In­tel­li­gens og gal­skab

Sku­e­spil­le­ren Stig Hoff mey­er spil­ler tit øv­rig­heds­per­so­ner. Men det er ik­ke he­le sandheden om sku­e­spil­le­ren

BT - - NAVNE - Jakob Steen Ol­sen jso@ ber­ling­s­ke. dk

75 ÅR I MOR­GEN

’ A pi­ne­ap­ple from me to you’. Sku­e­spil­le­ren Stig Hoff mey­er syn­ger for ti­den - på en­gelsk.

Selv om man gen­nem åre­ne har set ham i en lang ræk­ke for­skel­lig­ar­te­de rol­ler, hø­rer det til sjæl­den­he­der­ne, at sang og mu­sik ind­går i hans sce­ne­op­træ­den.

Men nu spil­ler han alt­så rol­len som den æl­dre jø­di­ske grønt­hand­ler i mu­si­ca­len ’ Ca­ba­ret’ på Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter. Her dan­ner han par med kol­le­ga­en Kir­sten Le­h­feldt, præ­cis som han har gjort det i man­ge år i pri­vat­li­vet. Og som om det ik­ke var nok, så er de­res dat­ter Mil­le Hoff mey­er Le­h­feldt og­så med på sce­nen i den do­mi­ne­ren­de rol­le som Sal­ly Bow­les. Be­gre­bet fa­mi­lie­te­a­ter får li­ge­som en helt ny be­tyd­ning .

Ud­dan­net cand. jur.

Ge­ne­ral­kon­su­lens søn har fak­tisk en ud­dan­nel­se som cand. jur. Den er gan­ske vist fra 1964, og selv om han gen­nem åre­ne har spil­let man­ge au­to­ri­tets­per­so­ner – det lidt tør­re i hans fremto­ning, den hø­je pan­de, de skar­pe an­sigts­træk, den kul­ti­ve­re­de stem­me, ap­pel­le­rer li­ge­som til det, her­un­der og­så en ræk­ke sag­fø­re­re – har han al­drig rig­tigt brugt den, for mens han stu­de­re­de, blev han op­slugt af Stu­den­ter­s­ce­nen, som den­gang var lidt af et pro­g­res­sivt kraft felt i dansk te­a­ter.

Det var der, det nye ske­te. Og så blev det sku­e­spil­let, som blev hans liv med et ta­lent, der må­ske nok om­fat­ter al­le dis­se læ­ger, di­rek­tø­rer og em­beds­mænd, men som og­så kan sy­de af bå­de spr­ælsk liv, naiv bar­n­ag­tig­hed og selv­føl­ge­lig no­get far­ligt li­ge ne­de­nun­der.

Ta­len­tet kun­ne bæ­re

En egent­lig ud­dan­nel­se i fa­get har han ik­ke, men ta­len­tet kun­ne bæ­re al­li­ge­vel, og han har væ­ret en af dansk te­a­ters mest be­nyt­te­de kræft er i stort og småt si­den gen­nem­brud­det i slut­nin­gen af 1960er­ne, hvor han var til­knyt­tet Sva­le­gan­gen og ik­ke mindst spil­le­de de ab­sur­di­ster, der var stærkt re­præ­sen­te­ret i re­per­toi­ret i dis­se sæ­so­ner.

Så gik tu­ren til det stør­re Aar­hus Te­a­ter, hvor han var i fem sæ­so­ner. Her kom han hur­tigt til at væ­re en af te­a­trets bæ­ren­de kræft er, ik­ke mindst som to ver­dens­be­røm­te kunst­ma­le­re i sto­re, nye dan­ske styk­ker: Van Gogh i Ernst Bruun Ol­sens ’ Post­bud­det fra Ar­les’ og Ed­vard Munch i Sten Kaa­løs ’ Al­fa og om­e­ga’. Pri­vat er Hoff - mey­er i øv­rigt og­så en ivrig, tra­di­tions­be­vidst po­rtræt­ma­ler.

I 1978 søg­te han så mod ho­ved­sta­den, hvor han har væ­ret fre­elan­cer med god gang i or­dre­bo­gen: Han har bl. a. spil­let på Fol­ke­te­a­tret, Hu­sets Te­a­ter, Gladsaxe Te­a­ter, den­gang der var no­get, der hed det. På Pri­vat­te­a­tret hav­de han to go­de rol­ler: Lig­he­den var slå­en­de med di­ri­gent­ge­ni­et Furtwäng­ler – nazi el­ler naiv? – i ’ Dis­har­moni’, samt som en af de tre ven­ner i den raf­fi ne­re­de kunst­dis­kus­sion ’ Kunst’.

Fra Te­a­tret ved Sor­te Hest hu­sker man ham i fl ot sam­spil med Ul­la Hen­nings­en i det in­tel­li­gen­te æg­te­skabs­dra­ma ’ Små æg­te­ska­be­li­ge for­bry­del­ser’. Og på Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter, hvor han i øje­blik­ket be­fi nder sig, har han gen­tag­ne gan­ge væ­ret kaldt ind til en lang ræk­ke for­skel­lig­ar­te­de rol­ler.

Li­sten er lang: Fra i ’ Ure­ne hæn­der’ til ’ Thermo­py­læ’, ’ My Fair La­dy’ og Kjeld Abells ’ An­na Sop­hie Hed­vig’ – for­fat­te­ren spil­le­de Hoff mey­er i øv­rigt selv med kølig in­tel­li­gens i tv- se­ri­en ’ Kald mig Li­va’.

Og nu vi ta­ler om tv, så vil de fl este kun­ne hu­ske ham som den ky­ni­ske, glat­te re­de­ri­di­rek­tør, en af de hyk­le­ri­ske rol­ler, han me­strer så glim­ren­de, da ’ For­bry­del­sen III’ rul­le­de hen over skær­men. Og spoi­ler alert: Det var Hoff mey­er, der gjor­de det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.