Be­hn­ke fik blod

Den kon­ser­va­ti­ve po­li­ti­ker for­tæl­ler her for før­ste gang om sin syg­dom, der har tvun­get ham på or­lov

BT - - NYHEDER - In­ge­li­se Skryd­strup isk@ bt. dk

IN­TER­VIEW

En in­tens smer­te i ho­ve­d­et ram­te plud­se­lig Tom Be­hn­ke midt un­der et mø­de på Chri­sti­ans­borg. Ord blev til ly­de, og han kun­ne ik­ke hu­ske nav­net på sin ko­ne. Den kon­ser­va­ti­ve po­li­ti­ker var ble­vet ramt af en blod­prop i hjer­nen.

» Jeg sad til mø­de med min go­de ven Mat­hi­as ( Ras­sov, red.) he­r­in­de på mit kon­tor på Chri­sti­ans­borg. Plud­se­lig kun­ne jeg ik­ke hø­re og hu­ske nav­ne. Jeg bad ham si­ge sit navn, og jeg kun­ne hø­re ham si­ge ’ Jeg hed­der bzzzz’. Al­le nav­ne lød ba­re som ’ bzzz’ i mit ho­ved, « for­tæl­ler Tom Be­hn­ke.

Tom Be­hn­ke, be­kræf­ter nu over for BT, at det var en blod­prop i hjer­nen, der har holdt ham væk fra det po­li­ti­ske liv på Chri­sti­ans­borg si­den slut­nin­gen af ja­nu­ar.

Po­li­ti­ke­ren med­del­te al­le­re­de i ef­ter­å­ret, at han ik­ke øn­ske­de at genop­stil­le ved det kom­men­de fol­ke­tings­valg. I slut­nin­gen af ja­nu­ar blev han plud­se­lig sy­ge­meldt og fik der­ef­ter be­vil­get or­lov fra Fol­ke­tin­get. Ryg­ter­ne om al­voren af hans syg­dom løb hur­tigt på Chri­sti­ans­borgs gan­ge, men den kon­ser­va­ti­ve pres­se­tje­ne­ste har ef­fek­tivt skær­met den er­far­ne po­li­ti­ker mod pres­sens spørgs­mål.

Tid til at ryd­de ud

Se­ne­re trak han sig og­så fra sin post i Be­red­skabs­for­bun­det, sta­dig uden at of­fent­lig­he­den kend­te til om­fan­get af hans syg­dom. I den­ne uge fyl­der tre sto­re af­falds­sæk­ke gul­vet på hans kon­tor på Chri­sti­ans­borg. Han har væ­ret til­ba­ge en lil­le må­neds tid og haft tid til at ryd­de op, men nu er al­voren ved at gå op for ham: Hans po­li­ti­ske liv er slut for den­ne gang, så snart det nye fol­ke­ting er god­kendt og sat ef­ter val­get.

» Det er da lidt for­vir­ren­de og trist at pak­ke sam­men nu, for­di jeg ik­ke fik lov at af­slut­te min po­li­ti­ske kar­ri­e­re, som jeg ger­ne vil­le. Men jeg har trods alt selv valgt at gå, « si­ger han med et smil.

Den dag i ja­nu­ar, hvor han uden var­sel blev ramt af en blod­prop i hjer­nen, står sta­dig ly­sen­de klart i hans hukom­mel­se. Han pe­ger på sit mø­de­bord og gen­ta­ger, at det var li­ge her, det ske­te.

Vid­ste den var gal

» Da jeg plud­se­lig ik­ke kun­ne hu­ske nav­ne­ord, vid­ste jeg, at den var gal. Jeg kun­ne ik­ke hu­ske min ko­nes navn, el­ler mi­ne børns el­ler mit eget navn. Jeg vid­ste, at jeg bo­e­de i nr. 46, men ik­ke hvor i ver­den. Så bad jeg stil­le og ro­ligt Mat­hi­as om at rin­ge 112. Jeg kun­ne mær­ke en in­tens smer­te et be­stemt sted i ho­ve­d­et, men el­lers kun­ne jeg godt be­væ­ge mig rundt.

» Jeg prø­ve­de at jo­ke lidt, for det gæl­der om at hol­de sig vå­gen og i gang i den si­tu­a­tion. Jeg vid­ste, at så læn­ge man kan se ud af øj­ne­ne, så er det ik­ke helt kri­tisk end­nu. Så jeg sty­re­de fak­tisk selv, hvor­dan si­tu­a­tio­nen skul­le hånd­te­res. «

Det var alt­så i sid­ste en­de Tom Be­hn­kes bag­grund som er­fa­ren po­li­ti­be­tjent, der sør­ge­de for, at han kom un­der hur­tig be­hand­ling. Han vid­ste fra sam­ta­ler med am­bu­lan­ce­fø­re­re, hvad der skul­le ske.

» Det var fak­tisk først, da jeg lå i am­bu­lan­cen, at jeg for­stod, hvor al­vor­ligt det kun­ne bli­ve. Am­bu­lan­ce­fol­ke­ne be­gynd­te straks at tjek­ke mig for alt mu­ligt, og de er i di­rek­te kon­takt med ho­spi­ta­let. Da ho­spi­ta­let sag­de: ’ Så er det nu’, vid­ste jeg, det var slemt. Jeg nå­e­de li­ge at lø­be si­tu­a­tio­nen igen­nem i mit ho­ved: Vil­le min ko­ne kun­ne kla­re sig uden mig? Vil­le mi­ne børn? Var for­sik­rin­ger­ne i or­den? Jeg kon­klu­de­re­de, at der var styr på det he­le, og at de vil­le kun­ne kla­re den uden mig. Så slap­pe­de jeg af og over­lod re­sten til am­bu­lan­ce­fol­ke­ne. «

På ho­spi­ta­let gik en ræk­ke un­der­sø­gel­ser i gang, blandt an­det en tur i MR- scan­ne­ren. Der­ef­ter blev Tom Be­hn­ke over­flyt­tet til en sen­ge­stue. Ef­ter et styk­ke tid kun­ne han igen hu­ske nav­net på sin søn og se­ne­re og­så på sin ko­ne og dat­ter, og så kom al­le nav­ne­ne li­ge­som til­ba­ge igen. Der er fort­sat ting, han ik­ke kan hu- ske. Han bli­ver hur­tigt di­stra­he­ret af for­styr­rel­ser og ta­ber let trå­den. Men det er grad­vist ble­vet bed­re.

» Det fø­les som en ar­kivskuf­fe i hjer­nen, der li­ge blev he­vet ud og der­ef­ter sat ind igen. Men al­le pa­pi­rer kom ba­re ik­ke med ind igen. I dag kan jeg stø­de på ting, jeg ik­ke kan hu­ske, hvad hed­der. Men så snart jeg får det for­talt, hæn­ger det fast igen.

Hvad tror du var år­sa­gen til blod­prop­pen?

» Stress. Det er der in­gen tvivl om. Læ­ger­ne be­teg­ner det som en min­dre for­bi­gå­en­de blod­prop i hjer­nen, og det kan ud­lø­ses af man­ge ting, men stress er i mit til­fæl­de det mest op­lag­te. «

Tom Be­hn­ke har få­et en ad­var­sel. Stress skal ta­ges al­vor­ligt. Han vid­ste in­di­rek­te godt, hvor det bar hen, da han i ef­ter­å­ret be­slut­te­de sig for at stop­pe på Chri­sti­ans­borg. Han træng­te til at kom­me ud af ’ spæn­de­trøj­en’, træk­ke vej­ret og få tid til at ny­de re­sten af li­vet. Men pla­nen var at stop­pe på top­pen.

Nyt pro­jekt for frem­ti­den

» Jeg hav­de lagt alt til ret­te for at få en or­dent­lig exit fra Chri­sti­ans­borg, og fort­sæt­te ind­til val­get. Så­dan blev det ik­ke. Men jeg er glad, har det godt og glæ­der mig over, at Mat­hi­as Ras­sov og jeg nu har et fæl­les pro­jekt, en STU- sko­le kal­det M/ S Sixtus at ar­bej­de vi­de­re på. «

Pro­jek­tet går ud på at til­ret­te­læg­ge et sær­ligt ud­dan­nel­ses­for­løb for un­ge men­ne­sker, der har brug for en sær­lig hånds­ræk­ning. STU står for sær­ligt til­ret­telagt ung­doms­ud­dan­nel­se.

Der bli­ver fo­kus på sejlads, mad, ud­vik­ling, læ­ring og sam­ar­bej­de. M/ S Sixtus lig­ger 10 mi­nut­ter fra Kø­ben­havns cen­trum på Holmen, der i man­ge hund­re­de år har væ­ret ho­ved­ba­se for den dan­ske flå­de.

» Fo­re­lø­big får jeg én op­ga­ve ad gan­gen i pro­jek­tet, og det be­ty­der, at der ik­ke er no­get, der stres­ser mig. Mat­hi­as ken­der mig, og vi har det per­fek­te sam­ar­bej­de. Det bli­ver fan­ta­stisk, « si­ger Tom Be­hn­ke.

Tom Be­hn­ke er fort­sat fol­ke­tings­med­lem, ind­til det nye fol­ke­ting er for­melt god­kendt og sat ef­ter val­get.

SØN­DAG 31. MAJ 2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.