MOR­TEN­SENS MA

Leif Mor­ten­sen hen­te­de i slut­nin­gen af 1960’ er­ne og i star­ten af 1970’ er­ne en fan­ta­stisk sam­ling af in­ter­na­tio­na­le me­dal­jer hjem til Dan­mark. Han er en af 20 dan­ske cy­kel­hel­te, der hyl­des i ny bog

BT - - SPORTEN - CY­KEL­HEL­TE Ken­neth Møller Kristensen spor­ten@ spor­ten. dk

Leif den Lyk­ke­li­ge var en island­sk viking, der iføl­ge hi­sto­ri­en var den før­ste af eu­ro­pæ­isk her­komst, der kom til Ame­ri­ka. Det­te ske­te man­ge år­hund­re­der før Chri­stof­fer Co­lum­bus, der si­den of­fi­ci­elt blev kendt som man­den, der op­da­ge­de det nye kon­ti­nent. Leif Mor­ten­sen var en cy­kel­ryt­ter, der og­så kun­ne be­skri­ves som væ­ren­de før sin tid.

He­le fem me­dal­jer ved VM og OL hen­te­de Mor­ten­sen på få år og pren­te­de sig der­med ind blandt de al­ler­stør­ste nav­ne i dansk sports­hi­sto­rie - og fik til­nav­net ‘ Leif den Lyk­ke­li­ge’.

Mor­ten­sens før­ste in­di­vi­du­el­le me­dal­je blev hen­tet ved de, for dansk cy­kel­sport, suc­ces­ful­de olym­pi­ske le­ge i den tyn­de luft i Me­xi­co Ci­ty 1968. Op­rin­de­ligt var det ik­ke pla­nen, at den un­ge ryt­ter skul­le kø­re li­ni­e­lø­bet i Me­xi­co, men kun hold­lø­bet. Det vi­ste sig dog, at Mor­ten­sens fy­sik pas­se­de godt til den tyn­de luft, og der­for fik han chan­cen i det 196 ki­lo­me­ter lan­ge løb for­delt på ot­te om­gan­ge af 24,5 ki­lo­me­ter.

Det dan­ske hold hav­de tid­ligt i lø­bet Jør­gen Emil Han­sen med i et ud­brud, der dog ik­ke hav­de hold­bar­he­den. I lø­bets fi­na­le kom Mor­ten­sen, tjek­ken Smo­lik og ita­li­e­ne­ren Pi­er­fran­co Vi­a­nel­li bag­fra og kør­te frem til en grup­pe, der var kom­met af­sted, ef­ter at Jør­gen Emil Han­sen og hans føl­ge­s­ven­de var kørt ind. Da ryt­ter­ne kør­te ud på sid­ste om­gang, var Leif Mor­ten­sen i front, dog tæt for­fulgt af Vi­a­nel­li og nord­man­den Thor­leif An­d­re­sen. Ita­li­e­ne­ren var dog for stærk til, at dan­ske­ren kun­ne mat­che ham. Vi­a­nel­li vandt om­kring et mi­nut for­an Leif Mor­ten­sen. Sven­ske Gös­ta Pet­ter­s­son kør­te sig frem på sid­ste om­gang og hen­te­de der­med bron­zen.

» Da der mang­le­de 20 ki­lo­me­ter kør­te Vi­a­nel­li fra mig op af den før­ste sto­re stig­ning på ru­ten. Min tak­tik var så at prø­ve at hol­de ham i kort snor de tre føl­gen­de stig­nin­ger og så kø­re ham ind på de sid­ste syv fla­de ki­lo­me­ter. Men det kun­ne ik­ke la­de sig gø­re. Han hav­de få­et for me­get snor, « for­kla­re­de Leif Mor­ten­sen ef­ter lø­bet.

Ef­ter­føl­gen­de op­da­ge­de den dan­ske sølvvin­der, at han hav­de kørt fi­na­len med en punk­te­ring, så luf­ten lang­somt var si­vet ud af rin­gen.

» Uden den hav­de jeg må­ske kun­net kø­re Vi­a­nel­li ind på ned­kørs­len. Jeg tror dog ik­ke på, jeg kun­ne ha­ve slå­et ham i spur­ten, « har Leif Mor­ten­sen si­den for­kla­ret. Næst­bed­ste dan­sker blev Ole Højlund som num­mer 19. Jør­gen Emil Han­sen blev num­mer 29 og Svend Erik Bjerg num­mer 38. Året ef­ter OL i Me­xi­co var der VM for ama­tø­rer i tjek­ki­ske Br­no, og med OL- sølv­me­dalj­en kun­ne Leif Mor­ten­sen ik­ke lø­be fra en vis fa­vo­rit­vær­dig­hed.

» Jeg vid­ste godt, ru­ten pas­se­de godt til mig med en lang bak­ke. Men ugen før styr­te­de jeg, på­drog mig en min­dre hjer­ne­rystel­se, blev kørt på ho­spi­ta­let, men fik mig ud­skre­vet og kom med to­get til Tjek­kos­lo­vaki­et. «

VM- lø­bet, kørt den 24. au­gust 1969, fik en mo­no­ton start. Se­ne­re kom ti ryt­te­re af­sted, her­i­blandt Mor­ten­sen. På næst­sid­ste om­gang an­greb dan­ske­ren ale­ne på rund­stræk­nin­gens sto­re stig­ning. For­sprin­get var dog smalt, og læn­ge var den stær­ke dan­sker tæt på at bli­ve hen­tet.

» Jeg kig­ge­de mig al­drig til­ba­ge, men se­ne­re har jeg set på tv- bil­le­der­ne, at jeg på et tids­punkt kun har få se­kun­ders for­spring. «

På stig­nin­gen i by­en Ko­hou­tovi­ce sat­te Mor­ten­sen alt ind og ero­bre­de he­le 27 se­kun­der fra for­føl­ger­grup­pen. Sats­nin­gen lyk­ke­des, og Mor­ten­sen end­te si­den med at vin­de med 59 se­kun­der for­an for­føl­ger­grup­pen, hvor bel­gi­ske Je­an Pi­er­re Monsére vandt spur­ten for­an end­nu en bel­gi­er, Gustaff Van Roos­bro­eck.

» Min ene­ste chan­ce var at kø­re fra dem. Det var min må­de at vin­de cy­kel­løb på. Jeg var god til at kø­re ale­ne, « har Leif Mor­ten­sen ef­ter­føl­gen­de for­kla­ret.

38 år ef­ter Hen­ry Han­sens VM- tri­umf ved Dam­huskro­en i ud­kan­ten af Kø­ben­havn hav­de Dan­mark få­et en ny lan­de­vejs­ver­dens­me­ster og til ly­den af Kong Chri­sti­an i højt­ta­ler­ne gled Dan­ne­brog til tops.

» Det var som en drøm, og jeg hu­sker be­gej­string i folks an­sig­ter, da jeg kom i mål. «

Rus­ser­ne var gå­et ind i Tjek­kos­lo­vaki­et, og i to­get på vej hjem blev fil­me­ne i al­le dan­sker­nes ka­me­ra­er kon­fi­ske­ret. Til gen­gæld ven­te­de der en over­ra­skel­se hjem­me i Dan­mark.

Da det dan­ske hold kom re­tur til Kø­ben­havns Ho­ved­ba­ne­gård blev Mor­ten­sen mod­ta­get af en kæm­pe fol­ke­mæng­de og blev si­den og­så hyl­det på Kø­ben­havns Rå­d­hus.

» Det var vir­ke­lig en over­ra­skel­se at sti­ge ud af to­get. Jeg ane­de in­tet om, hvor me­get op­mærk­som­hed min sejr hav­de få­et i Dan­mark, « har Mor­ten­sen for­kla­ret. I 1970 var Leif Mor­ten­sen ble­vet pro­fes­sio­nel på det fran­ske BIC- team. Han vi­ste hur­tigt re­sul­ta­ter på højt ni­veau og kør­te der­for na­tur­lig­vis og­så i det pro­fes­sio­nel­le felt ved VM, der blev af­holdt i

MAN­DAG 1. JU­NI 2015

Leif Mor­ten­sen på vej mod OL- sølv i lan­de­vejsløb i Me­xi­co i 1968.

Fo­to: Mo­gens La­de­gaard

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.