On hemmelig
MANDAG 1. JUNI 2015 deres eget påbud om, at de skulle være dækket til. Min lillesøster og jeg påtalte det flere gange til hinanden, mens personalet var til stede, men det reagerede de ikke på, « fortæller Birgit Schmelling og tilføjer:
» Vi var der hele tiden, fordi min mor var utryg og utilpas, når hun var alene. Rengøringen var bare en fejning af gulvet, og overflader blev kun tørret af med en klud, « siger datteren, mens hun fejer hånden hen over stuebordet og tilføjer et ‘ sådan’ for at illustrere den utilstrækkelige rengøring.
Unødig smitterisiko
Som om oplevelserne med indlæggelsen i april ikke var nok, fandt familien pludselig ud af, i forbindelse med en ny indlæggelse den 2. maj 2015, at Else Schmelling pr. 10. april 2015 faktisk ikke længere havde VRE. Det vil sige, at isolationen sammen med andre patienter var unødvendig og havde udsat hende for yderligere smitterisiko.
De oplysninger mangler i journalen, blev familien opmærksom på den 2. maj. Her lød beskeden nemlig, at isolation ikke var nødvendig, fordi hun var smittefri ved indlæggelsen i april måned.
» Det er en ren hovedbanegård, og personalet har ikke styr på noget. Vi er helt omtumlede over det her forløb. Da vi spurgte ind til, hvorfor hun blev isoleret ( i april 2015, red.), var svaret fra sygeplejersken: ‘ Hvor skal vi ellers lægge hende hen? Der er ikke andre pladser’, « siger Birgit Schmelling.
Under sin sidste indlæggelse i maj 2015 gik Else Schmelling bort efter et hjertestop. Men hun var klar over kontakten til BT og var enig i, at der skulle fokus på området.
Birgit Schmelling er dybt chokeret over den måde, hendes mor er blevet behandlet på under indlæggelsen på Herlev Hospital.
Foto: Niels Ahlmann Olesen Sådan så Else Schmelling ud, dengang hun var frisk. Til sidst var hun sengeliggende og kunne dårligt løfte sine arme. Foto: Privat
