvad det ’ no­get’ er. Du skal tur­de hol­de op med at pres­se dig selv. Jeg tror ik­ke, du vil fi nde fred med at sæt­te dig ned med hæn­der­ne i skø­det .

Alt det bed­ste for frem­ti­den øn­sker An­net­te.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.