Jeg føl­te mig

BT - - INTERVIEW -

Team Dan­mark, hvor hun kap­pe­de for­bin­del­sen til ‘ det of­fi­ci­el­le Dan­mark’. Støt­te­kro­ner­ne op­hør­te med at tik­ke ind på kon­to­en, og hun stil­le­de sig uden for den skær­men­de pa­raply, der nor­malt be­skyt­ter, hjæl­per og ple­jer de dan­ske sport­s­folk.

» Støt­te og tryg­hed var ble­vet til en slags sove­pu­de. Jeg vid­ste, at jeg al­tid hav­de ba­ck­up, at der var en, der holdt mig i hån­den, hvis det gik galt. «

En sta­tus som Team Dan­mark­støt­tet idrætskvin­de er der man­ge, der drøm­mer om. Men for Hel­le Fre­de­rik­sen fulg­te der be­græns­nin­ger med den ra­re støt­te og tryg­hed. Det he­le for­svandt fra den ene dag til den an­den.

» Plud­se­lig var der in­gen. Hvis jeg skul­le kla­re mig, var jeg nødt til at vin­de nog­le løb. Jeg blev stil­let et ul­ti­ma­tum, så jeg blev nødt til at træ­ne hårdt, « for­tæl­ler hun om be­slut­nin­gen, der end­te med at for­an­dre hen­des liv.

Tryg­he­den var væk, men til gen­gæld var hun fuld­stæn­dig her­re over sit eget liv. Hun opgav sit ‘ spe­ci­a­le’, de kor­te løb, for i ste­det at sat­se på den dob­belt så lan­ge hal­ve jer­n­mands­di­stan­ce. For­lod ejer­lej­lig­he­den i Fa- som ver­dens stør­ste ny­be­gyn­der. Al­le de sto­re nav­ne var der – nu­væ­ren­de ver­dens­me­stre, tid­li­ge­re ver­dens­me­stre. Og så vandt jeg rum til for­del for Lan­za­ro­te og USA. Hver­da­gen blev kogt ned til en kraf­tig bou­il­lon­ter­ning af træ­ning, kost og hvi­le.

» Jeg er ik­ke god, når der er man­ge små ting, jeg skal tæn­ke over. «

Kon­kret be­ty­der det, at ho­tel­let sør­ger for at hen­te part­ner og fa­mi­lie i luft­hav­nen, når de kom­mer på be­søg. At hun af­le­ve­rer sit be­skid­te, sve­di­ge tøj, der kom­mer va­sket og strø­get til­ba­ge. At Ben Powell, hen­des for­lo­ve­de, i pe­ri­o­der bli­ver købt fri fra sit ar­bej­de og rej­ser med hen­de, så han kan stå for alt det prak­ti­ske un­der lø­be­ne. Ned­pak­ning, slæ­be kuf­fer­ter, pak­ke ud.

For knap to år si­den løb hun det før­ste løb som fri fugl i Pu­er­to Ri­cos ho­ved­stad, San Ju­an.

» Jeg føl­te mig som ver­dens stør­ste ny­be­gyn­der. Al­le de sto­re nav­ne var der. Nu­væ­ren­de ver­dens­me­stre, tid­li­ge­re ver­dens­me­stre. Og så vandt jeg... det var fuld­stæn­dig van­vit­tigt. Det kom mest af alt bag på mig selv. Den sejr står så klart for mig. Dér fik jeg tro­en på det he­le, « si­ger hun.

Ni stæv­ner blev det til det år. Med en an­den­plads som det dår­lig­ste re­sul­tat. Året ef­ter, 2014, blev end­nu bed­re.

Nu er hun på top­pen af kar­ri­e­ren. Blandt ver­dens fem, må­ske end­da tre, skar­pe­ste kvin­der på sit felt. De næ­ste tre år kan hun sta­dig for­bed­re sig. Må­let er at ‘ kon­kur­re­re dér, hvor ver­dens bed­ste er’.

» Vin­der man dér, er det sim­pelt­hen så fan­ta­stisk. Al sav­net af fa­mi­li­en, ti­den væk fra kæ­re­sten og det su­re slid. Men det er det he­le værd. «

Fra den lil­le lej­lig­hed i Sands Beach Resort på Lan­za­ro­te ser hun of­te kvin­der på sin egen al­der, der le­ver

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.