Kul­tur Li­ge­stil­ling – kun ’’

For 100 år si­den fi k kvin­der stem­me­ret, men der er lang vej end­nu, si­ger eks­pert

BT - - KF R - Lon­nie Kjer bt@ bt. dk Fo­to: Mads Jensen

KVIN­DER OG MÆND

Vi mang­ler kvin­der i bå­de mu­sik­li­vet, lit­te­ra­tu­ren, i lo­kal­po­li­tik­ken og i pro­fes­sora­ter­ne på uni­ver­si­te­ter­ne

I år er det 100 år si­den, dan­ske kvin­der fi k stem­me­ret til fol­ke- og landstings­valg - eft er at ha­ve haft stem­me­ret til bl. a. by­råd i nog­le år. Det mar­ke­res bl. a. med en ræk­ke nye bø­ger, og dem, og ik­ke mindst op­mærk­som­he­den, er der hårdt brug for, me­ner den tid­li­ge­re po­li­ti­ker Lo­ne Dybkjær og for­sker i li­ge­stil­lings­po­li­tik, pro­fes­sor Anet­te Bor­chorst. For nok er vi nå­et et sty kke vej i li­ge­stil­lin­gens navn. Men der er lang vej end­nu.

» Kvin­der er til fø­lel­ser, mænd er til for­stand, « ud­tal­te po­li­ti­ker og dig­ter Carl Ploug i 1888.

Og godt nok er det læn­ge si­den, at or­de­ne faldt, men skyg­gen af det groft op­teg­ne­de bil­le­de anes sta­dig­væk, og der er mas­ser at kæm­pe for, me­ner bå­de Anet­te Bor­chorst og Lo­ne Dybkjær.

Be­rø­rings­angst

» Ja, vi kan jo be­gyn­de med at dis­ku­te­re li­ge­stil­ling. Vel er vi nå­et et godt styk­ke vej, men vi kom­mer ik­ke vi­de­re, før vi kan de­bat­te­re em­net or­dent­ligt. Det gør vi ik­ke her i lan­det, hvor vi li­der af be­rø­rings­angst, mens vo­res nor­di­ske na­bo­er er langt for­an os. Da jeg var ung, var vi frem­me i sko­e­ne, men nu står vi sim­pelt­hen stil­le, og man bli­ver jo be­trag­tet som en gam­mel gim­pe, når man for­sø­ger at rej­se pro­blem­stil­lin­gen, « si­ger Lo­ne Dybkjær og fort­sæt­ter:

» Vi gi­der ik­ke dis­ku­te­re li­ge­stil­ling, for­di vi tror, vi al­le­re­de har den. Men det er kun på pa­pi­ret. Vi kun­ne jo f. eks. ik­ke en­gang fi nde ud af at la­ve en or­dent­lig bar­sels­ord­ning for mænd, for ’ det må fa­mi­li­er­ne selv be­stem­me’. Så­dan fun­ge­rer det jo ik­ke. Man går ik­ke ba­re li­ge ud i skur­vog­nen og be­der om tre må­ne­ders bar­selsor­lov, « si­ger Dybkjær.

1903

1905

1907

1908

1915

Kvin­der

får val­gret til me­nig­heds­råd

får val­gret til vær­ge­råd

bli­ver valg­ba­re til hjæl­pe­kas­ser

får val­gret til sog­ne- og by­råd

grund­lovs­æn­dring gav kvin­der stem­me­ret og valg­bar­hed til fol­ke- og landstings­valg

Kvin­der

Kvin­der

Kvin­der De fem F’er: Før

’ De

En

Pro­fes­sor Anet­te Bor­chorst er enig i, at li­ge­stil­lings­de­bat­ten er man­gel­fuld.

Mang­ler kvin­der i kul­tu­ren

» Po­in­ten er vel, at vi har be­slut­tet, at det åben­bart er godt nok, som det er. Vi tør ik­ke rig­tig for­hol­de os til em­net, vi vil ik­ke fo­ku­se­re på det, og li­ge plud­se­lig bli­ver det til en snak om kvo­ter, og så skri­der det. Der er sim­pelt­hen gå­et ged i de­bat­ten, og der er el­lers nok at ta­ge fat på, « si­ger Anet­te Bor­chorst og pe­ger på skævvrid­nin­gen i køns­ba­lan­cen bå­de her og der.

» Vi mang­ler kvin­der i bå­de mu­sik­li­vet, lit­te­ra­tu­ren, i lo­kal­po­li­tik­ken og i pro­fes­sora­ter­ne på uni­ver­si­te­ter­ne. Fuld­stæn­dig li­ge­som vi mang­ler mænd i om­sorgs­fa­ge­ne. Og man kan jo spør­ge sig selv, om po­li­ti­ker­ne føl­ger med fol­ket, når vi ta­ler li­ge­stil­ling. Af og til er de for­an,

Der var en­gang, hvor... de­mo­kra­ti

var et skældsord, for­bun­det med fo­re­stil­lin­ger om fl er­talsty ran­ni og pø­belsty re. Be­gre­bet blev kun brugt af den yder­ste ven­stre­fl øj. men her er de alt­så bag­ud, og folk ved ik­ke, at de i vo­res na­bo­lan­de f. eks. de­ler bar­selsor­lov ud til mæn­de­ne og i det he­le ta­get er langt me­re po­si­ti­ve over­for en re­el de­bat om li­ge­stil­ling. For beg­ge køn, selv­føl­ge­lig, « si­ger Anet­te Bor­chorst.

Det, der ske­te for hund­re­de år si­den, gjor­de ik­ke kun en for­skel for kvin­der­ne. Hjul­pet godt på vej af pro­g­res­si­ve mænd kom grund­lovs­æn­drin­ger­ne og­så en ræk­ke an­dre be­folk­nings­grup­per til go­de. Fat­ti­ge og fængs­le­de f. eks.

Gå eft er li­ge­stil­ling

Men her, hund­re­de år eft er, har vi alt­så en tan­ke­gang og en kul­tu­ro­p­fat­tel­se, der skal æn­dres, me­ner Lo­ne Dybkjær.

» Hvis man vil ha­ve li­ge­stil­ling, skal man gå be­vidst ef­ter den, for den kom­mer ik­ke Anet­te Bor­chorst,

for­sker i li­ge­stil­lings­po­li­tik af sig selv. Hvis vi vil ha’ fl ere kvin­de­li­ge borg­me­stre og le­de­re, kræ­ver det, at no­gen op­mun­trer dem til det. Men dér sid­der mæn­de­ne i top­stil­lin­ger­ne og pe­ger på an­dre mænd til de hø­je stil­lin­ger. Så­dan er det. Så det er klart, at kvin­der ik­ke bli­ver kom­mu­nal­di­rek­tø­rer. De når ik­ke top­stil­lin­ger­ne, for­di kvin­der­ne sim­pelt­hen ik­ke er der, hvor man re­k­rut­te­rer fra, « si­ger Lo­ne Dybkjær.

1915 hav­de kun 15 pro­cent af den dan­ske be­folk­ning ret til at stem­me.

fem F’er’ – fru­en­tim­me­re, fol­ke­hold, fat­ti­ge, for­bry­de­re og fj ol­ser var nem­lig ik­ke en del af grund­loven.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.