GEN­SYN MED VALG- FINTERNE ’’

Fle­re ele­men­ter fra tid­li­ge­re valg­kam­pe sæt­ter de­res ty de­li­ge præg på den­ne valg­kamp

BT - - DEBAT -

Der er in­gen co­py­right i po­li­tik, og det er fuld­stæn­dig til­ladt at hap­se go­de idéer fra selv po­li­ti­ske mod­stan­de­re. Det sam­me gæl­der stra­te­gi­er. Over tid bli­ver det helt umu­ligt at se, hvem der egent­lig var først med no­get, men i den­ne valg­kamp er det nær­mest ble­vet en selv­stæn­dig po­in­te. PAR­TI­ER­NE ’ SPOOFER’ HIN­AN­DENS an­non­cer i et væk. Det be­ty­der, at et par­ti la­ver en ny­for­tolk­ning af et an­det par­tis an­non­ce, så det lig­ner den op­rin­de­li­ge, men med en helt an­den po­li­tisk po­in­te. Par­ti­er­ne la­ver let­te­re ind­for­stå­e­de valg­vi­deo­er, der i sit ind­hold spil­ler op ad tid­li­ge­re be­gi­ven­he­der i et an­det par­ti. Det er Ida Auken f. eks. slup­pet ual­min­de­ligt godt fra. Og par­ti­er­ne kaprer hin­an­dens dags­ord­ner, nyhe­der og så­kald­te hash­tags på net­tet, så­dan at den sa­ge­s­lø­se væl­ger bli­ver ledt et an­det sted hen, hvis man sø­ger på et gi­vent em­ne, navn el­ler en be­gi­ven­hed. Det er alt sam­men væl­digt fest­ligt og en smu­le for­vir­ren­de.

Stra­te­gisk og taktisk læ­rer par­ti­er­ne he­le ti­den af hin­an­den. Der­for hø­rer man og­så oft e sæt­nin­ger som ’ Thor­ning la­ver en Fogh’ el­ler ’ DF vil und­gå at la­ve en SF’ på Chri­sti­ans-

LYK­KE­TOFT borg. Og det kan nemt bli­ve lidt ind­for­stå­et, men er og­så me­get be­skri­ven­de for, hvad det er for et styk­ke værk­tøj, de træk­ker op af kas­sen. Thor­ning la­ver f. eks. en Fogh, når hun si­ger, at hun har 39 mia. kr. til vel­færd. Den sam­me reg­ne­me­to­de brug­te Fogh nem­lig ved val­get i 2005, hvor han plud­se­lig tryl­le­de 24 mia. kr. frem. Den­gang sag­de Jel­ved, at ’ man må san­de­lig si­ge, at ju­len va­rer li­ge til på­ske’.

Thor­ning la­ver næ­sten og­så en Fogh med sit man­tra om ’ vi skal vi­de­re!’. Fog­hs valg­mot­to i 2007 hed ’ vi kan gø­re det end­nu bed­re’, som må si­ges at lig­ge i sam­me bold­ga­de. Det er nær­mest den ene­ste må­de, hvor man bå­de kan pra­le af det, man har gjort ( for at min­de væl­ger­ne om de po­si­ti­ve re­sul­ta­ter), og sam­ti­dig an­er­ken­de, at det ik­ke er nok ( for at sig­na­le­re, at man er in­ter­es­se­ret i det, der op­ta­ger væl­ger­ne) og til sidst præ­sen­te­re ny po­li­tik ( for at vi­se, at man sta­dig har go­de idéer på hyl­der­ne). Valg­kam­pe vin­des sjæl­dent, hvis no­gen­sin­de, på det man har gjort, men det man vil gø­re. Al­li­ge­vel er det vig­tigt at få for­talt hi­sto­ri­en om eg­ne re­sul­ta­ter, så man ik­ke kom­mer un­der be­skyd­ning for at ha­ve so­vet på sin vagt.

Løk­ke la­ver så­dan set og­så ’ en Fogh’. I valg­kam­pen i 2007 var Fogh ude at lø­be med en lang ræk­ke for­skel­li­ge men­ne­sker, mens pres­sen fulg­te op­mærk­somt med – nog­le af dem for­søg­te end­da at over­ha­le. Det vi­ste en frisk og sund stats­mi­ni­ster, som end­da hav­de over­skud til at væ­re ’ so­ci­al’, hvil­ket blød­te Fog­hs ima­ge be­trag­te­ligt op. Nu be­ner Løk­ke af sted med Fa­ce­book- ven­ner­ne – li­ge­som Fogh gjor­de i 2007.

Og Løk­ke la­ver ’ en Fogh’, når han på man­ge men­ne­sker vir­ker næ­sten for ro­lig og af­dæm­pet i du­el­ler med Hel­le Thor­ning- Sch­midt. Det hand­ler om ik­ke at stø­de mid­ter­væl­ger­ne fra sig – fak­tisk om ik­ke at stø­de no­gen som helst fra sig. Det gør man ik­ke, hvis man er den ven­lig­ste mand ved bor­det, den ga­lan­te bord­her­re el­ler den go­de kol­le­ga. Det er det greb, som Ven­stre be­nyt­ter igen, for­di det vir­ke­de i 2007.

Der er dog go­de grun­de til ik­ke al­tid at gen­ta­ge en suc­ces. Man skal hu­ske, at kon­tek­sten, som ting bli­ver sagt el­ler gjort i, har stor be­tyd­ning, li­ge­som af­sen­der ik­ke er uvæ­sent­lig. Man kan godt læg­ge sig i slip­strøm­men på Fogh, men så er det svært at bli­ve an­det end en ko­pi. Man in­vi­te­rer i hvert fald til sam­men­lig­nin­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.