MIT FO­TO­AL­BUM

BT - - SØNDAG -

Po­li­tisk ord­fø­rer for So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne Ma­ja Pan­du­ro f. 1982 i Ran­ders, dat­ter af el­in­stal­la­tør Fred­dy Mi­cha­el Mik­kel­sen Kjærul­ff og so­ci­al- og sund­heds­as­si­stent Aa­se Pan­du­ro. MF si­den 2009. Ba­chel­or i statskund­skab, Aar­hus Uni­ver­si­tet, 2007. Til­lægs­ud­dan­nel­se i jour­na­li­stisk for­mid­ling for uni­ver­si­tets­ba­chel­o­rer, Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le, 2008. Sprog­lig stu­dent, Amts­gym­na­si­et i Pa­derup, 2002. Tid­li­ge­re fre­elan­ceskri­bent for bl. a In­for­ma­tion og la­bo­ra­to­ri­e­med­hjæl­per. Lyk­ke­lig skils­mis­se

Jeg vok­se­de op i Ran­ders, min far Fred­dy er elek­tro­in­stal­la­tør, og min mor Aa­se hav­de en han­del­sek­sa­men og har si­den ud­dan­net sig til sosu- as­si­stent. Det var ik­ke et so­ci­al­de­mo­kra­tisk el­ler po­li­tisk hjem. Min far var al­min­de­lig rug­brød­skri­sten og var med til at stift e Kri­sten­de­mo­kra­ter­nes ung­dom, og min far­far var fak­tisk en over­gang in­dre­mis­sionsk. Jeg sy­nes, de al­min­de­li­ge næ­stekær­lig­heds­bud­ska­ber hæn­ger me­get godt sam­men med, at jeg i dag er so­ci­al­de­mo­kra­tisk. Li­ge­som så man­ge an­dre blev mi­ne for­æl­de skilt, men det var lidt re­vo­lu­tio­ne­ren­de, at de al­le­re­de i 1985 var ble­vet eni­ge om at ha­ve fæl­les for­æl­dre­myn­dig­hed, og at min sø­ster Eva og jeg bo­e­de på skift hos min far og mor. Hos far fre­dag, lør­dag, søn­dag og hos mor re­sten af da­ge­ne. Der­for blev der skre­vet om det i Ran­ders Amtsa­vis. Jeg var ’ off er for en lyk­ke­lig skils­mis­se,’ sag­de jeg tit. Og har få­et ver­dens bed­ste sted­far og sted­mor og tre fan­ta­sti­ske ek­stra sø­sken­de ud af det.

1.

Der­for Pan­du­ro

Mit eft er­navn Pan­du­ro skyl­des, at en le­je­sol­dat fra Spa­ni­en, Isi­doro Pan­du­ro, kom til Dan­mark. Han var vist med til at bræn­de Kol­ding­hus ned. Leif Pan­du­ro er iføl­ge fa­mi­lieslægts­bo­gen en art gran­don­kel til mig, men jeg er jo først født i 1982, og han dø­de i 1980. Den un­ge Pan­du­ro hav­de meldt sig i hæ­ren for at få til det dag­li­ge brød, og han kom ik­ke hjem igen. Iføl­ge den of­fi ci­el­le hi­sto­rie for­di han hav­de bræk­ket be­net, men må­ske hav­de han mødt en sød, blond dansk pi­ge. Han kom til at ar­bej­de på en gård. Bil­le­det vi­ser mig og min fri­su­re, da jeg var på den før­ste rej­se syd­på. Min sø­ster og jeg var sam­men med min far og sted­mor i Frank­rig, hvor jeg kig­ger på ud­sig­ten. Og be­mærk hå­ret. Når jeg kig­ger i de her bil­le­der, har jeg haft vir­ke­lig man­ge sæ­re fri­su­rer.

2.

Mor­far var mod­stands­dreng

Her er vi med min far i Frøs­lev­lej­ren, nær den ty ske græn­se. Han syn­tes, vi skul­le læ­re no­get om vo­res land, vi kør­te rundt i hans Vol­vo med en Camp- let på og var på cam­ping­plad­ser. Det ene år var vi hen­ne at se Jel­ling­s­te­nen. Vi syn­tes, det var lidt tar­ve­ligt, for hver gang vi li­ge hav­de få­et le­ge­kam­me­ra­ter på en cam­ping­plads, skul­le vi vi­de­re. Min mor­far var mod­stands­mand, iføl­ge Hor­sens Fol­ke­blad var han Dan­marks yng­ste mod­stands­mand. Sam­men med nog­le kammerater gra­ve­de de mi­ner op af jor­den, som ty sker­ne hav­de pla­ce­ret. De skul­le bru­ges til at spræn­ge jer­n­ba­neskin­ner i luft en. Men det gik ik­ke godt, for li­ge in­den be­fri­el­sen sprang en af mi­ner­ne, og min mor­fars kam­me­rat dø­de.

3.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.