Afri­kas sår­ba­re kæm­per...

BT - - REJSER -

na, hvor de har væ­ret ud­dø­de si­den midt i 1980er­ne, men har og­så skabt håb for især de sor­te næ­se­horns frem­tid.

» Hæ­ren er sat ind for at be­skyt­te de ud­sat­te næ­se­horn, og or­dren er klar: Mø­der de en mand med et ge­vær i den vil­de na­tur, og han ik­ke straks smi­der våb­net fra sig, skal de sky­de ham. Det ved kryb­s­kyt­ter­ne, og de ved og­så, at bli­ver de fan­get, kom­mer de for en dom­mer, og straf­fen her i Botswa­na er op til 20 års fængsel, « for­tæl­ler Map Ives, som er ko­or­di­na­tor i næ­se­hornspro­jek­tet.

Åben for sa­fa­ri- turi­ster

De før­ste hvi­de næ­se­horn blev i 2001 trans­por­te­ret fra Syd­afri­ka til Chiefs Island. Si­den kom fle­re til, og ef­ter nog­le år for­søg­te man sig og­så med sor­te næ­se­horn. Igen med suc­ces.

Nøj­ag­tig hvor man­ge næ­se­horn, der i dag le­ver på øen i Oka­van­ga- del­ta­et, er Map Ives ik­ke me­get for at of­fent­lig­gø­re. Men der er plads til fle­re, for­tæl­ler han.

Man kan som turist bå­de bo og ta­ge på sa­fa­ri på Chiefs Island i More­mi Game Re­ser­ve, som er kendt for sin sto­re be­stand af vildt – fra giraf­fer og ze­bra­er til ele­fan­ter og aber. Og nu igen næ­se­horn.

Vi er på vej ud for at se de sid­ste. På for­sæ­det af sa­fa­ri­bi­len sid­der en af de lo­ka­le ran­ge­re med en an­ten­ne og sø­ger ef­ter sig­nal. Tit ser man næ­se­hor­ne­ne på de al­min­de­li­ge turist- sa­fa­ri­tu­re i om­rå­det, men jeg er ta­get ud med pro­jek­tets me­d­ar­bej­de­re for at sø­ge ef­ter ét be­stemt sort næ­se­horn, og vi har set spor i san­det på vej­en i det om­rå­de, hvor det ple­jer at hol­de til.

Web­s­ter Jr. er opkaldt ef­ter sin do­nors af­dø­de kat.

» Det gør vi ger­ne for de sto­re do­no­rer, hvis de øn­sker det. El­lers har dy­re­ne num­re, « si­ger Map Ives.

» Vig­tigt for he­le ver­den. «

Al­le næ­se­horn i om­rå­det har en sen­der i de­res horn, så man kan føl­ge, hvor de er. I den tør­re pe­ri­o­de kan dy­re­ne sag­tens for­la­de den 35 km lan­ge ø, for Oka­van­ga- del­ta­et er ik­ke ind­heg­net. Næ­se­horn kan gå langt, og kom­mer de ud nær be­bo­e­de om­rå­der, skal de hen­tes til­ba­ge igen.

Vi får plud­se­lig » bip « fra Web­s­ter Jr. og for­la­der vej­en. Bi­len kræn­ger og bum­per ind mel­lem bu­ske, væl­te­de træ­er og ter­mit­bo­er.

» Dér – dér lig­ger han, « si­ger Map og pe­ger ind i bu­skad­set.

Ran­ge­ren sluk­ker mo­to­ren, og i stil­he­den kan vi hø­re en pru­sten fra den sto­re sor­te skyg­ge in­de i det grøn­ne løv.

Web­s­ter Jr. er uro­lig over vo­res til­ste­de­væ­rel­se, og plud­se­lig rej­ser han sig og lø­ber hur­tigt væk fra bi­len. Han er i fin form – og sky over for os og bi­len, hvil­ket han og­så helst skal væ­re. Det er sik­rest.

Hans do­nor vil få en be­sked om, at vi har set ham, og at han har det godt.

» Det­te pro­jekt er min livs­ger­ning, og det er vig­tigt for he­le ver­den. Men pro­jek­tet skal gå ud over min le­ve­tid. 20- 30 år mindst. For dis­se fan­ta­sti­ske dyr fortje­ner en chan­ce, « si­ger Map Ives. BT Rej­ser var in­vi­te­ret af Al­ba­tros Tra­vel og Wil­der­ness Sa­fa­ris.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.