Nu skal den æld­ste mord­gå­de opkla­res

Det er knap 30 år si­den, at den 7.000 år gam­le mas­se­grav i Strø­by Ege­de blev op­da­get Men først nu un nder­sø­ger man, hvem de ot­te i gra­ven var og om blev de myr­det

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son suss@ bt. dk

De var næn­somt lagt si­de om si­de, be­ne­ne for­sig­tigt henover hin­an­den som var de lagt til hvi­le for nat­ten. Fi­re dren­gebørn og mænd i den ene en­de. Fi­re pi­gebørn og kvin­der i den an­den. Den æld­ste var 50. De yng­ste blot et par må­ne­der. Med knog­ler så små og skrø­be­li­ge som et kyl­lin­ge­ben.

Men hvem var de? Blev de myr­det? For­gif­tet? Hvil­ken tra­ge­die tog de ot­te med sig i gra­ven?

Mas­se­gra­ven med de tæt om­slut­te­de ske­let­ter er om­kring 7.000 år gam­mel og blev fun­det i en vil­la­ha­ve i den midtsjæl­land­ske by Strø­by Ege­de for knap 30 år si­den. Der­på blev de flyt­tet til Kø­ge Mu­se­um, og si­den har de lig­get dér si­de om si­de i en ud­stil­lings­mon­tre, stort set urør­te. Men nu er der håb om, at de­res hi­sto­rie kan kom­me frem i ly­set, at Dan­marks æld­ste mord­gå­de en­de­lig kan bli­ve løst.

Ar­kæ­o­lo­ger fra det genåb­ne­de Kø­ge Mu­se­um har i tæt sam­ar­bej­de med dna- for­sker Eske Vil­ler­s­levs sto­re geo­ge­ne­ti­ske grund­forsk­nings­pro­gram ind­ledt det kæm­pe ar­bej­de, der for­hå­bent­lig kan gi­ve sva­ret på nog­le af de spørgs­mål, som det unik­ke fund rej­ser.

» Hvor­dan er de re­la­te­ret, og hvad dø­de de af? Dét er det, der er rig­tig spæn­den­de, « si­ger ar­kæ­o­log Kri­stof­fer B. Pe­der­sen fra Kø­ge Mu­se­um.

Han har svært ved at skju­le sin be­gej­string over ud­sig­ter­ne til en­de­lig at kun­ne gi­ve de ot­te ske­let­ter fra jæ­ger­ste­nal­de­ren det kød og blod, som

hidtil har mang­let i myste­ri­et.

» Mas­se­gra­ven har væ­ret et kleno­die, ar­kæ­o­lo­gi­ens svar på Mo­na Lisa, fuld­stæn­dig ene­stå­en­de. Og den er der­for gen­nem åre­ne ble­vet nævnt i di­ver­se vi­den­ska­be­li­ge ar­tik­ler om gra­ve fra jæ­ger­ste­nal­de­ren. Men gra­ven er af for­skel­li­ge tek­ni­ske år­sa­ger al­drig blev da­te­ret. Først nu er det med den ge­val­di­ge ud­vik­ling, der er sket in­den for fa­get og især hjæl­pe­vi­den­ska­ber­ne, mu­ligt at la­ve ana­ly­ser af gra­ven, « for­kla­rer Kri­stof­fer B. Pe­der­sen.

De hjæl­pe­vi­den­ska­ber han re­fe­re­rer til, er så­vel dna- som stron­ti­u­m­a­na­ly­ser. Sidst­nævn­te me­to­de lå til grund for den net­op pu­bli­ce­re­de og over­ra­sken­de nyhed om, at den be­røm­te Egt­ved- pi­ge slet ik­ke var dansk, men ind­van­drer fra Tys­kland.

Kraf­ti­ge­re knog­ler

Og det er på grund af de vi­den­ska­ber, at kra­ni­er fra fle­re af ske­let­ter­ne i mas­se­gra­ven net­op har væ­ret gen­stand for nø­je gransk­ning på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tets retspa­to­lo­gi­ske af­de­ling. Her har man ud­ta­get tæn­der, der går vi­de­re til ana­ly­ser og der­ef­ter vil kun­ne be­ly­se de­le af hi­sto­ri­en om de ot­te i mas­se­gra­ven.

Når ar­kæ­o­lo­ger­ne - trods mang­len­de kul­stof 14 ana­ly­se - al­le­re­de med sik­ker­hed ved, at de ot­te ske­let­ter stam­mer fra jæ­ger­ste­nal­de­ren, skyl­des det grav­ga­ver­ne og knog­ler­nes ud­se­en­de.

» Ga­ver­ne var oldsa­ger fra jæ­ger­ste­nal­de­ren. Fl­in­tek­ni­ve og tand­per­ler la­vet af byt­te­dyr som vilds­vin, kron­hjort og rå­dyr. Så de har få­et me­get fi­ne grav­ga­ver og rig­ti­ge smyk­ker med, som og­så er med til at køns­be­stem­me ske­let­ter­ne.

På knog­ler­ne kan man se, at det er 7- 8.000 år gam­le ske­let­ter. Fy­sik- ken og der­med knog­ler­ne æn­drer sig gen­nem ti­den, og dis­se ske­let­ter er dels en smu­le la­ve­re, dels er knog­ler­ne kraf­ti­ge­re. Især kra­ni­er­ne med de­res me­get kraf­ti­ge tyg­gemusku­la­tur bæ­rer præg af, de ik­ke har spist så me­get til­dan­net mad, og der­u­d­over har mæn­de­ne kraf­ti­ge øjen­bryn. Der­til kom­mer, at sel­ve fin­de­ste­det i Strø­by Ege­de er ét, hvor der er gjort mas­ser af fund fra net­op jæ­ger­ste­nal­de­ren. Dér, hvor der i dag er et par­cel­huskvar­ter, har der for 7- 8.000 år si­den væ­ret en kæm­pe bo­p­lads. Og der­for kan vi da­te­re dem til den se­ne jæ­ger­ste­nal­der, « si­ger Kri­stof­fer B. Pe­der­sen.

Ik­ke man­ge kul­hy­dra­ter

Jæ­ger­ste­nal­de­ren spæn­der over en pe­ri­o­de på he­le 9.000 år fra ca. år 13.000 til 4.000 f. Kr., hvor Eu­ro­pa i bog­sta­ve­lig­ste for­stand var én stor smel­te­di­gel. I den se­ne del af jæ­ger­ste­nal­de­ren var be­folk­nin­gen sta­dig sam­le­re, som flyt­te­de sig ef­ter res­sour­cer­ne. Bo­p­lad­ser­ne i Strø­by Ege­de ud til ha­vet for­modes der­for at ha­ve væ­ret en som­mer­bo­p­lads, mens man i vin­ter­hal­vå­ret ryk­ke­de ind i lan­det.

» Palæ­okost, som vi dyr­ker i dag, var dét, de le­ve­de af den­gang. De dyr­ke­de ik­ke mar­ker­ne og der­for spi­ste de ik­ke brød og an­dre ting. Vil­de plan­ter som f. eks. dun­ham­mer var der frø i, som man kun­ne ma­le til brød, men kul­hy­dra­ter fik de ik­ke i stor stil. Til gen­gæld mas­ser af pro­te­in fra fisk og kød fra bl. a. kron­hjor­te og vilds­vin. De har le­vet af de res­sour­cer, der var uden for de­res telt­dør, « si­ger Kri­stof­fer B. Pe­der­sen.

Og det gæl­der og­så de ot­te fra mas­se­gra­ven, hvis kost for­ven­tes kort­lagt i takt med, at det sto­re ana­ly­se­ar­bej­de på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tets retspa­to­lo­gi­ske af­de­ling skri­der frem.

Det er pro­fes­sor Ni­els Lyn­nerup, der står i spid­sen for det hold, som skal for­ske i mas­se­gra­vens DNA. Han er - med ar­kæ­o­log Kri­stof­fer B. Pe­der­sens ord - ’ den vig­tig­ste bi­o­lo­gi­ske an­tro­po­log og rets­me­di­ci­ner der er’. Og han er mindst li­ge så be­gej­stret for op­ga­ven, der lig­ger for­an.

» Det er ut­ro­ligt spæn­den­de at ha­ve så­dan en mas­se­grav, som går så langt til­ba­ge i ti­den, og hvor vi ved, at al­le ot­te dø­de sam­ti­dig. Der er ik­ke så man­ge rig­tig gam­le ske­let­ter i Dan­mark, så dét, at vi har en hel sam­ling, der har væ­ret op­be­va­ret i en mon­tre uden at væ­re pil­let ved, gi­ver sto­re håb om dna og en bredde i de ge­ne­ti­ske un­der­sø­gel­ser af det tids­punkt i hi­sto­ri­en, « si­ger Ni­els Lyn­nerup.

Hå­bet er, at de ud­tag­ne tæn­der fra kra­ni­er­ne in­de­hol­der nok dna til at kun­ne fo­re­ta­ge den ge­ne­ti­ske kort­læg­ning.

» De er ut­ro­ligt vel­be­va­re­de. Men for at be­va­re dem har man på Kø­ge Mu­se­um pens­let dem med en le­ge­ring, som på den ene si­de har væ­ret med til at be­va­re dem, men som må­ske kun kan fri­gi­ves ved hjælp af et op­løs­nings­mid­del. Der­med kan vi ri­si­ke­re at øde­læg­ge no­get dna og mu­lig­he­den for stron­ti­um- ana­ly­ser, der kan for­tæl­le om geo­gra­fi­en.

Stron­ti­um- iso­to­per sæt­ter nem­lig spor i knog­ler og tæn­der al­le­re­de i barn­dom­men, og ved hjælp af stron­ti­um- kur­ver for bå­de Dan­mark og Eu­ro­pa vil man kun­ne se, hvor per­so­nen er vok­set op, « for­kla­rer Ni­els Lyn­nerup. Som dog end­nu ik­ke er klar til at op­stil­le rets­me­di­cin­ske te­o­ri­er om, hvor­dan de ot­te i mas­se­gra­ven dø­de.

» Der er ik­ke åben­ly­se tegn på vold el­ler svæ­re sy­ge­li­ge for­an­drin­ger, så der er fle­re mu­lig­he­der, og det er svært at kom­me med et en­de­ligt bud. «

Tæt på at dø

Te­o­ri­er by­der ar­kæ­o­lo­gen fra Kø­ge Mu­se­um dog ger­ne ind med. Han har i åre­vis stu­de­ret og for­talt om de ot­te i mon­tren og gjort sig man­ge tan­ker.

» Alt­så, der lig­ger ot­te men­ne­sker, som er put­tet i sam­me hul. Man kan se, at de er lagt for­sig­tigt, se at det er gjort or­dent­ligt, og at de er dæk­ket til på for­svar­lig vis. Så hvor­dan hu­len er de for­bun­det, og hvor­for er de dø­de?

Der er en kvin­de på ca. 50. Hun er ble­vet ri­me­lig gam­mel for den tid. Hun lig­ger sam­men med et par sto­re pi­ger på om­kring 18- 20 år og 12- 14 år og et spæd­barn. I den an­den en­de lig­ger en mand på om­kring 30, alt­så i sin bed­ste al­der, et barn på seks og så to spæd­børn. Vi ved, at man­den på et tids­punkt har væ­ret dø­den nær. Man kan se på hans kra­nie, at han vir­ke­lig har få­et tæsk af et el­ler an­det, som har gi­vet et brud, der er vok­set sam­men igen. Brud­det kan ha­ve væ­ret som føl­ge af en jagtu­lyk­ke, for urok­ser­ne var jo dob­belt så sto­re som en ko, og el­ge, som de og­så ja­ge­de, er det næst­far­lig­ste dyr i ver­den. Men brud­det var ik­ke det, der tog li­vet af ham.

Så kan man op­stil­le en te­o­ri om for­gift­ning. For de le­ve­de jo af vil­de ur­ter og bl. a. buml­eur­ten er gif­tig. Men det er på den an­den si­de no­get, et na­tur­folk ba­re ved, « for­kla­rer Kri­stof­fer B. Pe­der­sen, som hæl­der mest til to af de me­re blo­di­ge te­o­ri­er.

» Man ken­der jo til de lidt me­re bar­ske hi­sto­ri­er, hvor he­le fa­mi­li­er bli­ver slå­et ihjel af dem, de bor sam­men med på bo­p­lad­sen. Hvis f. eks. for­sør­ge­ren, man­den i gra­ven, om­kom i en fejde el­ler jagtu­lyk­ke, vil­le der væ­re syv ek­stra mun­de at mæt­te i det lil­le sam­fund, hvil­ket sand­syn­lig­vis ik­ke var mu­ligt. Og der­for var man nødt til at skil­le sig af med dem. Og det kan væ­re det, vi står over for her.

Men der er og­så te­o­ri­en om krig. Tid­li­ge­re sag­de man, at jæ­ger­ste­nal­de­ren var et pro­to-hip­pie- sam­fund, hvor al­le le­ve­de godt og i har­moni med hin­an­den og na­tu­ren. Men ny­e­re forsk­ning vi­ser, at krig fyld­te me­get me­re i for­hi­sto­ri­en, end vi har an­ta­get. For der var me­get at slås for den­gang. Og selv­om man ik­ke kan se, at de er ble­vet slå­et ihjel - for bue, pil og spyd ef­ter­la­der ik­ke nød­ven­dig­vis spor på ens knog­ler - så kan de væ­re ble­vet dræbt un­der et raid, mens de har so­vet. Har få­et hal­sen skå­ret over af dem, de har slo­ges med på det tids­punkt. Og den te­o­ri hæl­der jeg alt­så mest til. «

Sva­re­ne spø­ger en rum tid end­nu. Forsk­nings­pro­jek­tet og ana­ly­ser­ne ven­tes ik­ke at lig­ge en­de­ligt klar før om fi­re år.

Men de ot­te tæt om­slut­te­de ske­let­ter er fra 20. ju­ni til­ba­ge i de­res mon­tre i det genåb­ne­de Kø­ge Mu­se­um. Og dér har man jo så lov til at gø­re sig si­ne eg­ne tan­ker om den tra-

Mas­se­gra­ven med de tæt om­slut­te­de ske­let­ter. Be­ne­ne var for­sig­tigt lagt henover hin­an­den.

Fo­to: Jens Ol­sen/ Kø­ge Mu­se­um

Selv­om knog­ler­ne er pens­let med leg somt. Fo­to: Kø­ge Mu­se­um

Det er en af dis­se vel­be­va­re­de tæn­der, der nu skal ind­gå i det sto­re ana­ly­se­ar­bej­de. Fo­to: Kø­ge Mu­se­um

Et af kra­ni­er­ne til CT- scan­ning på Pa­num In­sti­tut­tet. Det er pro­fes­sor Ni­els Lyn­nerup yderst til ven­stre. Fo­to: Kø­ge Mu­se­um

ge­ring, skal de sta­dig be­hand­les var-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.