’ Kvin­der er den hal­ve ver­den og kan det he­le’

Jyt­te Hil­den, 73 år, tid­li­ge­re kul­tur­mi­ni­ster

BT - - TEMA - Hvor­når stem­te du før­ste gang? Hvor­når har du und­ladt at bru­ge din stem­me­ret? Hvad af­gør, hvor du sæt­ter dit kryds?

Hvor­for skal vi fejre 100- året for kvin­ders val­gret? » En de­mo­kra­tisk pro­ces, hvor kvin­der di­rek­te kun­ne præ­ge den po­li­ti­ske de­bat, be­gynd­te, da Grund­loven af 5. ju­ni 1915 gav kvin­der stem­me­ret. Det var stort, og det er sta­dig stort. Så tak til dem, der tog kam­pe­ne den­gang. Jeg har selv væ­ret med un­der­vejs, og nu sen­der vi nu­ti­dens kvin­der af sted mod frem­ti­di­ge kam­pe. Li­ge­stil­ling er en pro­ces, hvor hver ge­ne­ra­tion stil­ler si­ne spørgs­mål og gi­ver si­ne svar, det stop­per ik­ke. Hip hip hur­ra for det. « » Det var ved fol­ke­tings­val­get 22. sep­tem­ber 1964, hvor jeg var høj­gravid med min æld­ste. Den­gang skul­le man væ­re 21 år for at stem­me, så jeg var li­ge gam­mel nok. Valg­da­gen er en fest­dag i et de­mo­kra­ti. I min fa­mi­lie har vi tra­di­tion for at sam­les, jub­le og græ­de alt ef­ter ud­fal­det. Vi la­ver en fæl­les kon­kur­ren­ce, om hvem der kom­mer ind, og hvor man­ge man­da­ter de for­skel­li­ge får. Vin­de­ren får et knus. « » At stem­me er en bor­ger­pligt. Hvis du ik­ke del­ta­ger, be­stem­mer de an­dre hen over ho­ve­d­et på dig. Jeg har al­tid brugt min stem­me, hvis jeg på valg­da­gen har væ­ret uden­lands, har jeg brev­stemt. De­mo­kra­ti er ak­tiv del­ta­gel­se, og jeg glæ­der mig al­tid over den hø­je valg­del­ta­gel­se her til lands. Jeg kun­ne øn­ske det sam­me for al­le på den­ne jord, men der er desvær­re lang vej. « Hvad be­ty­der det, at vi har den før­ste kvin­de­li­ge stats­mi­ni­ster i Dan­mark? » Gan­ske en­kelt at kvin­der er den hal­ve ver­den og kan det he­le. I 1990er­ne fik vi Bo­dil Ny­boe Andersen som na­tio­nal­bank­di­rek­tør, Ni­na Smith som øko­no­misk vis­mand og Hanne Bech Han­sen som po­li­ti­di­rek­tør i Kø­ben­havn. Plud­se­lig var kvin­der au­to­ri­te­ten på om­rå­der, hvor mæn­de­ne hav­de haft mo­nopol. Det ryk­ke­de i den kol­lek­ti­ve be­vidst­hed. Nu har vi en kvin­de som stats­mi­ni­ster. Mit yng­ste bar­ne­barn, som jeg hen­ter i bør­ne­ha­ven en gang om ugen, for­tæl­ler mig, at det job ’ kan mænd alt­så og­så ha­ve’. Det si­ger no­get om mit bar­ne­barns ver­dens­bil­le­de – for han har al­drig op­le­vet an­det end, at stats­mi­ni­ste­ren er en kvin­de. « Hvad er den vig­tig­ste for­an­dring for kvin­der gen­nem de 100 år?

We­e­kend - 30.05.2015 » To ting er af­gø­ren­de for, om kvin­der selv kan be­stem­me de­res liv og vir­ke. Ud­dan­nel­se og fri abort. For så kan vi tje­ne vo­res eg­ne pen­ge og få de børn, vi vil, når vi vil. Der­til kom­mer go­de mu­lig­he­der for at få de små børn pas­set. Det gi­ver de sam­me fri­heds­gra­der til kvin­der for at væl­ge, som mænd al­tid har haft. Det er vig­tigt at kun­ne præ­ge sin egen til­væ­rel­se. «

» Det er læn­ge, læn­ge si­den, jeg be- slut­te­de mig for at bli­ve so­ci­al­de­mo­krat. Det par­ti pas­ser til mit sam­funds­syn. Den­gang som nu vil­le jeg ger­ne væ­re med til at ud­vik­le mit sam­fund. Jeg meld­te mig ind i be­gyn­del­sen af 1970er­ne for at la­ve om på po­li­tik­ken. Jeg øn­ske­de fle­re kvin­der på po­li­ti­ske po­ster, at si­ge ’ nej tak til atom­kraft’ og ned­rust­ning mod kold­kri­ger­ne. Jeg var med til at stif­te ’ kvin­der for fred’, og har gen­nem åre­ne brugt min na­tur­vi­den­ska­be­li­ge ud­dan­nel­se ak­tivt i de­bat­ter­ne. Jeg stem­mer al­tid per­son­ligt og al­tid på en kvin­de. « Hvor­når var du sidst stolt af at væ­re kvin­de? » Al­tid – det er be­svær­ligt, vi­dun­der­ligt og ud­for­dren­de. « Hvor­når var du sidst træt af at væ­re kvin­de? » Al­drig – det er be­svær­ligt, vi­dun­der­ligt og ud­for­dren­de. « Fuld­før sæt­nin­gen: I dag skal vi kæm­pe for... » Fred, fri­hed og de­mo­kra­ti til al­le på den­ne jord – kvin­der som mænd. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.