’ Jeg sæt­ter kryds ved kvin­der’

Kathrine Lil­leør, 51 år og præst

BT - - TEMA - Hvor­når stem­te du før­ste gang? Hvad be­ty­der stem­me­ret­ten for dig? Hvor­når har du und­ladt at bru­ge din stem­me­ret? Hvad af­gør, hvor du sæt­ter dit kryds?

Hvor­for skal vi fejre 100- året for kvin­ders val­gret? » Vi skal fejre, at kvin­der bli­ver ta­get li­ge så al­vor­ligt som mænd i det of­fent­li­ge rum. At køn ik­ke be­ty­der no­get i for­hold til med­be­stem­mel­se. « » Lad mig si­ge det så­dan: ’ Jeg har al­tid be­nyt­tet mig af min stem­me­ret’. Kvin­ders stem­me­ret be­ty­der me­get me­re end blot et en­kelt kryds. Det be­ty­der, at kvin­der kan stem­me på li­ge fod med mænd. Det er et sig­nal om, at man ik­ke først og frem­mest er sit køn. Det er en stor fri­hed. Der føl­ger en mas­se for­dom­me med køn­net, men når man kan få lov til ba­re at væ­re men­ne­ske, kan man bed­re vi­se sit in­tel­lekt og per­son­lig­hed. Det si­ger sig selv, at det er en lyk­ke for kvin­der, men det er og­så en lyk­ke for et sam­fund. « » At kvin­der fik stem­me­ret var før­ste skridt på vej­en mod, at vi fik kvin­de­li­ge præ­ster. Det var al­drig sket, hvis ik­ke sy­net på kvin­der hav­de æn­dret sig, så vi kun­ne ta­ge ar­bej­det, som tid­li­ge­re var for­be­holdt mænd. For mig be­ty­der det, at jeg for ca. 25 år si­den kun­ne ud­dan­ne mig til præst. Jeg var den før­ste kvin­de­li­ge præst i bå­de mit nu­væ­ren­de og for­ri­ge em­be­de. «

We­e­kend - 30.05.2015 » Det er al­drig i or­den at mel­de sig ud af fæl­les­ska­bet, når fæl­les­ska­bet har brug for én. Det sva­rer til, at man ik­ke vil væ­re med i en fod­bold­kamp, selv­om man er den dyg­tig­ste spil­ler, og der er brug for en på hol­det. Det er bå­de dovent, fejt og utak­nem­me­ligt, når man ik­ke bru­ger sin stem­me­ret. Jeg bru­ger al­tid min. « Hvad be­ty­der det, at vi har den før­ste kvin­de­li­ge stats­mi­ni­ster i Dan­mark? » Jeg tror, vi er kom­met så langt, at det ik­ke be­ty­der no­get. Vi ser ik­ke Hel­le Thor­ning- Sch­midt som kvin­de, men først og frem­mest som et men­ne­ske, der er stats­mi­ni­ster. Der­for er det et til­ba­ge­slag, hver gang der bli­ver kom­men­te­ret på hen­des ud­se­en­de el­ler hen­des ta­sker. Det er et for­søg på at pres­se hen­de og al­le kvin­der til­ba­ge til før 1915. Hel­le Thor­ningS­ch­midt er stats­mi­ni­ster, og så er hun for­re­sten kvin­de. Det er præ­cis, hvad 1915 har gi­vet os – at det er sa­gen uved­kom­men­de, at Hel­le Thor­ning er kvin­de. « Hvad er den vig­tig­ste for­an­dring for kvin­der gen­nem de 100 år? » At man ik­ke læn­ge­re kan reg­ne med, at læ­gen, fol­ke­tings­kan­di­da­ten, ba­ge­ren, tøm­re­ren, ma­le­ren, tog­fø­re­ren og præ­sten er en mand. Det er et stort frem­skridt. Når vi i dag ser en lil­le pi­ge, ser vi ik­ke ale­ne en frem­ti­dig mor. Vi ser en po­ten­ti­el stats­mi­ni­ster, astro­naut el­ler ma­ler. Det smit­ter og­så af på, hvor­dan vi ser den lil­le dreng. For ham har vi lært og­så at se som en po­ten­ti­el hus­far. Vo­res blik er ble­vet me­re åbent og for­doms­frit. Det er en stor fri­hed for vo­res børn, men og­så for det sam­fund, som de skal bi­dra­ge til. Det fri­sæt­ter ta­len­ter til vo­res fæl­les bed­ste. « » Kvin­der skal hjæl­pe kvin­der. Vi har sta­dig ik­ke li­ge­stil­ling. Ba­re det, at man fort­sat kom­men­te­rer på, at stats­mi­ni­ste­ren er en kvin­de, det er et godt tegn på, at så er vi hel­ler ik­ke nå­et læn­ge­re. Har jeg væ­ret i tvivl om, hvor jeg skul­le sæt­te mit kryds, en­ten ved en god mand el­ler ved en li­ge så god kvin­de, sæt­ter jeg kryds ved kvin­den. « Hvor­når var du sidst stolt af at væ­re kvin­de? » At væ­re kvin­de er ik­ke no­get, jeg er stolt af. Det er ba­re no­get, jeg er. Li­ge­som at jeg hel­ler ik­ke er stolt af, at jeg har blå øj­ne. Jeg er skabt som kvin­de, og går ik­ke rundt og er stolt af det. Jeg er glad for at væ­re kvin­de – men det er no­get an­det. « Hvor­når var du sidst træt af at væ­re kvin­de? » Sid­ste gang jeg kun­ne mær­ke, at nog­le i for­bin­del­se med et byg­ge­pro­jekt tal­te ned til mig, for­di man hav­de en for­dom om, at jeg ik­ke hav­de for­stand på li­ci­ta­tion og hånd­værk. Der blev jeg ir­ri­te­ret, for hvor­for skul­le en kvin­de ik­ke vi­de no­get om det? « Fuld­før sæt­nin­gen: I dag skal vi kæm­pe for... » Kvin­ders ret til væl­ge for­skel­ligt. Respekt for hin­an­dens valg. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.