Hi­sto­rie HIT­LERS SID­STE

Ar­den­nerof­fen­si­ven 1944 Ar­den­ner- an­gre­bet blev Hit­lers sid­ste of­fen­si­ve ud­spil. Mi­li­tær­hi­sto­ri­ke­ren An­to­ny Be­e­vor har fun­det nye kil­der til hi­sto­ri­en og blev ry­stet over gru­som­he­der bå­de fra tysk og ame­ri­kansk si­de. I mor­gen udkommer hans nye bog om be­gi

BT - - ANDEN VERDENSKRIG - Jan He­de­gaard jhg@ ber­ling­s­ke­me­dia. dk

BEN­HÅRD KAMP

Hit­ler hav­de over­ra­sket si­ne ge­ne­ra­ler ved 16. sep­tem­ber 1944 at ind­kal­de til end­nu et mø­de ef­ter mor­ge­nens si­tu­a­tions­mø­de i sit mi­li­tæ­re fø­rer­ho­ved­kvar­ter, Ul­ve­skan­sen, ot­te ki­lo­me­ter øst for den preus­si­ske by Ra­sten­burg. ( Lo­ka­li­te­ten lig­ger i dag langt in­de i Po­len.) Tys­kland var trængt fra beg­ge si­der. Fra rus­ser­ne i øst og fra ame­ri­ka­ne­re og bri­ter i vest.

Ge­ne­ral Jodl be­gynd­te straks igen at ta­le om mang­len på tun­ge vå­ben, på am­mu­ni­tion og kamp­vog­ne, da Hit­ler kort for ho­ve­d­et af­brød ham. Fø­re­ren hav­de en ny plan. Han hav­de be­slut­tet, at den ty­ske hær skul­le gå til modan­greb på ve­st­mag­ter­ne gen­nem Ar­den­ner­ne. Må­let var Antwer­pen i Bel­gi­en. An­gre­bet skul­le ud­fø­res af 30 nye di­vi­sio­ner, nye pan­ser­di­vi­sio­ner for­u­den pan­ser­di­vi­sio­ner, der skul­le flyt­tes fra øst­fron­ten.

Var de øv­ri­ge til­ste­de­væ­ren­de van­tro, var hæ­rens stabs­chef, ge­ne­ral Gu­de­ri­an, der var an­svar­lig for den rus­si­ske front, for­fær­det. Han vid­ste, at så snart jor­den var fros­sen nok til at bæ­re den rus­si­ske hærs mid­del­tun­ge T- 34- kamp­vog­ne, vil­le Sta­lin iværk­sæt­te et mas­sivt an­greb mod Øst­preus­sen. Fø­re­ren vil­le ik­ke hø­re på ind­ven­din­ger. I øv­rigt øn­ske­de han 1.500 ja­ger­fly klar pr. 1. novem­ber. Of­fen­si­ven skul­le gen­nem­fø­res net­op i dår­ligt vejr, så fjen­den ik­ke kun­ne flyg­te.

Den ty­ske ge­ne­ral Kreipe har no­te­ret he­le si­tu­a­tio­nen og Hit­lers oplæg til Ar­den­ner­sla­get i sin dag­bog. På vest­fron­ten sat­te Montg­o­me­ry 17. sep­tem­ber 1944 in­te­ta­nen­de sin fa­ta­le ope­ra­tion Mar­ket Gar­den i gang.

Et myste­ri­um

For hi­sto­risk in­ter­es­se­re­de har det al­tid væ­ret lidt af et myste­ri­um, hvor­for Hit­ler så sent i kri­gen iværk­sat­te Ar­den­ne­ran­gre­bet, der så godt som tøm­te Tys­kland for de sid­ste res­sour­cer.

Ber­ling­s­ke hav­de lej­lig­hed til at mø­de ti­dens før­en­de mi­li­tær­hi­sto­ri­ker, bri­ti­ske An­to­ny Be­e­vor, tid­li­ge­re på året. På en af­ten, hvor vi sad fre­de­ligt og spi­ste ta­pas og oste fra Tor­ve­hal­ler­ne, bræk­ke­de styk­ker af et frisk­bagt brød og drak en ud­søgt rød­vin til, mens vi tal­te om den bog, han net­op hav­de lagt sid­ste hånd på. Bo­gen om Hit­lers sid­ste mi­li­tæ­re mod­træk: det i Ar­den­ner­ne i de­cem­ber 1944. Et frem­stød ind i Bel­gi­en, der skul­le split­te de al­li­e­re­de på vest­fron­ten, og som det faldt i ame­ri­ka­ner­nes lod at slå til­ba­ge. Hvor­ef­ter der blev kæm­pet ben­hårdt og uden nå­de på beg­ge si­der.

Be­e­vor har tid­li­ge­re skre­vet mester­li­ge hi­sto­ri­ebø­ger som ’ Sta­lin­grad’, ’ D- dag’, ’ Ber­lin’ og at­ter an­dre om den span­ske bor­ger­krig og be­fri­el­sen af Pa­ris. Han er kendt og respek­te­ret for at hol­de ho­ve­d­et koldt og væ­re flot ba­lan­ce­ret, når han skri­ver. Det gør han og­så den­ne gang i sublim stil, hvor han bl. a. for­tæl­ler om den ind­byr­des ri­va­li­se­ren mel­lem de al­li­e­re­de ge­ne­ra­ler med en pri­ma­don­na- for­nær­met Montg­o­me­ry på den ene si­de, il­tre ame­ri­kan­ske ge­ne­ra­ler på den an­den si­de og en Ei­sen­hower i mid­ten, der for­søg­te at kal­de ge­myt­ter­ne til or­den. Hit­ler reg­ne­de med den ue­nig­hed.

Rysten­de dår­ligt plan­lagt

Montg­o­me­ry vil­le ha­ve kom­man­do­en over ame­ri­kan­ske styr­ker, og de ame­ri­kan­ske styr­ker vil­le ik­ke un­der Montg­o­me­rys kom­man­do. Og Be­e­vor læg­ger ik­ke fin­gre imel­lem, når han be­skri­ver, hvor­dan Montg­o­me­ry al­le­re­de et par må­ne­der ef­ter land­gan­gen i Nor­man­di­et i ju­ni 1944 helt for­søm­te at ind­ta­ge hav­nen i Antwer­pen, som de al­li­e­re­de hav­de så hårdt brug for til ud­skib­ning af de for­sy­nin­ger, der skul­le dri­ve frem­ryk­nin­gen mod Tys­kland. I ste­det var han op­ta­get af mu­lig­he­den for luftbår­ne ned­kast­nin­ger, så man kun­ne kryd­se Rhin­en ved Arn­hem. Ope­ra­tio­nen fik nav­net Mar­ket Gar­den.

» Den var rysten­de dår­ligt plan­lagt og for­be­redt, « ind­sky­der An­to­ny Be­e­vor ho­ved­rysten­de.

Montg­o­me­rys plan var at le­de en snæ­ver front i et en­kelt kniv­stik­lig­nen­de frem­stød mod Ber­lin. Ge­ne­ral Pat­ton men­te, at det var en stor fejl at gå ind gen­nem Nordtys­kland – bl. a. vil­le han skul­le kryd­se to sto­re flo­der, hvor de var bre­dest – og ge­ne­ral Brad­ley kald­te det ’ et stød med en smørk­niv’.

Selv pan­ser­ge­ne­ra­len Eber­bach, som bri­ter­ne hav­de ta­get til fan­ge i Ami­ens, for­tal­te si­ne ge­ne­ral­kol­le­ger i al­li­e­ret fan­gen­skab: » He­le idéen i de­res ho­ve­d­ind­sats er for­kert. Den tra­di­tio­nel­le po­rt er jo gen­nem Saar. «

Og ef­ter Montg­o­me­ry hav­de for­sømt at la­de si­ne styr­ker åb­ne Antwer­pen for ski­be, og hans ope­ra­tion Mar­ket Gar­den var slå­et fejl, kald­te selv Ei­sen­hower ham ’ en kløg­tig, dum skid’.

Hov, hvad var det? Hvad sag­de han? » En dum skid, « gen­ta­ger Be­e­vor. Nej, dét før. Dét med pan­ser­ge­ne­ral Eber­bach.

Hav­de Be­e­vor fun­det nye kil­der til An­den Ver­denskrigs hi­sto­rie?

» Ja, « sva­rer An­to­ny Be­e­vor hur­tigt: » Bri­ter­ne holdt ty­ske høj­sta­tu­sof­fi­ce­rer med for­modet in­si­der- vi­den fan­get i tre sta­te­li­ge hjem, som var ind­ret­tet med so­fi­sti­ke­ret lyt­teud­styr. De­res ind­byr­des sam­ta­ler, når de men­te sig uden for hø­re­vid­de, blev op­ta­get, skre­vet ud og over­sat af ty­ske jø­der, flyg­tet fra na­zis­men. Me­re end 50.000 si­der blev det til, og man ved, at nog­le af dem nå­e­de helt op til Chur­chill. «

For ik­ke så læn­ge si­den blev dis­se kil­der til­gæn­ge­li­ge, og det har Be­e­vor be­nyt­tet sig af i sin se­ne­ste bog.

» Det vi­ste sig blandt an­det, at fle­re ge­ne­ra­ler me­get tid­ligt hav­de haft kend­skab til den fo­re­stå­en­de Ar- den­nerof­fen­siv, « si­ger Be­e­vor:

» Og at ty­sker­ne over­vur­de­re­de sig selv, men og­så at de un­der­vur­de­re­de ame­ri­ka­ner­ne. «

Hit­ler hav­de lig­get syg med gulsot i an­den uge af sep­tem­ber og hav­de i sen­gen få­et idéen til Ar­den­nerof­fen­si­ven.

» Jeg så ham ale­ne, mens han lå i sen­gen, « har ge­ne­ral Jodl for­talt, » nor­malt brød han sig ik­ke om, at no­gen så ham i sen­gen bort­set fra hans ad­ju­dan­ter – og han tal­te om idéen. Jeg la­ve­de en lø­se­lig skit­se på et kort, vi­ste an­gre­bets ret­ning, dets

SØN­DAG 31. MAJ 2015 di­men­sio­ner og de styr­ker, der kræ­ve­des for at gen­nem­fø­re det. «

Her­ef­ter hav­de Hit­ler fort­sat med at over­be­vi­se sig selv om, at ’ den una­tur­li­ge’ al­li­an­ce mel­lem de ka­pi­ta­li­sti­ske lan­de i vest og Sov­je­tu­ni­o­nen uund­gå­e­ligt måt­te kol­lap­se. Og han vur­de­re­de, at i ste­det for at bli­ve slidt ned i de­fen­si­ve kam­pe på bå­de øst- og ve­st­fron­ter­ne vil­le en sid­ste, stor of­fen­siv ha­ve langt stør­re chan­ce for suc­ces.

» Det var en des­pe­rat hand­ling, men vi var nødt til at sat­se alt, « sag­de ge­ne­ral Jodl:

Den 16. de­cem­ber 1944 kom den ty­ske krigs­ma­ski­ne fa­ren­de ud af vin­ter­tå­gen og gen­nem­brød de ame­ri­kan­ske for­svars­stil­lin­ger. På bil­le­det ses sku­e­spil­le­re med tids­kor­rekt ud­styr og vå­ben, fo­to­gra­fe­ret i 2014 i for­bin­del­se med 70 års da­gen for Ar­den­nerof­fen­si­ven. Fo­to: AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.