AUSOLEET

BT - - SØNDAG -

SØN­DAG 31. MAJ 2015

» Nor­malt tæn­ker man fremad, når man på­be­gyn­der et fa­mi­lie­grav­sted. Man pla­ce­rer de af­dø­de slægt­nin­ge i fa­mi­lie­grav­ste­det, ef­ter­hån­den som de dør. Kvin­den her er lidt spe­ci­el, for­di hun ik­ke har no­gen eft er­lad­te. Hun har fl yt­tet si­ne af­dø­de slægt­nin­ge ind i mau­so­le­et, og det er be­syn­der­ligt, for­di de men­ne­sker, hun udø­de­lig­gør, er dø­de for længst. På den må­de sæt­ter hun et punk­tum, « si­ger Git­te Lun­ding.

Dansk Blin­de­sam­fund ken­der hen­de ik­ke

Men Ger­da Edel Jør­gen­sen rej­ser og­så spørgs­mål. Rig­tig man­ge. Ik­ke mindst hos Dansk Blin­de­sam­fund.

Det var nem­lig dem, der stod som mod­ta­ger af Ger­da Edel Jør­gen­sens man­ge mil­li­o­ner.

» Uden at blin­ke kan jeg si­ge, at vi in­tet ved om Ger­da. Vi ved ik­ke, hvem hun er. Hun har ik­ke væ­ret med­lem. Hun har os be­kendt hel­ler ik­ke væ­ret én, der var til­knyt­tet som hjæl­per, « for­tæl­ler Jo­hn Heil­brunn, næst­for­mand i Dansk Blin­de­sam­fund.

» Det ene­ste, vi ved, er, at vi fi k en hen­ven­del­se fra en ad­vo­kat, som med­del­te, at vi var be­tænkt med det be­løb, som hun eft er­lod. Dog med den præ­mis, at vi skul­le afh ol­de ud­gift en til at etab­le­re et mau­sole­um for hen­de og hen­des fa­mi­lie, hvis grav­ste­der på kir­ke­går­den skul­le over­fl yt­tes til mau­so­le­et. Og det ene­ste spe­ci­fi kke, der stod for­mu­le­ret, var, at det skul­le pla­ce­res et ‘ godt og syn­ligt sted’, « si­ger Jo­hn Heil­brunn.

Præ­cis hvor man­ge mil­li­o­ner Ger­da Edel Jør­gen­sen eft er­lod sig, vil in­gen præ­ci­se­re. Men at der eft er afh ol­del­sen af ud­gift er – in­klu­si­ve 40 års ved­li­ge­hol­del­se, som an­slås at ko­ste i nær­he­den af en halv mio. kr. – sta­dig var en god sum til­ba­ge, læg­ges der ik­ke skjul på .

Hvor­dan det lyk­ke­des hen­de at skra­be så man­ge pen­ge sam­men, har de in­gen anel­se om. Og hvor­for, hel­ler ik­ke.

» Groft sagt så vi in­gen grund til at un­der­sø­ge det. Hun hav­de te­sta­men­te­ret pen­ge til os, og tu­sind tak for det. Men der har ik­ke væ­ret aspek­ter, som gav os an­led­ning til at un­der­sø­ge nær­me­re. Vi har ba­re eft er­kom­met hen­des øn­sker, « si­ger Jo­hn Heil­brunn.

Og de kun­ne væ­re spe­ci­el­le. Det kan hen­des tid­li­ge­re un­der­bo­er ik­ke kom­me udenom. For det var i lan­ge pe­ri­o­der an­stren­gen­de at ha­ve Ger­da Edel Jør­gen­sen derop­pe på tred­je sal. Så an­stren­gen­de, at de til sidst over­ho­ve­det ik­ke hil­ste på hin­an­den, når de mød­tes i trap­pe­op­gan­gen el­ler på ga­den.

De­res over­bo kla­ge­de over, at der stank af mad op­pe i hen­des lej­lig­hed. Hun var nær­mest be­sat af det og ta­pe­de møj­som­me­ligt al­le si­ne pa­ne­ler til for at luk­ke af.

» Hun pud­se­de al­ver­dens myn­dig­he­der på os og slæb­te os i by­ret­ten tre gan­ge på grund af lug­ten. Det var li­ge før, at vi slet ik­ke måt­te la­ve mad til sidst. Men hun tab­te hver gang.

Nej. El­ske­lig var hun be­stemt ik­ke. Så hvad får så­dan en kvin­de til he­le sit liv at spin­ke og spa­re, ba­re for at få så­dan et mau­sole­um?, « si­ger Ka­ren Elisa­beth un­dren­de.

Ger­da Edel Jør­gen­sen blev al­drig gift . Hun fi k in­gen børn, og da hun dø­de, var hun den sid­ste til­ba­ge i sin slægt. Hen­des mor, Ida Au­gus­ta Emi­lie Christensen, blev født i 1889 i Sund­by Sogn på Ama­ger og blev iføl­ge kir­kebø­ger­ne gift på Øster­bro den 17. novem­ber 1912 med den seks år æl­dre ma­ga­si­nas­si­stent Fre­de­rik Jør­gen­sen fra Her­føl­ge.

At døm­me ud fra grav­ste­ne­ne fi k Ida og Fre­de­rik tre børn. Det før­ste, Carl, nå­e­de at le­ve i ba­re en må­ned. Det an­det, Bør­ge, dø­de som 13- årig. Og det tred­je, Ger­da, le­ve­de så­le­des ale­ne til sin død på Chri­sti­ans­havn i 2010.

I dag lig­ger fa­mi­li­en sam­let i mau­so­le­et på Ve­stre Kir­ke­gård. Fa­de­ren Fre­de­rik Jør­gen­sen dø­de 58 år gam­mel midt un­der An­den Ver­denskrig, mens mo­de­ren Ida Au­gus­ta Emi­lie Jør­gen­sen ( f. Christensen) le­ve­de i 21 år som en­ke i de­res lil­le tre­væ­rel­ses lej­lig­hed på tred­je sal og med lo­kum i går­den på Hes­sens­ga­de på Ama­ger.

Ale­ne til­ba­ge

Da mo­de­ren dø­de, var Ger­da Edel Jør­gen­sen ale­ne til­ba­ge. 41 år gam­mel. In­gen børn til at sæt­te fod­spor i ver­den og in­gen til at fø­re fa­mi­li­e­nav­net vi­de­re. Om det var dét, der fi k hen­de til at teg­ne et te­sta­men­te, ved hun kun selv. Om hun på mo­de­rens døds­le­je af­gav et helt sær­ligt løft e, kan man kun gis­ne om. Men sik­kert er det, at Ger­da Edel Jør­gen­sen året eft er, i 1963, teg­ne­de det te­sta­men­te, der næ­sten 50 år se­ne­re skul­le sik­re, at fa­mi­li­en ik­ke bli­ver glemt fo­re­lø­big.

Fort­sæt­ter næ­ste si­de

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.