Hi­sto­rie

BT - - KOREA -

Hol­lywood el­ske­de han dog hø­jest af alt. Eliza­beth Tay­l­or kun­ne han se igen og igen. Ja­mes Bond var hans ynd­lings­a­gent. Og så var han sy­ge­ligt be­sat af fil­men om Godzil­la, uhy­rer­nes kon­ge.

25 år gam­mel fik Kim Jon­gIl i 1967 en­de­lig chan­cen for at be­vi­se sit værd. Le­del­sen af det stats­li­ge Korea Film Stu­dio blev en tand for selv­stæn­dig og var der­med kom­met på kol­li­sions­kurs med Kim Il- Sung. Og nu mang­le­de der en stærk le­der, der med Kim Il- Sungs ord hav­de ’ mod til at på­ta­ge sig at le­de det­te stu­die til­ba­ge i den rig­ti­ge ret­ning i over­ens­stem­mel­se med par­tiets po­li­tik’.

Ob­liga­to­risk at gå i bif­fen

Net­op film spil­le­de en ek­stremt vig­tig rol­le. For det var gan­ske en­kelt ob­liga­to­risk for det nord­kore­an­ske folk at gå i bi­o­gra­fen. Og ef­ter­som en stor del af be­folk­nin­gen var uud­dan­ne­de bøn­der, som ukri­tisk slug­te, hvad de fik ser­ve­ret, kun­ne selv den mind­ste slin­ger i fil­mens bud­skab få ka­ta­stro­fa­le føl­ger.

Job­bet som kul­tur­di­rek­tør for pro­pa­gan­da- og agi­ta­tions­af­de­lin­gen var som skabt til Kim Jong- Il, der gik op i det med liv og sjæl, og som med sit enor­me ind­blik i fil­mens ver­den in­vol­ve­re­de sig i den mind­ste de­tal­je i den stats­li­ge pro­duk­tion. Han ud­vi­de­de stu­di­et, skab­te første­klas­ses for­hold for sin stab af film­folk og fik vendt lan­dets film­sku­de. Film på film un­der Kim Jong- Ils le­del­se le­ve­re­de va­ren. At ind­po­de fol­ket den ret­te tænk­ning.

Og grad­vist steg han i gra­der­ne hos sin far. Blev en po­ten­ti­el arv­ta­ger til po­sten som ’ Den Sto­re Le­der’.

Til grin

Men i mid­ten af 70er­ne be­gynd­te Nord­koreas kul­tu­rel­le an­sigt udadtil for al­vor at væ­re låst i sin egen tidslo­m­me. De få ud­læn­din­ge, der så lan­dets vær­ker, skreg af grin. Der mang­le­de ny­ska­bel­se. Hæ­der og ære. Der mang­le­de frisk blod!

Ar­vefjen­den Ja­pan hav­de – ik­ke mindst tak­ket væ­re in­struk­tø­ren Akira Ku­rosawa – op­nå­et et in­ter­na­tio­nalt ry og vandt pri­ser på de tre sto­re eu­ro­pæ­i­ske film­festi­va­ler i Can­nes, Ve­ne­dig og Ber­lin. Og at Kim Jong- Ils eg­ne sto­re hel­te fra Hol­lywood så­som Ste­ven Spi­el­berg og Ge­or­ge Lucas nævn­te net­op Ku­rosawa som de­res stør­ste in- spira­tion, var at gni­de end­nu me­re salt i hans åb­ne sår. Kim Jong- Ils pla­ner om at gri­be til dra­sti­ske mid­ler blev født.

Syd for den nord­kore­an­ske græn­se hav­de in­struk­tør Shin Sang- Ok og hans eks- ko­ne, film­di­va­en Choi Eun- Hee, væ­ret et el­sket og fe­te­ret par i år­ti­er. Hav­de skabt kas­sesuc­ce­ser i lan­ge ba­ner og væ­ret mo­der­ne for­bil­le­der for den syd­kore­an­ske be­folk­ning. Og selv­om de i mid­ten i 70er­ne var ble­vet skilt, blev de op­fat­tet som en urør­lig en­hed.

Det var ik­ke for­di, alt var fryd og gam­men i Syd­korea. Og­så her blæ­ste nye vin­de, og par­rets suc­ces­kur­ve var da­len­de.

Om Kim Jong- Il vid­ste det, gi­ves der ik­ke svar på. Men han sø­sat­te sin stor­sti­le­de kid­nap­nings­plan.

Via en mel­lem­mand fik han lok­ket film­stjer­nen Choi Eun- Hee til Hong­kong. Til et mø­de om et film­pro­jekt, man vil­le dis­ku­te­re med hen­de. Hun var ble­vet 47 år gam­mel. Job­be­ne hang ik­ke læn­ge­re på træ­er­ne.

Kid­nap­pet

11. ja­nu­ar 1978 drog hun af sted. Ef­ter et par da­ge med luksuriøs gæst­fri­hed blev hun plud­se­lig over­man­det og skub­bet ned i en lil­le mo­tor­båd. Fik en ind­sprøjt­ning og op­le­ve­de kun de kom­men­de da­ge glimt­vis, op­le­ve­de hvor­dan hun blev trans­por­te­ret vi­de­re til et stort fragtskib. En gang for­søg­te hun at sprin­ge ud, drøm­te om, at hun blev op­slugt af de frå­den­de bøl­ger. Vag­ter­ne greb hen­de og slæb­te hen­de til­ba­ge til ka­hyt­ten.

22. ja­nu­ar 1978 gav Kim Jong- Il hen­de hån­den. » Tak, for­di De kom­mer. «

En brik mang­le­de dog sta­dig. Kim Jong- Il hav­de til­sy­ne­la­den­de kal­ku­le­ret med, at Choi Eun- He­es eks- mand vil­le le­de ef­ter hen­de. Og det gjor­de han. Af fle­re om­gan­ge. Men det var først i som­me­ren 1978, at alt var på plads for, at pla­nen kun­ne fø­res ud i li­vet.

Shin Sang- Ok be­fandt sig i en bil i Hong­kong, var på vej til et vig­tigt mø­de. Plud­se­lig skar en frem­med bil ind for­an, spær­re­de vej­en. Fi­re mænd sprang ud, en af dem holdt en kniv mod hans hals, og se­kun­det ef­ter trak de en ny­lon­sæk over hans ho­ved, vi­de­re ned over re­sten af hans krop. Sam­ti­dig bandt en an­den hans an­k­ler. Han kun­ne in­tet se. Ik­ke træk­ke vej­ret. Ind­til en tred­je per­son skar et min­dre hul i sæk­ken, så han kun­ne få luft. Og bli­ve be­dø­vet. Det var præ­cis som i en Ja­mes Bond- film.

Der­fra var hans hi­sto­rie iden­tisk med Choi Eun- He­es. Bort­set fra at Kim Jong- Il ik­ke selv stod i vel­komst­ko­mi­te­en, da han sat­te si­ne ben på nord­kore­ansk jord. I ste­det stod to mænd klar, iført jak­ker med Mao- flip. ’ Vel­kom­men til det so­ci­a­li­sti­ske fæd­re­land’ sag­de de.

Ide­o­lo­gisk sko­ling

Der­med var del ét af Kim Jong- Ils plan re­a­li­se­ret. Na­bo­lan­dets to stør­ste stjer­ner var kid­nap­pet. Uden at no­gen af dem ane­de, om den an­den var i li­ve. De blev holdt i kort – men luksuriøs – snor, mens de blev ’ genop­dra­get’, ud­sat for ide­o­lo­gisk sko­ling.

I fan­ge­hul­let

Mens Choi Eun- Hee for­søg­te at ac­cep­te­re sin skæb­ne, var Shin Sang- Oks hjer­ne fyldt med flugt­pla­ner.

29. de­cem­ber 1979 gjor­de han for­sø­get og nå­e­de så langt som 15 km fra den ki­ne­si­ske græn­se. Så blev han an­holdt og smidt i fan­ge­hul­let. I ’ Fængsel num­mer seks’.

I to et halvt år sad han der. Med be­ne­ne over kors. Ho­ve­d­et ret­tet mod gul­vet. Uden at be­væ­ge sig. Præ­cis som in­stru­e­ret af de bruta­le vag­ter. Tor­turstil­lin­gen blev den kaldt. Og skul­le hol­des 16 ti­mer i døg­net. Ved det mind­ste blink, træk­ning af en mu­skel, lod vag­ter­ne tæ­ske­ne hag­le ned over fan­ger­ne.

Li­vet var trø­stes­løst. Og den tid­li­ge­re stjer­ne­in­struk­tør be­slut­te­de at gam­b­le. Han gik i sul­te­strej­ke. En­ten vil­le han dø. El­ler og­så vil­le hans hand­ling få Kim Jong- Il på ba­nen.

Shin Sang- Ok var hel­dig. 23. fe­bru­ar 1983 vend­te han til­ba­ge til en slags fri­hed. Fik nyt tøj og trim­met hå­ret. Fik

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.