VAN­VID I NORD­KOREA

Hen­ret­ter mi­ni­stre og kid­nap­per fi lm­stjer­ner

BT - - VOORZIJDE PAGINA - Sus­an­ne Jo­hans­son suss@bt.dk

» Tak, for­di De kom­mer, ma­da­me Choi, « sag­de han smi­len­de til sku­e­spil­le­rin­den. » De må væ­re ud­mat­tet ef­ter rej­sen. Vel­kom­men. Jeg er Kim Jong- Il. «

Ud­mat­tet var ik­ke or­det. Hun var svim­mel. Be­ne­ne ryste­de un­der hen­de. He­le fun­da­men­tet un­der hen­de fak­tisk. Ef­ter seks da­ge på det uro­li­ge hav var krop­pen i op­rør. Men op­rø­ret i hen­des in­dre og ydre skyld­tes ik­ke kun rej­sen. Ma­da­me Choi, Syd­koreas stør­ste kvin­de­li­ge film­stjer­ne, var blev kid­nap­pet. Af den nord­kore­an­ske dik­ta­tor Kim Jong- Il.

Det er en ny bog ’ Film, frygt og pro­pa­gan­da’, der for­tæl­ler den bå­de skræm­men­de og fa­sci­ne­ren­de hi­sto­rie om Kim Jong-Il, der i sin tid som pro­pa­gan­da­mi­ni­ster valg­te at kid­nap­pe na­bo­lan­dets hot­te­ste stjer­ne­par, in­struk­tø­ren Shin Sang- Ok og hans eks- ko­ne, film­di­va­en Choi Eun- Hee. Han lag­de en sne­dig plan, der var en film vær­dig, lok­ke­de dem i bag­hold, be­dø­ve­de og kid­nap­pe­de dem.

Livs­vær­ket smul­dre­de

Hvor­for? For­di han kun­ne.

For hvad gør man, hvis ens livs­værk er ved at smul­dre? Alt går ned ad bak­ke? He­le ens ry og om­døm­me står på spil? Man prø­ver at red­de det. For en­hver pris.

Og i slut­nin­gen af 70er­ne gik det rig­tig skidt for Kim Jong- Il. Det kom­mu­ni­sti­ske Nord­koreas egen fil­min­du­stri var for ned­ad­gå­en­de, mens na­bo­lan­de­ne – ik­ke mindst ar­vefjen­den Ja­pan – hø­ste­de enorm an­er­ken­del­se og vandt in­ter­na­tio­na­le pri­ser. Kim Jong-Il kun­ne ik­ke ha­ve det. Ik­ke ale­ne gav det hans egen stolt­hed et knæk. Hans stjer­ne hos fa­de­ren, Nord­koreas ’ Sto­re Le­der’ Kim Il- Sung, var og­så da­len­de. No­get måt­te der gø­res.

Hi­sto­ri­en be­gyn­der læn­ge før den dag i ja­nu­ar 1978, hvor ma­da­me Choi kæm­pe­de med at fin­de fod­fæ­ste på kaj­en i hav­ne­by­en Nam­po. Den be­gyn­der med en lil­le dreng, der var be­sat af fik­tio­nens ver­den. På film.

Må­ske for­stå­e­ligt nok. For me­get i hans eget liv var byg­get på fik­tion.

Den of­fi­ci­el­le for­tæl­ling om hans fød­sel si­ger så­le­des, at den var vars­let af en sva­le. At han kom til ver­den i en hem­me­lig fri­heds­kæm­per­lejr på det hel­li­ge vulkan­b­jerg Pa­ek­tu. At et fryg­te­ligt uvejr stil­ne­de helt af på fød­sels­tids­punk­tet. At en dob­belt regn- bue for­kynd­te hans an­komst. Og at en ny stjer­ne blev skabt på him­len for at mar­ke­re den sto­re dag.

Or­ka­ner og ty­fo­ner

Vi­de­re for­tæl­ler den of­fi­ci­el­le bi­o­gra­fi, at han blot tre uger gam­mel kun­ne gå. At han i en al­der af ot­te uger kun­ne ta­le. Og at han tre år gam­mel – da ja­pa­ner­ne end­nu ik­ke var dre­vet ud af lan­det – mar­che­re­de hen til et kort over de ja­pan­ske øer, smur­te sort blæk på det, hvor­på vold­som­me ty­fo­ner og or­ka­ner ram­te Ja-

pan og ef­ter­lod enor­me ska­der og mas­ser af dø­de.

Og dét er alt­så kun den of­fi­ci­el­le beskri­vel­se af de før­ste tre år af hans liv.

Det var om­kring det­te tids­punkt – i 1945 – at rus­ser­ne in­va­de­re­de Korea fra nord­s­i­den, ame­ri­ka­ner­ne syd­fra og en mid­ler­ti­dig græn­se blev etab­le­ret.

Se­ne­re sam­me år blev Kim Il- Sung af rus­ser­ne ind­sat som le­der af den pro­viso­ri­ske fol­ke­ko­mité. I 1947 – da det stod fast, at en gen­for­e­ning mel­lem nord og syd var uto- pisk – dan­ne­des det nye land, Den De­mo­kra­ti­ske Fol­ke­re­pu­blik Korea, og Kim Il- Sung blev valgt som lan­dets pre­mi­er­mi­ni­ster.

To­tal in­dok­tri­ne­ring

Men ik­ke kun et nyt land blev skabt. Det blev og­så føds­len af et dik­ta­tur, af et land, som dan­ne­de en jer­n­ring om­kring sig, som for­bød al ve­st­lig kon­takt. Det var føds­len af en to­tal in­dok­tri­ne­ring af be­folk­nin­gen. Og ska­bel­sen af en my­tisk le­der, na­tio­nens al­mæg­ti­ge fa­der.

Og li­ge så urør­lig og ufejl­bar­lig som ’ Den Sto­re Le­der’ var, li­ge­så hans børn. Og ik­ke mindst den æld­ste søn, Kim Jong- Il.

Han var dog lang tid om at træ­de i ka­rak­ter. Blev – i luk­ke­de fora vel at mær­ke – be­teg­net som fa­mi­li­ens sor­te får og lidt af en de­ka­dent play­boy med hang til smart ve­st­ligt tøj, mo­tor­cyk­ler, hur­ti­ge bi­ler, dyr cog­nac og smuk­ke sku­e­spil­le­rin­der. Og så hans sy­ge­li­ge fa­sci­na­tion af film. Ve­st­li­ge film. For­bud­te film.

Hvor han helt fra barns­ben var fla­sket op med de ’ epi­ske’ nord­kore­an­ske vær­ker, som skul­le un­der­byg­ge sty­rets myter, løb han med sin umæt­te­li­ge film­sult snart tør for til­gæn­ge­li­ge vær­ker i Nord­koreas cen­tra­le film­di­stri­bu­tions­cen­ter. Og der­for op­ret­te­de han et sel­skab, der ad ulov­li­ge og to­talt for­bud­te ve­je kun­ne skaf­fe ham pirat­ko­pi­er af ve­st­li­ge film. ’ Res­sour­ce­o­pe­ra­tion Num­mer 100’ kald­te han sel­ska­bet, som end­te med at ha­ve 250 an­sat­te.

Pro­ce­du­ren – som alt­så var bun­du­lov­lig – gik ud på at ud­sty­re nord­kore­an­ske am­bas­sa­dø­rer i det me­ste af ver­den med pro­fes­sio­nelt ko­pi­e­rings- og ef­ter­syn­kro­ni­se­rings­ud­styr.

Blød po­r­no

Un­der på­skud af at vil­le ar­ran­ge­re en luk­ket vis­ning, lån­te am­bas­sa­dø­ren et ek­sem­plar af de nye ve­st­li­ge film, som der­næst blev ko­pi­e­ret. Der­på blev de som diplo­mat­post sendt vi­de­re til ho­ved­sta­den Py­on­gy­ang, hvor de blev over­sat og der­næst ef­ter­syn­kro­ni­se­ret – af pro­fes­sio­nel­le sku­e­spil­le­re – og til sidst alt­så sendt di­rek­te til Kim Jong-Il. Som i sin pri­va­te frem­vis­nings­al slug­te hver en de­tal­je. Og møj­som­me­ligt no­te­re­de sig, hvad der vir­ke­de og ik­ke vir­ke­de. Hva­den­ten det var et ja­pansk gangsterdrama el­ler en blød po­r­no­film.

Fo­to: Reu­ters

Fra fejrin­gen af Kim Jong- Ils 40 års ju­bilæum i sta­ten Nord­koreas tje­ne­ste. Her­un­der ses vulkan­b­jer­get Pa­ek­tu, hvor han iføl­ge den of­fi­ci­el­le bi­o­gra­fi blev født.

Fo­to fra bo­gen ’ Film, frygt og pro­pa­gan­da’

Gen­for­e­nings­fe­sten i marts 1983, hvor Kim Jong- Il an­non­ce­re­de bryl­lup­pet mel­lem in­struk­tø­ren Shin Sang- Ok og hans eks- ko­ne, film­di­va­en Choi Eun- Hee.

Ca. 20 film la­ve­de det syd­kore­an­ske stjer­ne­par for Kim Jong- Il. Her en sce­ne fra fil­men ’ Salt’, som Choi Eun- Hee vandt en sku­e­spil­ler­pris for. Dog i Moskva.

Kim Jong- Ils ynd­lings­film var ’ Godzil­la’. Det var ham magt­på­lig­gen­de at la­ve sin egen nord­kore­an­ske ver­sion og med Shin Sang- Ok ved ro­ret lyk­ke­des det. ’ Pul­ga­s­a­ri’ hed den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.