JEG BLEV VOK­SE BLÅ BOG

PIA OL­SEN DYHR blev hos sin far, da for­æl­dre­ne blev skilt – selv om han var al­ko­ho­li­ker

BT - - NYHEDER - An­dreas Kar­ker kar­ker@ bt. dk Lands­for­mand for SF Ung­dom. In­ter­na­tio­nal ko­or­di­na­tor, Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning Po­li­tisk ko­or­di­na­tor, CA­RE Dan­mark Valgt til Fol­ke­tin­get Trans­port­mi­ni­ster For­mand for SF In­ter­view med Pia Ol­sen Dyhr.

IN­TER­VIEW

Val­lens­bæk Kir­ke er en flot og sta­te­lig byg­ning. Men den ser lidt for­ladt og vind­blæst ud på så­dan en al­min­de­lig hver­dag. Der er in­gen men­ne­sker, og det er der fak­tisk hel­ler ik­ke om søn­da­gen for ti­den. En pa­pir­sed­del på dø­ren for­tæl­ler, at kir­ken er mid­ler­ti­digt luk­ket på grund af om­byg­ning.

» Min mor har gjort en del for at dæk­ke over ham. Han hav­de og­så suk­ker­sy­ge og skul­le ha­ve mad på be­stem­te tids­punk­ter. Da hun ik­ke var sam­men med ham me­re, var der ik­ke no­gen til at sør­ge for, at han fik mad til ti­den og kom i seng og at han ik­ke drak øl osv. Jeg syn­tes og­så, det var synd, hvis han skul­le bo der helt ale­ne og al­le flyg­te­de fra ham. No­gen var nødt til at pas­se på ham. Det gjor­de jeg så. Så på en må­de blev jeg vok­sen som 11- årig. «

» Jeg prø­ve­de at hol­de det skjult. Det var flovt, og man snak­ker jo ik­ke om så­dan no­get. Må­ske var det og­så der­for, jeg brug­te ti­den på bi­bli­o­te­ket og i kir­ken. Jeg hav­de en god ve­nin­de, og vi tog al­tid hjem til hen­de, ik­ke til mig. Men al­le vid­ste det jo nok. Han sej­le­de rundt ne­de ved cen­te­ret med en bøl­le­hat på og var me­get fuld. Og det er jo ik­ke no­gen sær­lig stor by. «

Hvad skal un­ge men­ne­sker med det sam­me pro­blem gø­re?

» De skal si­ge det til nog­le voks­ne, de kan sto­le på. Jeg tal­te først om det, da jeg var 30, og det er jo alt for sent. «

Bent tog sig af mig

I ste­det fandt Pia Ol­sen Dyhr en vok­sen­fi­gur i den lo­ka­le kir­ke.

» Kir­ken var mit fri­sted. Jeg var kir­kesan­ger, fra jeg var 11, og brug­te al­le mi­ne man­da­ge her. Og her mød­te jeg en fan­ta­stisk or­ga­nist, der hed Bent, som in­ter­es­se­re­de sig for os ar­bej­der­børn. Jeg blev jo hur­tigt vok­sen, for­di jeg skul­le pas­se på min far. Men Bent spurg­te mig, hvor­dan det gik i sko­len, om jeg hav­de få­et af­tens­mad osv. Og det var dej­ligt, når jeg el­lers for­svandt lidt i hver­da­gen. «

Pia Ol­sen Dyhrs far dø­de i 2011. Net­op som hun var på en af si­ne før­ste sto­re rej­ser som han­dels­mi­ni­ster.

» Jeg var på rej­se i ti da­ge i Au­stra­li­en med kron­prin­s­par­ret, og li­ge da vi an­kom­mer til Viet­nam med et nyt er­hvervs­frem­stød, rin­ger de og si­ger, min far har få­et en hjer­ne­blød­ning. Jeg måt­te med et fly hjem. Han blev 63 år.

Var han stolt af, at du var ble­vet mi­ni­ster?

» På sin egen må­de var han vel, men han kun­ne ik­ke li­de at ta­le om så­dan no­get. Han hang bil­le­der op af mig. Men han bo­e­de el­lers me­get us­selt de sid­ste år.

Vi ta­ger hen på Eg­holm­sko­len ik­ke så langt der­fra. Der gik hun fra bør­ne­ha­ve­klas­se til 9. klas­se.

» Jeg kun­ne læ­se me­get tid­ligt, al­le­re­de da jeg var fem år. Jeg syn­tes det var fan­ta­stisk at kom­me ind i en an­den ver­den, og jeg var f. eks. me­get glad for se­ri­en om Lau­ra In­galls Wil­der, der be­gyn­der med ’ Det lil­le hus på præ­ri­en’. Der var in­gen bø­ger hjem­me hos min far el­ler min mor. Der var og­så et rig­tigt bi­bli­o­tek på den an­den si­de af ga­den, hvor jeg kun­ne hø­re mu­sik, imens jeg læ­ste. «

» Jeg vil­le ger­ne væ­re ke­mi­in­ge­ni­ør. Min far hav­de jo suk­ker­sy­ge, og den­gang var der li­ge kom­met en ny form for gen­mo­di­fi­ce­ret in­sulin på mar­ke­det. Jeg tænk­te, at når for­sker­ne kan så me­get, kan de vel og­så la­ve en kur mod suk­ker­sy­ge. Jeg vil­le rig­tig ger­ne red­de min far og en mas­se an­dre men­ne­sker. «

Kvin­der kan og­så kø­re bil

Hvor­dan kom du po­li­tik?

» En­gang i 8. klas­se over­hør­te jeg to dren­ge, der hav­de en se­ri­øs sam­ta­le om, hvor dår­li­ge kvin­der var til at kø­re bil. Og jeg tænk­te, jeg må fin­de nog­le ar­gu­men­ter for, hvor­for kvin­der er li­ge så go­de til al­ting som mænd. Jeg plø­je­de par­ti­er­nes bro­chu­rer igen­nem på bi­bli­o­te­ket - S, SF, VS og DKP. VS- bro­chu­rer­ne kun­ne jeg slet ik­ke for­stå, og DKP du­e­de ik­ke - jeg var me­get be­kym­ret for Sov­je­tu­ni­o­nen. «

Men du vid­ste alt­så, at du var ven­stre­o­ri­en­te­ret?

» Ja, for al­le så jo ned på os, der kom fra det so­ci­a­le bo­lig­byg­ge­ri. Og jeg syn­tes SF var me­re tæt på det en­kel­te men­ne­ske end S. Jeg var vild med mil­jø­be­væ­gel­sen og Ne­xt Stop- be­væ­gel­sen. «

Hvor­dan er dit for­hold til din mor nu?

» For en del år si­den kon­fron­te­re­de jeg min mor og spurg­te, hvor­dan hun kun­ne ac­cep­te­re, at jeg blev hos min far. Men hun sag­de, at hvis hun hav­de ta­get mig med, vil­le jeg væ­re stuk­ket af hver ene­ste dag. Si­den da har vi snak­ket godt sam­men, og si­den jeg har få­et min dat­ter, der nu er ot­te, hen­ter hun hen­de hver ons­dag. Det har hun gjort, si­den hun var ba­by, « si­ger Pia Ol­sen Dyhr.

ind

i

1996- 98

1992- 2010

2003- 06

2005

2006- 07

2007

2011

2013

2014

Se vi­deo:

SÅ­DAN GØR DU:

«

( or­lov 2000- 10) Kan­di­dat i statskund­skab, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Stil­le­de op til for­mandsvalg i SF, men tab­te til Vil­ly Søvn­dal Han­dels- og in­ve­ste­rings­mi­ni­ster i Hel­le Thor­ningS­ch­midts re­ge­ring

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.