GER­DA OG MA A

BT - - SØNDAG -

lléen med lin­de­træ­er ly­ser op med de­res sprø­de grøn­ne bla­de. Fug­le­ne kvi­drer, og den sæ­reg­ne stem­ning, der er for­bun­det med kir­ke­går­de, hæn­ger i luft en. Men stem­nin­gen bli­ver brudt i det nord­lig­ste hjør­ne af Ve­stre Kir­ke­gård i Kø­ben­havn, Dan­marks stør­ste, hvor le­gen­der lig­ger be­gra­vet.

Et kæm­pe mo­der­ne mau­sole­um tro­ner frem på en stor, åben plads. Tre en halv me­ter højt, seks me­ter bredt. ’ Car­pe di­em’, grib da­gen, står der mejs­let ind i monu­men­tets front.

De­r­in­de i skyg­gen af de tonstun­ge be­ton­pla­der lig­ger Ger­da Edel Jør­gen­sen, kvin­den der har få­et mau­so­le­et op­ført. Kvin­den, der eft er næ­sten 50 år er ble­vet for­e­net med sin mor Ida Au­gus­ta, med sin far Fre­de­rik, sin on­kel Carl Chri­sti­an og si­ne to sø­sken­de Carl og Bør­ge. Den ene blev 13 år, den an­den blot en må­ned.

Det er fem år si­den, at Ger­da Edel Jør­gen­sen dø­de. 88 år gam­mel. Først sid­ste eft er­år blev mau­so­le­et ind­vi­et. Men der var ik­ke en sjæl til ste­de, der kend­te hen­de.

Ar­ki­tek­ten sag­de nog­le fi ne ord om vær­ket. Om hvor­dan det for­e­ner for­tid og nu­tid. Blan­der mo­der­nis­me med det klas­si­ske. Sym­bo­li­se­rer et men­ne­ske­liv. Ger­das liv.

Det er 70 år si­den, at der sidst blev op­ført et mau­sole­um i Dan­mark.

Nu står Ger­da Edel Jør­gen­sens dér på Ve­stre Kir­ke­gård, midt i det hi­sto­ri­ske vin­ge­sus, som en slags te­sta­men­te over et liv og en slægt, der ik­ke læn­ge­re er, og gem­mer på en hi­sto­rie, der sy­nes blot­tet for alt det, man for­bin­der med et mau­sole­um. For kun gan­ske få kend­te Ger­da Edel Jør­gen­sen.

De­bat på Fa­ce­book

Men nu, næ­sten et år eft er at mau­so­le­et blev ind­vi­et, ken­der man­ge hen­des navn. For Ger­da Edel Jør­gen­sen har ufri­vil­ligt skabt de­bat på Fa­ce­book, hvor hen­des mo­tiv og moral dis­ku­te­res i for­læn­gel­se af en ar­ti­kel i Kri­ste­ligt Dag­blad. Nog­le kal­der hen­de til­med en ‘ egoist’. For at bru­ge så man­ge pen­ge på at hyl­de sig selv. Men var det dét, Ger­da Edel Jør­gen­sen vil­le? Næp­pe.

No­get ty­der på, at sva­ret er at fi nde på et døds­le­je for 50 år si­den. Men hvad ske­te der? Og hvem var hun? » Hun var en sær én. « Selv­om man ik­ke skal ta­le grimt om de dø­de, har Ka­ren Elisa­beth svært ved at fi nde an­dre ord end dem. Hun og hen­des mand Mo- gens bo­e­de un­der Ger­da Edel Jør­gen­sen fra 1987 og frem til hen­des død i 2010.

Det er en pæn og or­dent­lig ejen­dom på Chri­sti­ans­havn. Med ud­sigt til vol­de­ne. Tre væ­rel­ser. 83 m2. Altan mod gård og ga­de.

Ger­da Edel Jør­gen­sen var 66 år gam­mel, da hun fl yt­te­de ind. Var al­le­re­de gå­et på pen­sion, hav­de truk­ket sig til­ba­ge eft er et langt ar­bejds­liv som ‘ overas­si­stent’. Hvor, ved in­gen. Kun, at det er den ti­tel, hun står op­ført med i cpr­re­gi­stret.

Hun lig­ne­de én fra ’ Ma­ta­dor’

» Hun kun­ne godt li­de at væ­re lidt fi n på den. Så selv­føl­ge­lig var hun overas­si­stent. Ik­ke ba­re as­si­stent. Hun var en høj kvin­de, rig­tig gam­mel­dags i tø­jet. Hun lig­ne­de så­dan én fra ‘ Ma­ta­dor’. En rig­tig frø­ken. Og det var hun jo og­så. Hun har al­drig væ­ret gift . Fik in­gen børn. Hun var en ty­pisk frø­ken.

Vi fi k jo et chok, da vi hør­te om hen­des mau­sole­um. Det har­mone­rer slet, slet ik­ke med den per­son, hun var, « si­ger Ka­ren Elisa­beth. Og ryster på ho­ve­d­et. Git­te Lun­ding har i 20 år ar­bej­det med at kæ­de li­vet og dø­den sam­men. Hun er an­tro­po­log, for­fat­ter, fored­rags­hol­der og le­der af Kul­tur­cen­tret As­si­stens. Og i hen­des op­tik er kir­ke­går­de ik­ke kun for de dø­de. De for­tæl­ler me­re, end vi aner, om os le­ven­de.

Og når man byg­ger et mau­sole­um, hand­ler det om at gø­re de dø­de udø­de­li­ge.

» Når man væl­ger at op­fø­re et mau­sole­um, er det oft e for­di, de, der lig­ger der, skal syn­lig­gø­res eft er de­res død. Man vil ger­ne hyl­de dem, « si­ger Git­te Lun­ding.

In­de i Ger­da Jør­gen­sens mau­sole­um på Ve­stre Kir­ke­gård er der op­stil­let en bænk.

Her kan man sid­de og fun­de­re over, hvil­ket liv de mon fi k, men­ne­ske­ne bag brud­styk­ker­ne af de livs­hi­sto­ri­er, der er mejs­let ned i grav­ste­ne­ne i form af nav­ne, fød­sels- og døds­da­to­er.

Men da Ger­da Edel Jør­gen­sen sam­le­de si­ne af­dø­de slægt­nin­ge i sit mau­sole­um, gjor­de hun al­li­ge­vel no­get me­get usæd­van­ligt, for­kla­rer Git­te Lun­ding.

SØN­DAG 31. MAJ 2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.